”For mange nordiske film er uden sjæl”

To Guard a Mountain skiller sig ud fra de andre kortfilm på Ekko-dvd’en Directors to Watch, der følger med det aktuelle nummer af Ekko.

Dvd’en – der er udgivet i samarbejde med Flm fra Sverige, Rushprint fra Norge og Episodi fra Finland – hylder talenter, der forsøger at føre den stolte, nordiske filmtradition videre.

Men Izer Alius film er som den eneste ikke optaget på disse breddegrader. Instruktøren er født i Makedonien, og han har optaget sin kortfilm i de smukke, makedonske bjergomgivelser.

Og faren i To Guard a Mountain ligger langt fra den skandinaviske humanisme, vi er vant til. Her vejer maskulin stolthed tungere.

Da sønnen Isa mister det lam, han skulle passe på, kvitterer faren med en syngende lussing. Og som en slags manddomsprøve sender faren sine to sønner op i bjergene for at lede efter lammet.

Dræbt af lyn
Izer Aliu er uddannet fra Den Norske Filmskole i Lillehammer, men faderollen portrætteres anderledes, end det normalt ses i nordiske film. Selvom faren i filmen slår sin søn, er han ikke nødvendigvis nogen dårlig forælder.

To Guard a Mountain bygger på en familiehistorie fra hjemlandet Makedonien. Det forklarer den 31-årige instruktør til Ekko:

”Da jeg var barn, ville jeg gerne vide mere om min farfar. Han døde i en forholdsvis ung alder, og jeg lærte ham aldrig rigtigt at kende. Heldigvis fortalte min farmor mange historier om ham. En af dem handlede om min farfar og hans to brødre.”

”Historien gik på, at de var hyrder for familiens køer, da et lyn pludselig ramte den yngste af brødrene, der var omkring seks år. De to andre måtte herefter bære liget af deres lillebror hjem.”

”Af alle de historier, jeg har hørt om ham, er det den her, jeg har tænkt mest over. Jeg har selv en lillebror, og jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan det ville være at skulle bære hans døde krop hjem. Det var ikke noget, jeg ønskede at tænke på, men jeg kunne ikke lade være.”

– Hvad var den største udfordring ved at lave filmen?

”Det var vejret. Nogle dage kunne vi opleve alle fire årstider. Vi tabte oceaner af tid, da vi skulle skubbe en jeep op ad et sneklædt bjerg!”

Mest tryg ved kritik
– Hvilke følelser håber du, publikum sidder tilbage med, når de har set din film?

”Følelsen af både kærlighed og skyld, tror jeg. Eller okay, jeg hader faktisk at sige sådan nogle ting. Det er jo så meget mere komplekst end bare det, jeg føler. Kan man sige det?”

”Nogle filosoffer fra Østen fokuserer på, at man ikke bør foretage en skarp opdeling af alting. Man behøver ikke at være enten stærk eller blød, man kan være stærk og blød. Jeg kan godt lide den tankegang. Film er i dag enten voyeuristiske eller ren historiefortælling. Jeg mener, man bør søge en balance mellem disse for, at de har den rette effekt.”

– Hvad har filmen betydet for din karriere?

”Mange har vist interesse for mit arbejde efterfølgende, hvilket er virkelig smigrende. Men jeg kan godt have lidt svært ved at tage imod komplimenter, jeg er mere tryg ved kritik.”

”Men filmen har givet mig mulighed for at møde og diskutere med folk, jeg ser meget op til og respekterer. Det er virkelig positivt, for det er vel det, enhver succes kan give – muligheden for at blive ved med at gøre det, man elsker.”

Dykke ned i afkroge
– Hvorfor ser filmen ud, som den gør æstetisk?

”En film bør fortælle mere end det, vi bare ser. Den skal ikke kun være for øjnene. Stilen og æstetikken i To Guard a Mountain kommer fra et behov for at fortælle mellem linjerne. Når man forsøger at vække nogle følelser, gælder det om at træde varsomt.”

– Hvad synes du selv om resultatet i dag?

”Jeg har det fint med filmen i dag, men sådan var det ikke i starten. Der er stadig noget, som vender sig i mig, når jeg ser nogle af de scener, jeg ikke er helt tilfreds med. Men det er jeg så småt ved at være ovre.”

.– Hvad var det vigtigste, du lærte af at lave filmen?

”Den har lært mig meget om mig selv, og det er det mest værdifulde, jeg har fået ud af den. Jeg blev nødt til at dykke ned i afkroge af mig selv, som jeg for længst havde glemt alt om, og det er mit håb, at min film kan fremmane samme fornemmelse hos publikum. Den der følelse af pludselig at huske noget fra ens barndom.”

”efterfølgende havde jeg en følelse af, at film både er det letteste og sværeste at lave i hele verden.”

Hård konkurrence om støttekroner
– Hvilke nordiske instruktører er du inspireret af?

”Om de kan lide det eller ej, så er jeg begyndt at opfatte Ruben Östlund og Hisham Zaman (Bawke, udgivet på Ekko-dvd #11) som en slags mentorer for mig. De har med deres respektive film, og deres syn på film generelt, fået mig til at reflektere over mit arbejde. Jeg har lært meget af at diskutere film med dem, og jeg værdsætter virkelig vores filmiske venskab.”

– Hvordan vil du beskrive betingelserne for at lave spillefilm i Norden?

”Fremragende og forfærdelige. Vi investerer mere i film end mange andre europæiske lande, men samtidig er konkurrencen om at få støttekronerne hård, og budgetterne er forholdsvis små.”

”Det virker, som om systemet er overbefolket med personer, der er så afhængige af at få støtte, at de egentlig er ligeglade med kvaliteten af det projekt, de søger støtte til. For mange er det et spørgsmål om penge. Det er der nok nogle, der bliver sure over, at jeg har sagt.”

Ud med close-ups
– Hvis du kunne ændre én ting ved nordisk film, hvad skulle det så være?

”Undskyldninger og close-ups. Når noget ikke passer os, vil vi hellere give omstændighederne skylden i stedet for at sige: ’Ja, jeg fuckede op’ og så lære af det og komme videre.”

”Efter Filmskolen og min afgangsfilms succes blev jeg selv ramt af frygt – frygt for at min næste film ikke var genial. Så jeg analyserede alt, indtil jeg sagde: ’For pokker, jeg skal jo bare i gang!’ Der er for få, der tør tro på noget og så forfølge det. Vov at lave noget lort!”

”Den anden ting er close-ups. Der er en slags hipstermentalitet, hvor instruktører tror, de kan indfange følelser ved at gå helt tæt på med kameraet. De prøver at lave kunst. Men man kan ikke lave kunst, det kan ikke tvinges frem.”

”Det er alt for let at blive forført af et close-up. Men jeg har set så mange film, der ikke har noget sjæl. De er smukt filmet, har et smukt design og smuk lyd, men de føles tomme. Hvorfor føler vi ikke de her film? Hvorfor husker vi dem ikke? Det er de spørgsmål, vi skal diskutere.”

– Hvad skal din næste film handle om?

”Det bliver enten en kupfilm eller science fiction, men ikke noget med børn. Og hvis jeg kender mig selv ret, så bliver det noget med børn.”