Ny filmklub: Fem kvalitetsfilm hver måned

Hyggelige aftener på sofaen kan nemt gå fra afslapningsstund til en presset stemning, når der skal vælges film. Hvis fritiden er knap, skal filmen ramme plet, så det tager ofte hele aftenen at vælge.

Streamingtjenesten Grand Hjemmebio har nu startet medlemsklubben Hjemmebio+, som hver måned udvælger fem forrygende film, så du ikke selv behøver lede i timevis.

Biografen Grand Teatret startede Grand Hjemmebio i 2019 for at give danskerne adgang til de bedste af de smalle film – film, som alt for ofte forsvinder ud i glemslen efter deres tid i biografen.

Med næsten 1.400 titler på tjenesten er det blevet et af de bedste steder i Danmark at finde oversete filmskatte, og især har tjenesten masser af fremragende europæiske film.

Et medlemskab af Hjemmebio+ koster små 75 kroner om måneden. Decembers udvalg kommer hele vejen rundt om Europas filmperler med blandt andet en spansk mesters værk, et Oscar-nomineret irsk drama og en underfundig dansk adoptionsfilm.

Tegn abonnement her!

The Quiet Girl

Det irske sprog finder sjældent vej til det store lærred, men da The Quiet Girl blev nomineret til en Oscar, fik verdenen øjnene op for den lille perle.

Filmen følger en forsagt pige, der bliver sendt på sommerpleje, da familien ikke har overskud til hende.

”Mange vil nok kunne genkende en ven eller slægtning, selv om man aldrig har været i nærheden af en irsk mælkebonde,” skriver Ekkos anmelder om det omhyggelige bondeunivers og giver fem stjerner.

Igennem den niårige piges blå øjne oplever man lokalsamfundets intriger. Det hele er fotograferet med så taktil præcision, at man kan mærke den langtrukne kartoffelskrælning og brøndens kolde vand på egne hænder.

Parallelle mødre

Pedro Almodóvar, den spanske mesterinstruktør bag Volver og Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud, har vendt sit unikke blik mod mødre mange gange – som regel med fokus på forholdet til barnet.

Men i Parallelle mødre finder han en ny vinkel og stiller skarpt på forholdet mellem to meget forskellige mødre.

Den selvstændige modne Janis og meget unge Ana, som er traumatiseret af graviditeten, har meget lidt tilfælles. Men et stærkt bånd danner sig mellem dem. Og venskabet bliver dybt og kompliceret efterhånden, som filmen folder sig ud.

Janis spilles af ingen ringere end spansk films store stjerne, Penélope Cruz, mens Milena Smit har rollen som Ana.

Ekkos anmelder kvitterede med fem stjerner, da den farverige film blev vist i biografen, og kalder den et værk fra en kunstner på toppen af sin karriere.

Stille liv

Danske Malene Chois anden film efter The Return handler ligesom den første om adoption. Det er et emne, instruktøren selv har tæt inde på kroppen som adopteret barn fra Sydkorea.

Selvsikkert og med masser af underfundig magi fortæller Choi den rørende historie om Carl. Han er vokset op som adoptivbarn i en dansk landbrugsfamilie, som aldrig har forstået ham.

Carl knytter sig ordløst til et andet asiatisk adoptivbarn, Maria, og sammen med en ældre kvinde, der muligvis er hans biologiske mor, svæver hun forbi ham i drømmesyn. Et billede på det asiatiske liv, han aldrig fik.

Det anderledes kommer til at føles normalt, og det ordinære bliver fremmet i Malene Chois rørende film.

Nostalgia

Ingen kan undslippe fortiden, og efter at have undgået sin fødeby i 40 vender Felice tilbage til Napoli i Mario Martones stærkt visuelle drama.

Den syditalienske metropol har udviklet sig meget i årenes løb. Men byens skumle mafiamiljø er ikke blevet mindre farligt, og efterhånden erkender Felice, hvorfor han tog derfra til at begynde med.

Pierfrancesco Favino er vanligt fremragende som den følsomme machomand Felice, og filmen er fyldt med tvetydige følelser for syditaliensk kultur og ikke mindst byen selv, der bliver en slags antihelt og hovedperson.

Nostalgia er måske ikke nogen god rejsereklame for Napoli, men man bliver drevet af trangen til at konfrontere sin egen fortid og hjembys spøgelser.

Tenor

Rapper møder operalærer, og sød musik opstår i Paris.

Fru Loyseau ser et lysende talent i unge Antoine, der til hverdag studerer økonomi, leverer sushi og vinder rapbattles. Snart er han på vej ind i operaens lukkede verden.

Han må nu lære at begå sig i den parisiske overklasse og samtidig finde sin egen stemme i Claude Zidi Jr.’s charmerende film om kunstens unikke evne til at bryde klasseskel. 

Stor musik og hjertelige mennesker gør filmen til en blød og varm oplevelse, der har forbavsende meget at sige imellem smilene.