”Vi kunne have brændt det hele ned”

Bølgerne gik sidste år højt på European Film College i Ebeltoft, hvor mange af landets førende filmskabere har startet deres løbebane. 

Først i Ekko #87 og siden en række artikler på nettet dækkede vi sagerne om en lærers og en anden medarbejders overgreb samt svigt af de ansvarlige, der ifølge en anerkendt erhvervspsykolog var ”et skoleeksempel på dårlige ledelse”. 

Det endte med, at forstander Ellen Riis trak sig fra stillingen. 

Vi bringer snart et interview med det nye forstanderpar, Nikolaj Davidsen og Åsa Mossberg, der fortæller om deres planer for European Film College. Men også de elever, der sammen med skolens tidligere lærer Pia Bovin var med til at sætte fokus på filmhøjskolens problemer, har arbejdet videre for at skabe forandring. 

De havde krævet en officiel undskyldning fra skolen, og at bestyrelsen med blandt andre instruktørerne Ole Christian Madsen og Christina Rosendahl og producent Mette Hoffmann Meyer gik af. Ingen af kravene blev opfyldt, men elevgruppen arbejder stadig på at få en undskyldning. 

I mellemtiden har de besluttet at samarbejde med filmhøjskolen for at skabe forbedring. 

”Vi kunne have brændt lortet ned til grunden og aldrig fået den undskyldning. Vi har gravet skyttegrave og ligget over for hinanden, men vi vil hellere skabe reelle forandringer,” siger Nicklas Jakobsen, der gik på højskolen i 2016-17. 

”Så vi lagde sværdet tilbage i skeden og arbejder på at få undskyldningen på andre måder. Vi vil få skolen til at blomstre, ikke brænde den ned.” 

Revolution nedefra
Nicklas Jakobsen er sammen med Caroline Polke talspersoner for gruppen af tidligere elever fra European Film College. 

De har sammen med en anden tidligere elev, Jonas Mirza, holdt møder med blandt andre højskolens nye forstanderpar, den nye bestyrelsesformand, Jørgen Ramskov, og næstformand Lisbeth Katborg Bjerre. 

”Det var første gang, at jeg har oplevet en respekt for os fra højskolens side. De var meget modtagelige for vores analyser, vi fik lov til at sætte en dagsorden og fremlægge idéer til reformer,” fortæller Caroline Polke, som gik på filmhøjskolen samtidig med Nicklas Jakobsen. 

De to tidligere elever har sammen med Jonas Mirza udformet en såkaldt Mission Statement for European Film College på baggrund af samtaler med tidligere elever og enkelte lærere. Over fem sider fremsættes ikke færre end 50 konkrete reformforslag, som er blevet videregivet til højskolens ledelse. 

Punkterne indeholder alt fra regler for bestyrelsens sammensætning over en plan for behandling af chikaneklager til et større fokus på sociale begivenheder. 

”Alt for længe har højskolen blot været modelleret på filmindustrien, inklusive dens fejl og ulige magtstrukturer,” lyder det i indledningen til erklæringen, som fortsætter: 

”Det er på tide, at højskolen bruger sin vigtige position inden for det økosystem til at påvirke filmindustrien og viser, at magten ikke behøver at være forvaltet af nogle få, magtfulde personer, som er uangribelige og beskytter hinanden.” 

Ambitionen er med andre ord at gøre demokratiseringen af filmhøjskolen til løftestang for en grundlæggende forandring af den filmbranche, hvor over 700 filmarbejdere sidste sommer underskrev en protest mod dårligt arbejdsmiljø med stress, chikane, ulykker og bøllemetoder. 

”Fra #MeToo-sager på European Film College har det her udviklet sig til noget langt større. Hvordan forvalter man magten på skolen? Fordi skolen er tæt forbundet til filmbranchen, handler det også om, hvordan man forvalter magt i branchen,” forklarer Nicklas Jakobsen. 

