Farvel til førsteelskeren

Du kender formentlig Jonathan Harboe fra Sjit Happens. I TV 2 Zulu-serien, der kørte fra 2012 til 2017, spillede den tidligere model over fem sæsoner charmetrolden Mads, der med sit halvbrasilianske smil kunne lægge de fleste ned.

Men nu træder Harboe frem i en anden rolle. Med afbleget hår, en mere styrketrænet overkrop og en nordjysk accent, der er syngende flad, ejer han hvert eneste billede af Casper Balslevs For enden af regnbuen.

Harboe er her en moderne cowboy ved navn Kevin, der er på flugt med en sportstaske fyldt med penge og drømme, han formentlig aldrig får opfyldt.

Den præstation er skuespilleren blevet nomineret for ved Ekko Shortlist Awards.

”Det er da stort,” udbryder han og smiler ned i sin filterkaffe på en smalrøvet café på Frederiksberg Allé.

Københavneraccenten danser ned i den dampende kop, men faktisk var den nordjyske fortælling lige netop, hvad der skulle til, for at Jonathan Harboe kunne bryde ud af det førsteelsker-image, han havde hængende over sig.

”Jeg har med vilje ikke lavet så meget siden Sjit Happens,” siger han. ”De roller, jeg fik tilbudt i tiden efter, var ofte førsteelskere eller pæne roller. Jeg har kæmpet for at bevise, at jeg kan spille andet, og For enden af regnbuen er første skridt på den vej.”

Ud over kanten
Men inden Sjit Happens lagde sig om ham som en puppe, han skulle knuse og komme ud af, havde Harboe en noget atypisk vej ind i filmbranchen.

Han var egentlig lige ved at være færdiguddannet fra Teaterskolen Holberg, da han stoppede. Tilbuddet fra Sjit Happens i 2011 var simpelthen for godt, når man ikke havde haft en rolle endnu.

”Jeg var utroligt glad for Sjit Happens-perioden, men jeg vidste også, at der var en risiko for, at det ville sætte mig i en bås,” siger han og holder et smil inde.

”Det gav mig erfaring og masser af gode venner, men det skubbede mig ikke ud over kanten. Og det er så dét, jeg leder efter nu.”

Stærke mænds skrøbelighed
Derfor var rollen som den kriminelle Kevin, der flygter efter et røveri i Nordjylland, da også som skabt til et nyt billede af skuespilleren.

For at lære accepten så han Niels Hausgaard-shows i timevis. Det blev nærmest en besættelse for ham.

Og så dyrkede han den gamle DR-dokumentarserie Kusselygter og go’e jader, som foregår i nærheden af de ørkenlignende områder ved Skallerup Klit, hvor Kevin også huserer i For enden af regnbuen.

Dialekten kom dog først rigtigt på plads, da han trænede op til de fem indspilningsdage sammen med Mathilde Emilie Christensen, der spiller hans søster i filmen.

Og så skelede Jonathan Harboe samtidig til folk, han altid har set op til. Robert De Niro, Joaquin Phoenix og Christian Bale. Folk, der er kendt for at kunne transformere sig om til noget andet end dem selv.

”Transformationer er formidable,” siger han og nipper til kaffen.

”Folk har aldrig vidst, hvorfor jeg vil være skuespiller, men har bare set mig i Sjit Happens og hørt, at jeg har været model. Men jeg interesserer mig virkelig meget for menneskers psykologi. Det er noget, jeg gerne vil studere og gengive. Den nerve og skrøbelighed, der er i stærke mænd, kan jeg bruge måneder på at fordybe mig i.”

Research og omtanke
Skrøbeligheden er nemlig det, der gør hårde kanaljer menneskelige, mener skuespilleren. Og det er det skrøbelige i mændene, der suger os ind i en film.

Det er Coen-brødrenes No Country for Old Men, Sofia Coppolas Somewhere og Todd Phillips’ Joker blændende eksempler på, mener han.

Det var også skrøbeligheden, han forsøgte at finde i Kevin i For enden af regnbuen. Men det tog tid.

”Hvis du i en film kan holde med mennesker, du normalt ikke ville holde med, er skuespillet i den grad lykkedes. Men det kan du kun, hvis skuespilleren ved, hvordan han skaber en rolle, der er menneskelig,” siger Harboe.

”Det kræver research og omtanke. Jeg brugte dagevis på at se fængselsdokumentarer for at finde frem til Kevin. Her opdagede jeg, at alle indsatte har mindst én person uden for murene, som de gerne vil ud til. Den følelse tog jeg med ind i Kevin. Han har en hård overflade, men er i grunden ikke så sej.”

Dygtig til at være på røven
Når han tager sit skuespil så alvorligt, kan det måske undre, at der ikke har været mange roller til Jonathan Harboe. Men det er der flere grunde til, forklarer han.

”Det hænger sammen med, at jeg takker nej til de pæne af slagsen, ligesom jeg ikke vil deltage i reality-tv. Jeg skal ikke den vej.”

Derfor har han også set sig nødsaget til at søge væk fra Danmark i de senere år. Ud over mindre roller i Fenar Ahmads Ækte vare og Underverden har den danske andedam ikke skvulpet over med tilbud.

Han går til en del castings i New York, hvor han i perioder bor og tjener til dagen og vejen som tjener.

”Jeg er blevet dygtig til at være på røven – og til at leve af de opsparede penge fra Sjit Happens,” griner han og nævner, at han hjemme i Danmark også sommetider må supplere skuespillet med bartenderjobs.

Snebolden ruller
”Men det er ikke noget med, at der er alt for få roller i dansk film. Jeg oplever det sådan, at vi er en større gruppe af skuespillere på min alder, der står på toppen af en bakke og skal rulle en snebold ned,” siger han.

”Nogle af de andres snebolde ruller hurtigere end min lige nu, men det skal nok komme en dag.”

Derfor tror han også, at nomineringen som bedste mandlige skuespiller kan hjælpe ham i den retning, han gerne vil. Også selv om han godt ved, at ikke alle forstår, hvorfor han skal ud af sin førsteelskerposition.

”Jeg prøver bare noget nyt, og det må folk gerne rynke på næsen af. Men jeg vil ikke kendes for andet end, at jeg kan spille mange forskellige roller. Og helst nogle med dybde i.”