Filmdanmark trækker i fodboldtøjet
For fjerde år i træk skal slaget stå om den ærefulde titel som filmbranchens bedste boldspillere, når fløjten lyder til Ekko Film Cup i morgen fredag 24. august på Avedøre Stadion.
Turneringen er større end nogensinde før med hele tretten hold, og spillertrupperne er spækket med både gamle kendinge og nytilkomne stjerner.
Sidste år vandt filmmedarbejderne fra FAF og eliminerede undervejs hjemmebanefavoritterne Zentropa i en nervepirrende semifinale. Og man kan igen frygte for de ellers så selvsikre Zentropa-drenge, for deres faste bolværk mellem stængerne, Rasmus Heisterberg, er ude af truppen i år.
Til gengæld meldes holdets profil, den vævre dribler Cyron Melville, i storform, og det samme gør filmbranchen svar på Diego Maradona, producerassistent Charlie Medina, der sidste år gav en opvisning i kattepoter og andre tekniske detaljer.
Fridthjofs muntre trio
FAF’erne stiller igen i år med et robust hold ført an af terrieren Kenneth Kainz. Men måske årets mester skal findes et helt andet sted?
En farlig outsider er Fridthjof Film, der bliver ført an af den muntre trio bag succesfilm som Blå mænd og Alle for én: Mick Øgendahl, instruktør Rasmus Heide og producent Ronnie Fridthjof. De har øvet spil i trekanter hele sommeren under optagelserne til Alle for to.
Også det ubeskrevne blad ASA Film kan gå hen at overraske. De var for nogle måneder siden i vælten i den såkaldte hudfarve-sag og stiller med en af turnerings mest alsidige trupper.
Skuespiller Laura Drasbæk trækker i fodboldtøjet (pigemål tæller dobbelt!), og det samme gør naturmand og tv-vært Sebastian Klein, mens komponisterne Jeppe Kaas og Frans Bak skal sørge for, at holdet spiller efter samme melodi.
Med udtagelsen af skuespilleren Ahmad El-Ali – der har en lille rolle i den omdiskuterede MGP Missionen – understreger ASA Film samtidig, at Ekko Film Cup er klar til indvandrere, selvom provinsen ifølge den københavnske filmelite ikke er det. Måske har det også spillet ind, at El-Ali er tidligere 2. divisions-spiller og aktiv fodboldtræner.
ASA Film er endt i pulje med netop Det Danske Filminstitut, som forventes at afvise alle selskabets forsøg.
Ægtemænd og sønner
Hos bookmakerne har man i år særlig tiltro til TV 2, der ellers har leveret noget skuffende præstationer de seneste år.
Det har vakt opsigt på sportsredaktionen, og denne gang er holdet gået målrettet efter tidligere superligaspillere. Fast Ekko Film Cup-spiller Rasmus Tantholdt er således sendt til Syrien, mens eks-profferne David Rasmussen og Kim Madsen kan findes på holdkortet.
Også turneringens altid mest farverige hold, Girls United, har oprustet i år. De stiller op under navnet ”Girls United – Husbands and Sons”, og ud over en stribe af stærke kvinder fra filmbranchen kan holdet således byde på tre-fire mandlige islæt, der forhåbentligt tager sig godt ud i lyserødt.
Stigende spændingskurver
Cosmo Film er turneringens svar på England: De vandt en stor titel i tidernes morgen (Ekko Film Cup 2009) og har siden regnet sig selv blandt storholdene trods manglende resultater.
I år ser truppen dog særdeles lovende ud. Manuskriptforfatter Anders August, producer Mikael Rieks, direktør Rasmus Thorsen, instruktør Niels Gråbøl og skuespiller Jon Lange er blandt profilerne.
Et andet hold med noget at revanchere er Nimbus Film. Sidste år blev Ekko Film Cup ramt af en vaskeægte skandale, da det kom frem, at halvdelen af Nimbus’ spillere ikke kendte adressen på deres såkaldte arbejdsplads.