”Der er så mange filmfolk, der har taget deres spæde første skridt på European Film College, at det vil være en meget konkret måde at skabe kulturforandringer i branchen. Løsninger på problemer kommer ofte nedefra, og det er netop det, vi forsøger at gøre.” 

”Hvis der kommer folk ud fra højskolen, som ikke vil acceptere den hierarkiske struktur med en producent, som kan skalte og valte med arbejdskraften, kan vi komme rigtigt langt. Filmbranchen vil jo tydeligvis ikke ændre sig oppefra.”

Mere højskole, tak!
Det er centralt for Nicklas Jakobsen og Caroline Polke, at eleverne på European Film College skal have meget mere at sige om livet på højskolen. 

”Skolen har været ekstremt topstyret med en ledelse, der har kunnet tromle elever. Det er altafgørende, at elevdemokratiet bliver styrket på skolen,” siger Caroline Polke. 

”European Film College balancerer mellem at være en højskole og en filmskole,” uddyber Nicklas Jakobsen. 

”Skolen har efter vores opfattelse været for meget filmskole og manglet højskoleidealerne. Vi vil øge højskoledelen og udfordre magtstrukturerne ved at give eleverne en reel magt til at forme hverdagen på skolen.” 

”Man har nærmest brug for et højskoleophold efter at have gået på filmhøjskolen. Jeg har aldrig været så stresset i mit liv!” siger Nicklas Jakobsen. 

Caroline Polke nikker. 

”Mange blev stressede på skolen. Og så kommer man bagefter ud i en filmbranche, der er endnu mere stresset. Men man har lært, at det bare er normen. Hvis ikke du kan lide det, kan du bare lade være med at lave film – sådan er indstillingen,” siger Caroline Polke. 

”Det er usundt. Skolen skal have høje ambitioner, men også forstå, at man kan lære utroligt meget ved at have mere frie rammer og nogle andre aktiviteter og fag, som ikke lige handler om at blive verdens bedste filmskaber.”

Risiko for at brænde ud
Hendes tidligere medelev er enig i, at al undervisning ikke må handle om filmteknik. 

”Det er fint at lære, hvordan man filmer og laver lyd. Men hvis der ikke er hele mennesker foran og bag kameraet, som har noget på hjerte, bliver det aldrig godt,” mener Nicklas Jakobsen. 

Han ser gerne nogle af de klassiske højskoledyder indført på filmhøjskolen. 

”Jeg har hørt, at det nye forstanderpar har indført morgensang. Det ville jeg have elsket. Det kan virke fluffy og hippie-agtigt, men det skaber samhørighed.” 

”På European Film College er man meget isoleret, og det er en unik mulighed for at lave film i otte måneder,” siger Caroline Polke. 

”Men det er vigtigt, at man ikke mister forbindelsen til det samfund, man lever i. Især i tider, der er så politiske som i dag. Det vil kun gavne de film, der bliver lavet. Og så skal vi have et andet syn på arbejde. Der er så megen konkurrence både på højskolen og i filmbranchen, at der er en risiko for, at man brænder ud.” 

Bestyrelsen skal være synlig
Et første skridt er oprettelsen af en elevforening for tidligere elever på skolen, hvor man kan udveksle erfaringer og skabe et fællesskab. 

Målet er, at foreningen for gamle elever kan være klar, når den nuværende årgang på European Film College er færdig til foråret. 

”Nuværende elever vil også kunne trække på en elevforening, hvis de står i en krise,” understreger Caroline Polke. 

”Jeg gik selv på filmhøjskolen som tyveårig, og med mange ting tænkte jeg: ’Sådan er det vel bare!’ Efter nogle år fandt jeg ud af, at det ikke kunne være rigtigt,” siger Caroline Polke, der tidligere i Ekko har fortalt om sine oplevelser med en krænkende lærer på filmhøjskolen. 

”Hvis jeg havde kunnet tale med nogle tidligere elever, havde jeg hørt, at de problemer, jeg oplevede, gik igen fra årgang til årgang.” 

