Nyhed
30. sep. 2013 | 15:33

Shortlist: Dyret skal dø

Foto | Juan Hein
Juan Heins brutale The Killing of a Danish Swan er bygget over tre skæbnesvangre toiletmøder mellem Kristina Korsholm og Janus Bakrawi.

Danske talenter kritiseres for at være for pæne og polerede. Men der er ingen gylden middelvej i ugens tre nye boblere, hvor volden eksploderer, og kærligheden slår gnister. Advarsel: Ikke for sarte sjæle!

Af Claus Christensen

Den danske talentmasse har et højt niveau, både teknisk og dramaturgisk. Men hvor er de egensindige talenter, der afsøger grænser og skaber film, vi aldrig har set magen til?

Instruktøren bag dagens første nye bobler kunne være et bud. Det er 42-årige Juan Hein, der er født i Buenos Aires, men i dag bor i København.

Han har både arbejdet som billedkunstner, journalist og fotograf. På det seneste har han kastet sig over filmmediet, og trofaste Shortlist-brugere har allerede set hans herligt skæve kærlighedshymne Søndag, som ligger på All Time Shortlist.

Mordet på en dansk svane
Juan Hein, der er barnebarn af Piet Hein, blander fiktion og dokumentarfilm og gør publikum i tvivl om, hvad der er virkelighed og fantasi.

I Søndag spiller Steen Jørgensen og Sandra Virginia Bereza roller, som kunne være dem selv.

Og i The Killing of a Danish Swan materialiserer Kristina Korsholm og Janus Bakrawi, ifølge instruktøren, stereotyperne ”lækker dansk blondine” og ”lækker nydansker”. De drømmer om en fremtid sammen, men i billeder, som både kan være fantasi og virkelighed, oplever vi en traumatiserende episode mellem dem

Det er en meget voldsom historie, og det bliver ikke mindre voldsomt af at være filmet så sanseligt.

Handlingen kredser om menneskets mørkeste drifter, men som titlen antyder, handler filmen også om danskhed og især om vores nationaldyr, svanen.

Formen er en visuel collage med arkivbilleder og skuespillere, der både agerer og taler direkte til kameraet. Juan Hein står selv bag kameraet, men spiller også en hjemløs, der går rundt om sig selv i et gadekryds som en svane, der er faret vild.

Vi skal nok afstå fra at fortolke filmen og glæder os over, at Juan Hein ikke ligger under for Janteloven. I sit director’s statement fra 2010 udtaler han således: ”Det bliver på dens egen måde et mesterværk og en kultfilm.”

Hundehvalp som gidsel
Ugens anden ny bobler, Beast, er heller ikke for sarte sjæle.

Anne Louise Hassing og Lars Bom spiller ægteparret, der bor isoleret på en gård med deres tiårige søn Benjamin (Frederik Tingsø).

Da Benjamin opdager, at faren slår moren, beslutter han sig for at tage sagen i egen hånd. Han tager farens elskede hundehvalp som gidsel og truer med at smide den i et bål, hvis faren ikke siger undskyld.

”I forbindelse med nogle prøvevisninger stod det klart for mig, at historien faktisk i en skræmmende grad tegnede et billede af den virkelige verden. Kvinder sad stille og græd, og mænd tilstod fortidige handlinger a la drengens,” skriver 38-årige Lars p Arendt.

”Reaktionerne på filmen var meget voldsomme. Nogle sagde ligefrem, at en film med så uhyggelige scener aldrig skulle vises til nogen, hvilket jeg selvsagt er uenig i.”

Lars p Arendt kommer oprindelig fra Sønderjylland, men har gået på filmuddannelsen Super8 i Aarhus. Nu arbejder han i København på en komedie med den lovende titel, The Idiots of Zombieville, samt på en efterfølger til Beast.

Kærlighedens mosaik
Så går det trods alt mere stille for sig i den tredje og sidste nye bobler, selv om følelserne også her slår gnister.

I Ung for evigt skildrer Ulaano Salim et kæresteforhold fra det første møde over den stormende forelskelse til den svære afsked og erkendelse af, at det er forbi.

”Filmen er mest inspireret af mine egne forhold. Jeg tænkte på momenter, meget bestemte øjeblikke. Både de gode og dårlige. Så da jeg skrev filmen, blev den også fortalt i øjeblikke, fragmenter fra virkeligheden blandet med minder, tanker, frygt og drømme,” skriver Ulaano Salim til Ekko.

Youssef Hvidtfeldt og Lise Koefoed spiller parret og fylder scenerne med charme og nærvær, så vi er med dem hele vejen, selv om historien er springende fortalt. Det er en kærlighedsmosaik med fokus på det mest fantastiske og det mest forfærdelige. Her er ingen gylden middelvej, som instruktøren bemærker.

Ulaano Salim er 26 år og netop startet på Den Danske Filmskoles instruktørlinje. I sidste uge var han på festivalen Nordisk Panorama med sin nyeste kortfilm, Min bror, som vi også håber på at kunne præsentere her på Ekko Shortlist. Et lysende talent.

Få et øjebliksbillede af, hvordan boblerne klarer sig, på her & nu-listen indtil fredag klokken tolv, hvor her & nu fryses for at bevare spændingen til det sidste.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko