Shortlist: Piratens lange vej til succes

Det starter egentlig skidt. 

Hverken Det Danske Filminstitut eller tv-stationerne ønsker at være med, og vi får afslag. Det kan man ikke fortænke nogen af dem i, for det er trods alt Christophe Peladans debutfilm. 

Men vi får hentet noget finansiering fra Den Vestdanske Filmpulje, som sammen med The Animation Workshops støtte gør det muligt at komme i gang med produktionen. 

Der er dog langt fra midler nok til at realisere de enorme ambitioner for projektet. Vi optager animationen af dukkerne på en såkaldt green screen. 

Så kan vi bare fjerne det grønne og lægge det sammen med baggrundene senere. Vi antager, at det nok er nemmest. Der er hverken råd til fotograf eller lysmand. Christophe, som ikke har nogen baggrund eller speciel viden om lyssætning, klarer det meste af den del selv. 

Det viser sig senere at give nogle enorme problemer for produktionen. 

En kompliceret dronning
De penge, der er til rådighed, bruger vi på at lave nogle fantastiske sætstykker, topprofessionelt byggede animationsdukker og til at hente nogle af verdens dygtigste animatorer, der er eksperter i den såkaldte stop-motion, hvor man hvor flytter dukker på et oftest fysisk set (som i Nick Parks Wallace & Gromit).

Goutte d’Or (fransk: En dråbe af guld) kan ses på Ekko Shortlist. Den handler om en pirat, der ankommer til Dødsriget, hvor han møder en underskøn dronning og straks bliver forelsket. Men det er heller ikke i Dødsriget nemt med kærligheden.

Den kvindelige hovedrolleindehaver, Dronningen, er en yderst kompleks figur at animere. 

Ud over sine almindelige lemmer, arme og ben har hun en ottearmet blæksprutte på hovedet. Og ikke nok med det: Blækspruttens øjne sidder på stilke! 

Altså samlet set fjorten lemmer at holde styr på alene på én figur. 

Ofte ses hun i billedet sammen med den anden hovedrolleindehaver, Piraten. Og da samtlige elementer skal flyttes en lille smule for hver gang, der tages et af de 24 enkeltbilleder, som skal til for at skabe et sekunds film, tager de scener voldsomt meget mere tid at animere end oprindelig antaget. 

Faktisk blev der ofte kun produceret otte billeder på en hel arbejdsdag. Det er langt under ét sekunds film. Pludselig tager det over tre gange så meget tid at animere end først antaget. 

Fritskraber 6.500 billeder
Men animatorerne og holdet arbejder ufortrødent videre, og til sidst lykkes det os at få al animation i kassen i den ønskede superhøje kvalitet. Der er fest og glæde. 

Glæden varer dog ikke ved. 

Der er ingen på produktionen, der er rigtig klar over eller har gjort sig særlige tanker om, hvad det betyder at optage på green screen. Heller ikke jeg, der synes, det er en fortræffelig ide, at Christophe selv skal stå for det hele.

På grund af set-stykkernes kompleksitet og en uhensigtsmæssig lyssætning bliver arbejdet med at fjerne de grønne elementer fra alle de smukt animerede scener et mildt helvede. Visse scener er så mangelfuldt lyssat, at det er komplet umuligt at fjerne de grønne elementer, uden at man ødelægger hele scenen. 

De i forvejen tidskrævende scener må simpelthen tages om! 

Men til sidst lykkes det dog ved en maraton-indsats at få om-animeret og fritskrabet samtlige 6.500 billeder.

På grund af pengemanglen får jeg iværksat det, der må være en af Danmarks første kickstarter-kampagner. Det kræver på daværende tidspunkt en konto i USA. Med hjælp fra en god ven lykkes det at få kampagnen startet op. Vi forsøger os med beskedne 5.000 USD. 

Det lykkes ikke. 

Men i processen bliver der skabt nok opmærksomhed omkring projektet til blandt andet at få kontakt med Peter Jacksons tidligere sound designer. Han er helt vild med projektet og tilbyder på stedet at lave hele lyddesignet til filmen pro bono! 

Konkurs og lammet
Igen er der glæde i produktionen. Nu mangler der at blive produceret baggrunde samt det store arbejde med at sætte alle elementer sammen i computeren – det såkaldte compositing arbejde. Det er en ny stor udfordring, men de fleste elementer er trods alt klar.

Men der kommer flere og større udfordringer for produktionen. 

Det er 2010, og finanskrisens efterveer indhenter både mig og mit produktionsselskab. Jeg må smide håndklædet i ringen og æde en personlig konkurs. Med i konkursen ryger nogle af de penge, vi skulle have brugt på filmen – ja, alt ryger. 

Jeg er komplet lammet. Det ser virkelig sort ud for Goutte d’Or. På dette tidspunkt er det meget usikkert, om filmen nogensinde kan blive færdig. 

Ansættelse hos Aardman
Christophe har på dette tidspunkt også tæret en del på sin egen opsparing på grund af den anseelige mængde ubetalt arbejde, han har måttet lægge i sin film. Han tager derfor arbejde på Aardmans på daværende tidspunkt nyeste satsning, som ironisk nok er en dukkefilm om pirater! 

Aardmans Piraterne (2012) har samme tema som Goutte d’Or, men heldigvis er målgruppen noget anderledes. Alligevel er situationen ikke ligefrem motiverende. 

Vi prøver faktisk at overtale Aardman til at hjælpe os – Goutte d’Or som forfilm eller ekstramateriale til Piraterne-dvd’en? Aardman bider ikke på. Peter Jackson prøver jeg også at få fat i, men han har vist for travlt med nogle andre projekter … 

Christophe og jeg snakker, og vi er fast besluttet på, at Goutte d’Or må og skal være færdig inden premieren på Aardmans Piraterne. Vi ved ikke hvordan, men det skal den! 

Magiske ord
Det lykkes langt fra. 

Faktisk når Aardmann både at finde på, udvikle, finansiere, producere, distribuere og at blive nomineret til en Oscar på en 70 minutters spillefilm, mens Goutte d’Or med sine ti minutter er i produktion. 

Det er virkelig demotiverende. 

Men Christophe nægter at give op, og på trods af at det hele ser meget håbløst ud, så ved jeg inderst inde godt, at der ikke er noget at gøre. Christophe har ret, denne film skal laves. Uanset hvad. Men hvordan? 

Efterhånden er der gået lidt over et år efter konkursen. Jeg bliver gældssaneret og får rekonstrueret min virksomhed, og alle rettigheder er intakte. 

I almindelig desperation, som mange kortfilmproducenter nok kender til, søger jeg tilfældigt rundt alle mulige steder. Men hvem giver penge til en film, der allerede er produceret og bare mangler post-produktion? 

Det er der jo ingen, der gør, og både Den Vestdanske Filmpulje og Open Workshop har allerede strakt sig langt for at hjælpe. Vi prøver at finde en tysk co-producent, men hans ansøgning går ikke igennem. Det ser endnu en gang sort ud. 

Så sker det helt fantastiske. 

Jeg falder over Filmværkstedets ”færddiggørelsesstøtte”. Bare navnet på støtten! Jeg kan i dag stadig huske, da jeg faldt over de magiske ord på deres hjemmeside – det var en ren åbenbaring – nærmest ubeskrivelig eufori! 

Fransk hjælp
Kort efter får vi Færdiggørelsesstøtten bevilget. Der er lys forude. Det er gode penge, vi får – 100.000 kroner – men det er ikke helt nok til vores høje ambitionsniveau. Vi ville kunne gøre filmen færdig, ja, men ambitionerne om det allerbedste er jo stadig intakte.

Det næste store arbejde – baggrunde – bliver påbegyndt. Der skal males baggrunde til hele filmen, og de skal kvalitetsmæssigt matche de eksisterende ambitioner. Og det koster selvfølgelig. Endnu engang ser det ud til, at midlerne slipper op, inden filmen er færdig.

Heldigvis har Christophe mødt en meget dygtig fransk compositor under sit arbejde på Aardman. Compositoren er nu tilbage i Paris, hvor han arbejder sammen med et nystartet produktionsselskab, ExFool’s Productions.

Da selskabet ser det arbejde, der allerede eksisterer på Goutte d’Or og kan se potentialet, beslutter de sig for at gå ind med den resterende finansiering og man-power, der skal til for at gøre filmen færdig.

Champagne i plasticbæger
Det er med nogen bæven, at vi går ind i samarbejdet. Vi kender jo ikke de andre i selskabet specielt godt, men det er en helt unik chance, og ExFool’s Productions viser sig at være nogle fantastiske personer, og de gør et helt exceptionelt godt stykke arbejde.

Ja, faktisk redder de vores film.

Vi underskriver co-produktionsaftalen på produktionens sidste dag i Paris. Nu har vi jo gjort alt andet omvendt på produktionen, så denne del er selvfølgelig ikke anderledes. 

Den sidste colorgrading er godkendt. Vi underskriver og når lige at drikke et glas champagne (den billige slags) af plasticbæger cirka to minutter, før jeg må springe på en taxa for at nå mit fly hjem til Danmark. 

Kronen på værket
Cirka syv år efter produktionen er startet, efter indtil flere produktionsstop, en konkurs med videre er filmen endelig færdig. 

Den første screening finder sted i Paris i foråret 2013. Den danske premiere er på Odense Film Festival i august. Filmen modtager en Special Mention, der siger: ”En film der kærtegner øjet på en måde, som er nærmest overvældende!” 

Vi er meget glade. 

Derefter går filmen i gang med sit egentlige festivalliv og er så småt begyndt at modtage priser. På Brazil Stop Motion Festival får den ironisk nok en pris for ”Best Photography”. 

Jeg får filmen vist til et par prominente herrer fra animationsbranchen, og de er meget begejstrede. ”Et mesterværk,” udtaler dansk animationsfilms grand old man, Oscar-vinderen Børge Ring. 

”Simpelt hen forbløffende og unik og dristig og overdådig og vidunderlig,” siger instruktøren Barry Purves, som også har været Oscar-nomineret. 

Og kronen på værket bliver Robert-nomineringen for bedste korte fiktionsfilm i 2013. 

Vi takker og bukker – det har været hårdt, men man skal gøre det færdigt, man starter. Uanset hvad. Sådan er det bare.