Dronningen holder hof

Stemningen er høj. For gud ved hvilken gang fanger den hysterisk morsomme Pamela Adlon sig selv i at sige noget, der kunne være et slogan med indtjeningspotentiale.

”Jeg har ikke tid til at være vred, jeg ... wow, der er endnu en t-shirt lige dér. Jeg er så citatværdigi dag.”

Salen ekkoer af grin fra de fremmødte til en samtale på Copenhagen TV Festival.

Et miks af tv, film og pressefolk har alle fundet vej ned til auditoriet i Tivoli Congress Center. Alle vil de høre en af de skarpeste kvindelige serieskabere, der var inviteret til Danmark af Copenhagen TV Festival og Copenhagen Film Fund.

Brud med Louie
Pamela Adlon startede som skuespiller i diverse b-film og tv-serier og var en overgang en meget aktiv stemmeskuespiller. Det indbragte hende også karrierens indtil videre eneste Emmy-statuette i 2002 for rollen som drengen Bobby Hill i animationsserien King of the Hill.

Det store gennembrud kom i 2007, hvor hun spillede sammen med David Duchovny i Californication. Rollen som Marcy Runkle varede frem til 2014, og i mellemtiden havde hun indledt et kreativt partnerskab, som har haft stor indflydelse på hendes karriere.

Louis C.K. havde tidligere samarbejdet med Adlon på HBO-serien Lucky Louie, der kun holdt en sæson. I hans nye show Louie var hun ud over skuespiller også manuskriptforfatter og producer.

Som følge af det succesfulde makkerskab lykkedes det hende at lande et pilotafsnit på FX, tv-stationen bag C.K.’s serie.

Better Things har nu kørt i tre sæsoner, hvoraf C.K. var involveret i de to første. Da afsløringerne om hans sexchikane kom frem i 2017, skar Adlon ham ud af sit liv og fyrede i samme ombæring deres fælles manager.

Ronkedorspøgelset
Under den time lange samtale mellem Pamela Adlon og moderator Mikkel Munch-Fals bliver C.K.’s navn kun nævnt to gange.

Først lettere akavet, da Munch-Fals spørger ind til forskellen på at skrive i et makkerskab og have et decideret writers room med flere mennesker. Han taler om ”den lige så talentfulde Louis C.K.”, hvortil Adlon ikke fortrækker en mine.

I svaret siger hun hurtigt ”Louie” og så er det dét: Ronkedorspøgelset har forladt lokalet.

Fokus er på, hvordan Adlon styrer alle de forskellige aspekter af serier, og hvordan hendes eget liv påvirker den.

”Jeg brød endelig igennem i den spæde alder af 50. Så jeg laver det her show, og jeg har det sådan: ’Er der nogen andre, som er ved at koge over?’For jeg er fucking varm hele tiden.”

Endnu en gang er salen flad af grin.

Overgangsalder er et emne, som newyorkeren flittigt bruger til at fremtvinge grin. Personligheden er så smittende, at selv den allermest gnavne journalist oppe på bageste række klukgriner med alle andre, når hun hæver stemmen i endnu en punchline.

Sex og æbler
En time føles som meget kort tid med Pamela Adlon, der når vidt omkring i samtalen.

I forbindelse med en af sine første roller skulle hun lave en kyssescene. Hendes partner i scenen gav den på mange måder uerfarne Pamela et lille digt som opvarmning til deres øjeblik: ”Et æble er et æble, en blomme er en blomme, og et kys er ikke et kys uden tunge.”

”Det er den sex-snak, mine forældre aldrig tog med mig!” udbryder skuespilleren, der er meget optaget af forholdet mellem mænd og kvinder i branchen.

Hun vil have flere kvinder involveret i de dele af produktionsarbejdet, hvor de er markant underrepræsenterede. Adlon laver derfor job-bazarer for at sætte folk sammen i en slags Tinder med mentor/elev-forhold. Også emner som køn og race er vigtige for hende at udforske i Better Things.

Den mellemste seriedatter Frankie (Hannah Alligood) er blevet lidt af et trans-ikon, fordi hun eksperimenterer med kønsrollerne, men Adlon vil ikke sætte hende et mærkat.

”Det er utroligt, hvor hurtigt tingene ændrer sig med hensyn til accept af køn og grænser. Hun er en tolvårig pige og i gang med at finde sig selv.”

Stemmen tænder
Muligheden for netop at gøre sine egne opdagelser er noget, som tiltaler Pamela Adlon. Hun drager en parallel til sin hobby som kunstsamler.

”Jeg vil ikke kende historien. Jeg vil vide, hvad jeg selv finder ud af.”

Det er også sådan, man helst skal opleve hendes serie. Svarene er ikke udtalt, men byggestenene til en tolkning ligger der.

Det sidste spørgsmål fra Mikkel Munch-Fals går på hendes arbejde som stemmeskuespiller, og hvad stemmen har betydet for hendes karriere. Den gav hende arbejde, da der ikke var andre job, og det er en af de facetter hos en skuespiller, som hun vægter højest.

”Jeg lytter altid til stemmen. Det er stemmen, der tænder mig.”

Og så er det overstået. Den 152 centimeter høje gigant rejser sig og tager god tid til at tage billeder og snakke med folk, mens hun er på vej ud.

Audiensen er forbi, og dronningen forlader lokalet.