Filmhøjskole: Morgensang og natoptagelser

”Hent noget sovsekulør, det skal være meget klammere!”

Det er en solrig og nærmest absurd flot forårsdag udenfor, men alligevel har tyveårige Franziska Düring sammen med en stor gruppe andre unge sat sig for at gøre et toilet i Stege så ulækkert som muligt.

De 27 elever på Filmhøjskolen Møn er i øjeblikket delt op i tre hold på ni, der hver laver sin suspense-film. Et af holdene filmer på et skoletoilet, som skal ligne et lokum på den tankstation, hvor deres film foregår.

Benzin handler om en mand, der gemmer sig på kummen for at udveksle sms’er med sin hemmelige elsker, mens kæresten venter udenfor.

Tonemesteren tager rutineret bæltet af for at spænde sit udstyr fast, og fotografen er ved at finde sin klemte plads i det snævre toiletrum, da en anden fra holdet vender tilbage med sovsekulør og tomme øldåser.

Via en monitor kan filmholdet på Benzin følge med i optagelserne af den første scene, hvor hovedpersonen sms'er på et tankstationstoilet.

Til hverdag skiftes eleverne til at gøre skolens toiletter rene, men nu morer de sig med at få det til at ligne Jerusalems ødelæggelse.

”Det er fandme kunst, det her. Vi mangler bare nogle kanyler,” griner Franziska Düring, som er instruktør på filmen.

Men da Düring endelig råber ”Værsgo!”, bliver der musestille. Holdet følger spændt med via en monitor i rummet ved siden af det nu utroligt frastødende lokum, hvor hovedrolleindehaveren sidder og sms’er, mens han smiler for sig selv.

”Ding!” lyder det pludselig.

Produceren Mille Weng tager forskrækket sin telefon frem. Hun griner og viser sin sidemand sms’en, hun lige har modtaget af hovedrolleindehaveren.

Tilladt at fejle
På væggene i højskolebygningen hænger plakater fra gamle afgangsfilm. Blandt andre Kristine Bidstrups Lidt endnu, som vandt Publikum Prisen til Ekko Shortlist i 2020 og cementerede den forholdsvis nye filmhøjskoles status som en ægte talentfabrik.

Siden har skolen droppet de klassiske afgangsfilm til fordel for et såkaldt eksperiment. Her har eleverne mulighed for at lave alt fra enkeltmands-animationsfilm over store holdprojekter til vilde musikvideoer.

Men lige nu er eleverne stadig i gang med deres andet fiktionsprojekt.

”De udvikler sig imponerende hurtigt, men vi går meget op i, at de ikke skal lave verdens bedste film. De skal turde fejle, og så skal de lære af det,” siger instruktørlæreren Kerren Lumer-Klabbers.

Filmen foregår på en tankstation, hvor hovedpersonen kommer i problemer, da hans kæreste får færten af hans hemmelige affære.

Hun vandt selv fiktionsprisen til Ekko Shortlist Awards i 2021 med donorbarnsdramaet Papapa og instruerede Viaplay-serien Arkitekten.

Om aftenen skriver hun på sin første spillefilm sammen med en manuskriptforfatter, og om dagen underviser hun på højskolen.

”Vi prøver at lære eleverne noget, som de kan gå ud at bruge med det samme. I det her forløb har vi arbejdet med, hvordan man får troværdighed ud af amatørskuespillere,” siger Kerren Lumer-Klabbers.

Tidligere lånte eleverne skuespillere fra Teaterhøjskolen Rødkilde, som også ligger i Stege. Men Rødkilde er gået i en mindre filmorienteret retning, så nu spiller Filmhøjskolens elever selv de fleste af rollerne.

”Det er mit første semester som gæsterlærer, og det har været megaskønt. Man får opfrisket sin egen viden og bliver tvunget til at tænke over, hvorfor man gør, som man gør,” siger Kerren Lumer-Klabbers.

Ægte øjenåbner
Hele skolen transformeres, når der skal optages film. Den normale undervisning stopper, døgnrytmerne må vige for natoptagelser, og selv personalets lejligheder laves om til filmsets.

Normalt står eleverne selv for at færdiggøre og anrette meget af den mad, som køkkenpersonalet laver. Men i dag er optagedag, så køkkenet har disket op med lækre grøntsagswraps, som eleverne ivrigt kører ned mellem optagelserne.

”Vi går meget op i at have et grønt køkken, hvor vi kun serverer kød engang imellem, og så er det økologisk. De fleste elever lader til at være glade for det,” fortæller køkkenchefen Oliver Olrik

Eleverne på Filmhøjskolem Møn bruger gerne det meste af natten på at optage, selv om de skal tidligt op til morgensamling.

Eleverne kommer blandt andet fra Jylland, Nordsjælland, Lolland, Island og Færøerne. Og selv om de fleste er først i tyverne, er der også elever godt på vej mod de 30. Det eneste fællestræk i den brogede flok er en stærk passion for film.

De fleste starter på skolen med en instruktørdrøm, men undervejs prøver de kræfter med alle opgaver på filmsettet, og nogle forelsker sig i tjansen som productiondesigner eller indspilningsleder.

”I begyndelsen var der næsten ingen, der gad være producere, men nu har mange af os fået øjnene op for det,” fortæller Mille Weng, som producerer Benzin.

Hun og filmens instruktør Franziska Düring er lige vågnet fra en formiddagslur, da de møder Ekkos udsendte.

De har optaget på tankstationen hele natten, men stod alligevel tidligt op for at synge højskolesange til den obligatoriske morgensamling, inden de tiltrængt lod sig dejse om før en snak med pressen og næste optagelse.

”Når det er så lille en højskole, kan man virkelig mærke, når nogen mangler. Man skal give noget til puljen,” forklarer Mille Weng om prioriteringen af det grundtvigianske morgenritual.

Langt ud på natten
Eleverne er koncentrerede på settet, og man kan nemt forveksle dem med et professionelt filmhold.

”Vi blev fra starten bedt om at lade, som om vi er erfarne filmfolk og holde os til hver vores roller, når vi optager,” forklarer Franziska Düring.

”Det har slet ikke været noget problem. Tværtimod må vi minde hinanden om, at det også bare er en øvelse, så vi ikke får totalt krise over at lave en fejl på klaptræet,” griner hun.

– Er der slet ikke plads til bare at slappe af og have det sjovt?

”Jo, selvfølgelig. Men folk er virkelig ambitiøse og sidder klipper til klokken tre om natten, fordi de har lyst. Jeg troede nok, at et højskoleophold ville være mere chillern, men alle er så dedikerede til filmprojekterne, og det er virkelig fedt,” siger Mille Weng.

Produceren Mille Weng får en snak med indspilninglederen inden den næste optagelse.

Smagen spænder fra teenagemusicalen Camp Rock til den tænksomme polske instruktør Kieslowski. Mille Weng er fan af danske dokumentarinstruktører som Lea Glob og Josefine Exner – sidstnævnte underviser på skolen – og Franziska Düring fortæller levende om sin kærlighed til filmskaberne Erik Clausen og Søren Kragh-Jacobsen.

– Taler I nogensinde om andet end film?

De to tyveårige højskoleelever tænker sig om i utroligt lang tid.

– Er I virkelig i tvivl?

De bryder ud i latter.