En lærer kunne gennem flere år være grænseoverskridende over for adskillige elever, uden at to forskellige forstandere greb ind trods advarselslamper. Og da en elev gik til rektor, valgte rektor i første omgang at så tvivl om elevens oplevelse af læreren. 

For at undgå den slags situationer i fremtiden foreslår talspersonerne, at et flertal på to tredjedele af eleverne på skolen skal kunne erklære deres mistillid til rektor. Herefter indkaldes bestyrelsen, der har valget mellem at afskedige rektor eller lave et sæt af betingelser, som rektor skal overholde. 

”Eleverne skal have mulighed for at udtrykke mistillid til ledelsen, og det skal medføre, at bestyrelsen opdager, hvad der foregår. Det er noget, vi har drøftet med den nuværende højskoleledelse, men man synes ikke, det er en god idé,” siger Nicklas Jakobsen. 

Mistillidsvotum
Skolen har ifølge talspersonerne også stillet spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre inden for højskolelovens rammer. 

”Det mener jeg nu godt, man kan. Baggrunden for forslaget er, at vi har stået i en vanvittig situation, hvor hverken ledelse eller bestyrelse har været lydhøre over for eleverne,” siger Nicklas Jakobsen. 

”Der er nødt til at være en struktur, hvor eleverne har en stemme og kan råbe vagt i gevær. For når man står i en krisesituation, er det for sent at bygge en struktur op. Men European Film College har taget nogle skridt med en whistleblower-ordning, og bestyrelsen har lovet at være mere til stede på skolen. Da jeg gik på skolen, så jeg ikke nogen fra bestyrelsen en eneste gang. Mange af bestyrelsesmedlemmerne har næppe anet, hvad der er foregået på skolen.” 

– Men hvad kan I stille op, hvis højskolen ikke vil gå med til et så udstrakt elevdemokrati? 

”Hvis det bliver skrevet ind i vedtægterne af skolekredsen, skal ledelse og bestyrelse følge det. Men jeg tvivler på, at det kommer til at ske med den nuværende skolekreds og bestyrelse. Så det er en langsigtet plan.” 

Flere elever i skolekredsen
Til april er der generalforsamling for den såkaldte skolekreds. Her bliver der valgt medlemmer til bestyrelsen, som ansætter højskolens rektor. Skolekredsen har således det overordnede ansvar og indflydelse på udviklingen af skolen. 

”Vores fokus nu er på at udbygge skolekredsen og få flere tidligere elever ind, så vi kan lave en ny bestyrelse ved næste generalforsamling,” siger Caroline Polke og bakkes op af Nicklas Jakobsen. 

”Et af skolens problemer har været, at stedet har stagneret, fordi skolekredsen har stagneret. De eneste medlemmer har været bestyrelsesmedlemmer, og det reproducerer jo bare de ting, der er sket tidligere. Ingen har holdt bestyrelsen i ørerne og stillet de nødvendige kritiske spørgsmål. Derfor skal der noget nyt liv ind i skolekredsen.” 

European Film College får 10,9 millioner kroner årligt i støtte af Kulturministeriet. Slots- og Kulturstyrelsen, der er en del af Kulturministeriet, aflagde højskolen et besøg sidste sommer og krævede, at der skulle flere i skolekredsen. 

Både Nicklas Jakobsen og Caroline Polke nåede at komme ind i skolekredsen op til sidste års generalforsamling, hvor førstnævnte stillede op til bestyrelsen. Han fik imidlertid ikke stemmer nok, men udelukker ikke, at han vil forsøge igen i år. 

I så fald er han velforberedt med 50 punkter, der byder på både store og små anbefalinger. 

Eksempelvis skal en rektor, som bliver hentet ind fra filmbranchen, have pædagogisk træning. Og eleverne skal have medbestemmelse – selv på maden i kantinen. 

”Det kan virke småt og ubetydeligt, men det er en måde at give folk ejerskab over, hvad der foregår på skolen,” forklarer Nicklas Jakobsen. 

Punkt nummer 47 omhandler det ”galopperende narkoforbrug”, som der ifølge de tidligere elever i perioder har været på European Film College. Derfor skal der oprettes et program til dem, som har brug for hjælp. 

”Det er jo den kreative klasses børn, der går på højskole, så jeg tror aldrig, man vil komme misbruget helt til livs. Men elever fra mange årgange, som vi har talt med, har fremhævet alkohol og stoffer som et problem på skolen,” siger Nicklas Jakobsen. 

”Heldigvis kan jeg forstå, at skolen er begyndt at opstille nogle rammer. De har gjort sådan, at man ikke må drikke i hverdagene, så der ikke er fest hver dag. Jeg tror ikke, at bestyrelsen har været opmærksom på problemet.” 

Rystende oplevelser
European Film College bestilte i foråret en rapport fra Sex & Samfund. Organisationen skal undersøge, hvordan elever og lærere har oplevet livet på filmhøjskolen. 

Rapporten skulle være kommet i oktober, men den blev ifølge Ekkos kilder først afleveret til højskolen i december og er planlagt til offentliggørelse i starten af det nye år. 

Den går fem år tilbage, og det er ifølge Nicklas Jakobsen og Caroline Polke ikke godt nok. Blandt andet fordi der før da var en alvorlig sag, som endte med bortvisning af en medarbejder for krænkelser efter talrige klager. 

De var gået i gang med selv at indsamle vidnesbyrd fra tidligere elever, som har gået på skolen helt op til for femten-tyve år siden. Men Jakobsen og Polke besluttede, at det kunne optrappe konflikten med filmhøjskolen at udgive deres resultater. 

Derfor afventer de nu at se, hvad der kommer frem i rapporten fra Sex & Samfund. Men de er bestemt ikke færdige med at kæmpe for bedre forhold på European Film College specifikt og i den danske filmbranche generelt. 

”Vi holdt sidste forår et stormøde for gamle elever på filmhøjskolen. Her lykkedes det os at skabe et tillidsfuldt rum, hvor der blev delt nogle rystende oplevelser. Vi har også gerne villet inddrage sidste års årgang og den nuværende,” siger Caroline Polke. 

”Vi har tilbudt filmhøjskolen at komme og sætte eleverne ind i baggrunden for vores arbejde. Skolen har aldrig fået kommunikeret, hvad der sidste år foregik, og vi har oplevet et stort behov hos dem, vi har talt med, til at få et indblik. Der er mange artikler, og der har været mange twists and turns undervejs i sagen. Folk skriver til os: ’Please, hjælp os med at forstå, hvad der foregår!’” 

Målet er at holde et stormøde, når Sex & Samfund-undersøgelsen bliver offentliggjort. 

”Det er noget, vi har fokuseret på ved møderne med højskolen. Det er nu en fælles ambition for skolen og os at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor man kan dele sine erfaringer såvel som kritik,” forklarer Caroline Polke. 

Behovet for undskyldning
Hun er en af de elever, som har været personligt ramt. Hun var nemlig relativt tæt på den krænkende lærer, som ikke længere er på skolen. 

”Jeg har virkelig et følelsesmæssigt efterslæb, og jeg forestiller mig, at jeg ikke er alene. Der er andre, som har en tornado inde i sig,” siger Caroline Polke og fortsætter: 

”Højskolen mangler helt grundlæggende at anerkende, at der er sket krænkelser. Unge menneskers tillid er blevet misbrugt. Og rent personligt kan jeg mærke, at det er vigtigt for mig at få en officiel undskyldning.” 

”Ledelsen skal vise os respekt ved at erkende, at der er foregået ting på skolen, som ikke burde være sket. Og at ansvaret ligger hos skolens bestyrelse, uanset om de har kendt til krænkelserne eller ej.”