Ekko Shortlist Awards 2020
20. nov. 2020 | 12:51

Følg Ekko Shortlist Awards hjemmefra

Foto | Marcus Uhre
Bremen Teater i København lægger for sjette gang rammer til, når syvende udgave af prisuddelingen for kortfilm, Ekko Shortlist Awards, bliver afholdt.

Vi giver dig mulighed for at følge med i, hvem der vinder Ekko Shortlist Awards, mens den udsolgte prisfest løber af stablen. Lørdag kl. 19 live-blogger René Fredensborg.

Af Filmmagasinet Ekko

Vi har de seneste år live-blogget fra prisuddelingen, når vi har afholdt Ekko Shortlist Awards.

I et år med en global pandemi, der har holdt mange mennesker mere hjemme end normalt, og hvor der er begrænsede pladser i Bremen Teater, er den mulighed nok ekstra relevant.

Herunder kan du fra lørdag den 21. november kl. 19 følge med, når årets bedste filmfest løber af stablen med skuespillerne Zaki Youssef og Besir Zeciri som værter.

René Fredensborg skriver undervejs, hvem der vinder showets tretten priser. Men i den direkte dækning vil journalisten også med en munter pen beskrive, hvordan prisuddelingen forløber i form af underholdning og takketaler.

Og når Ekko Shortlist Awards 2020 i løbet af aftenen er slut, kan du læse en artikel på hjemmesiden, hvor alle vinderne er samlet.

 

Ekko Shortlist Awards 2020 live-blog

 

Kommentarer

Ekko Shortlist Awards

For syvende gang afholdes Ekko Shortlist Awards.

De bedste kortfilm og præstationer hyldes med tretten priser.

Værtsparret er skuespillerne Zaki Youssef og Besir Zeciri.

Prisfesten finder sted i Bremen Teater den 21. november kl. 19.

© Filmmagasinet Ekko