Som et cykelhold efter dopingafsløringer er Nimbus Film dog nu tilbage på rette spor, og selskabet stiller med en supersmal, men ren trup af trofaste Nimbus-navne, heriblandt instruktørerne Christian Dyekjær og Nikolaj Tarp.
Ekko-stjernen Elmer
Hold med et flertal af filmarbejdere (klippere, produktionsledere, lysmænd) klarer sig som regel bedre i turneringen end hold med mange kreative hoveder.
Det har dog ikke skræmt Miso Film, der stiller med intet mindre end fire manuskriptforfattere, heriblandt Oliver Zahle og Jannik Tai Mosholt. Taktikken er minutiøst anlagt på stigende spændingskurver og point of no return i andet akt. De færreste forventer dog en happy ending.
Ekkos hold af blege kulturjournalister hører heller ikke til de hårdest tacklende. Værtsholdet er aldrig nået længere end kvartfinalerne, og holdets tøjsponsor har ikke forlænget kontrakten.
Det har fået cheftræner Claus Christensen til at støvsuge markedet for forstærkninger, hvilket har udmøntet sig i et frækt køb af den klubløse Jonas Elmer. Han har for årtier tilbage spillet fodbold på højeste niveau, men er primært er udtaget på baggrund af den fodboldbegejstring, der lyser ud af hans klassiker Let’s Get Lost, som Ekko udgav på dvd sidste år.
Arvefjendeopgør
Allerede i puljespillet får publikum fornøjelsen af et par gevaldige arvefjendeopgør. Især er der store forventninger til mødet mellem de to vigtigste rugekasser i dansk film, Den Danske Filmskole og Super16.
De kåde svende fra Super16 er med i turneringen for første gang og er ivrige efter at bevise én gang for alle, at de er den bedste filmuddannelse i landet.
Den statsfinansierede Filmskole har dog et langt stærkere økonomisk fundament, så den uafhængige opkomling kan få det svært. Det gælder dog for eleverne fra begge hold, at de har svært ved at komme frem til chancer.
DR-kommentatorer på pletten
DR-kommentatorerne Henrik Fallesen og Jens Jacob Juulsager vil sætte poetiske og præcise ord på slagets gang.
De har trænet stemmebåndende ved et par af sommerens sekundære sportsbegivenheder, OL og EM i fodbold, og har siden brugt tiden på at opsnuse de seneste rygter fra krogene af filmbranchen.
For første gang har Ekko Film Cup desuden fået en storsponsor i form af de forsvarende mestre fra FAF. Man kunne mene, at arrangøren bringer sig selv i en udsat position ved at indgå kommercielle aftaler med et deltagende hold. Men indholdet af sponsoratet vil formentlig få kritikken til at forstumme.
Slag med noget dødt
FAF har nemlig sikret, at der hele dagen igennem vil være fri fadøl til alle. Foreningen har anmodet om at få understreget, at dette også gælder turneringens to dommere, Anders Villumsen og Jakob Vikær Hansen.
Og der er tilsyneladende ingen ende på FAF’s generøsitet. De arrangerer nemlig et massørtelt, hvor alle spillere kan lægge vejen forbi for at få løsnet op for musklerne under sloganet: ”FAF ta’r smerten!”
Det har ikke været muligt at få oplyst massørens køn (slogan nr. 2: ”FAF ta’r dig på sengen!”), men til gengæld er det sluppet ud, at massageteltet har et helt menukort af specialiteter. Hofretten er: ”Slag med noget dødt.”
Produktionen.dk stiller igen pavilloner og andet udstyr til rådighed under turneringen. De kommer også med en delikat aftensmadsbuffet til efterfesten, som Zentropa atter engang har været så venlige at lægge lokaler til.
Ekko Film Cup skydes løs på fredag klokken 14 på Avedøre Stadion, Byvej 72, Hvidovre. Finalen spilles klokken 18. Tilskuere er mere end velkomne!
Turneringsplan
Gruppe 1
Cosmo
Filmskolen
Super16
Zentropa
Gruppe 2
Miso Film
Nimbus Film
TV 2
Gruppe 3
ASA Film
DFI
Ekko
Gruppe 4
FAF
Fridthjof Film
Girls United
Gruppespil
14.00: Cosmo — Filmskolen
14.00: Super16 — Zentropa
14.20: Miso Film – Nimbus Film
14.20: ASA Film — DFI
14.40: FAF – Fridthjof Film
14.40: Cosmo – Super16
15.00: Filmskolen — Zentropa
15.00: Nimbus Film — TV 2
15.20: DFI – Ekko
15.20: Fridthjof Film – Girls United
15.40: Cosmo — Zentropa
15.40: Super16 – Filmskolen
16.00: TV 2 – Miso Film
16.00: Ekko – ASA Film
16.20: FAF – Girls United
Taberfinaler
16.40: Tredjeplads gruppe 1 – sidsteplads gruppe 4 (Bane 1)
16.40: Sidsteplads gruppe 2 – sidsteplads gruppe 3 (Bane 2)
Kvartfinaler
17.00: Vinder gruppe 1 – toer gruppe 4 (kamp A) (Bane 1)
17.00: Vinder gruppe 4 – toer gruppe 1 (kamp B) (Bane 2)
17.20: Vinder gruppe 3 – toer gruppe 2 (kamp C) (Bane 1)
17.20: Vinder gruppe 2 – toer gruppe 3 (kamp D) (Bane 2)
Semifinaler
17.40: Vinder kamp A – vinder kamp C (kamp E) (Bane 1)
17.40: Vinder kamp B – vinder kamp D (kamp F) (Bane 2)
Finale
18.00: Vinder kamp E — vinder kamp F (Bane 1)
Holdlister
Det Danske Filminstitut (DFI)
Martin Keller, Projektkoordinator spillefilm
Anders Budtz-Jørgensen , Kommunikationsmedarbejder
Jan Fredslund, Kommunikationsmedarbejder
Nikolaj Ehlers, Mediamedarbejder
Simon Løvind, Redaktør
Morten Tang, Pressemedarbejder
Rasmus Brendstrup, Programredaktør
Henrik NN, Billetsalg Mikkel Vide Petersen, Programmedarbejder
Zentropa
Rasmus Hedegaard, Producerassistent, småtte
Michael Rye, Producerassistent
Charlie Medina, Producerassistent
Daniel Brinck, Producerassistent, småtte
Cyron Melville, Skuespiller
Mikkel Maltha, Musikkoordinator, Jura
Niclas Warner, Producerassistent, småtte
Kine Eliasen, Trust Nordisk
Andreas Schultz, Producerassistent
Hjalte Frisk, Producerassistent
Tinus Flyvholm, Producerassistent
Anders Wøldike, Producer
ASA Film
Andreas Rostock, VFX supervisor
Sebastian Klein, skuespiller
Jørgen Mortensen, regnskabschef
Hans Ungfelt, produktionsleder
Henrik Møller-Sørensen, producent
Laura Drasbæk,, skuespiller
Ahmad El-Ali, skuespiller
Frans Bak, komponist
Mark Balstrup, flame artist
Giacomo Campeotto, instruktør
Jeppe Kaas, komponist
Marcella Dichmann, producent
Miso Film
Oliver Zahle, Manuskriptforfatter
Søren Grinderslev, Manuskriptforfatter
Lasse Kyed, Manuskriptforfatter
Jannik Tai Mosholt, Manuskriptforfatter
Jannik Johanssen, Instruktør
Beatrice von Schwerin, Producerassistent
Christian Potalivo, Producer
Jonas Allen, Producent
Fridthjof Film
Rasmus Heide, instruktør
Sospeter Nganga, dvd- og bluray-authoring
Henry Michaelsen, tonemester
Henrik Danielsen, assisterende producer
Magnus Ohrt, klipper
Bo Søhøj, VFS-supervisor
Jost L. Hansen, dvd- og bluray-authoring
Søren Hjort, motion graphics artist
Tina Hedegaard, klipper
Allan Funch, klippe-trainee
Philippe Kress, fotograf
Christian V D Recke, produktionsleder
Ronnie Fridthjof, producent
Mick Øgendahl, komiker og skuespiller
Stefan Torsvang, grading-trainee
Mette Drisgaard, postproduktionskoordinator
Tino Zidore, film/tv-produktionsleder
Super16
Sven Vinge, instruktør & jyde
Jakob Katz Hansen, manuskriptforfatter
Lasse Lorenzen, psykiater & instruktørassistent
Fenar Ahmad, instruktør & hiphopper
Emil Falke, u. 21, instruktør
Tommy Oksen, manuskriptforfatter
Mads Damsbo, producer & formand
Berouhz Bigdeli, Instruktør
David B. Sørensen, runner
Jonas Poher Rasmussen, instruktør
FAF
Jan Martinsen
Søren Schou, grip
Ian Tomkins, fotograf
Martin Brændstrup, producer
Asger Lindgård, digital image technician
Tore Wanscher, foredragsholder
Anne Skamris, fotografassistent
Bjørn Kopp, indspilningsleder
Kasper Kruuse, belyser
Kenneth Kainz, instruktør
Boris Bertram, instruktør
Nimbus Film
Nikolaj Tarp, instruktør
Christian Dyekjær, instruktør
Mikkel Rosener, forretningsudvikler, Nimbus Film
Morten Pape, manuskriptforfatter
Frederik Brok, Assisterende runner
Kristian Ingvartsen, Instruktør
Alexander Leise, Producer assistent
Erlend Inseth, Producer
John Doe, Manuskriptforfatter
TV 2
Adam Voigt, Filmansvarlig programplanlægger og anfører
Kim Madsen, Account manager TV 2 Salg, tidligere FCK, AGF, Hansa Rostock, Wolfsburg
David Rasmussen, New Business Manager, tidl. FC Nordsjælland, Hansa Rostock, ligalandshold
Amdi Wiil Iversen, Produktionsleder, verdensmand
Jesper Lindahl Kristiansen, Team Manager, Xavi-wannabe
Søren Petersen, On-Air Redaktør, TV 2 NEWS
Martin Bunk, grafikreporter og tidligere boyband-medlem i Popstarts-vinderne FU:EL
Girls United – Husbands & Sons
Karoline Leth, producer, holdkaptajn
Yrsa Wedel, klipper
Mie Andreasen, producer
Molly Malene Stensgaard, manuskonsulent, klipper
Johan Stensgaard, runner
Rikke Lybæk, prof. Film og Medievidenskab
Tine Felby, makeup-artist
Aksel Leth, skuespiller
Thomas Hoby, bogholder
Mette Lybæk, kreativ tv-producer
Søren Frellesen, manuskriptforfatter, instruktør
Kræsten Kusk, instruktør
Louise Matell, best girl grip
Stine Boa, caster
Filmmagasinet Ekko
Anders Kristensen, fotograf
Claus Christensen, chefredaktør
Jacob Ludvigsen, medredaktør
Mikkel Kofod, journalist
Mads Suldrup, journalist
Henrik Østergaard, assisterende redaktør
Kim Foss, direktør, Grand Teatret
Jonas Elmer, instruktør
Peter Rewers, journalist og forfatter
Kenneth McNeil, film- og computerspilsanmelder, oversætter
René Fredensberg,, journalist, radiovært på Radio 24syv, forfatter
Cosmo Film
Mikael Rieks, producer
Mogens Hagedorn, instruktør
Rasmus Rise, Location
Rasmus Thorsen, producent
Niels Gråbøl, instruktør
Asbjørn Andersen, FX
Anders August, manus
Casper Nilsson, regi
Lenneart Storgaard, location
Rasmus Lyhne, indspilningsleder
Martin Gleerup, klip
Jon Lange, skuespiller
Nicolai Jandorf, skuespiller
Den Danske Filmskole
Simon Weil, manus
Jesper Fink, manus
Emil Albertsen, manus
Jonas Grum, instruktør
Esben Bay Gundsøe, klip
William Reynish, animation
Jakob Balslev, producer
Mads Rosenkrantz grage, manus
Aske Bang, instruktør
David Adler, animation
Kommentarer