Forbrydelse og mediestraf

September 2007. Det var min første ferie i halvandet år. Jeg var taget til Egypten. Stod i dykkerudstyr på vej ned i Rødehavet med udsigt til Saudi Arabien. Hørte mobilen ringe et par gange i træk. En sms tikkede ind fra lineproducer Marianne Jul, som stod midt i de sidste uger af fire måneders optagelser på TV 2-julekalenderen Mikkel og Guldkortet: "Ring nuu — det eksploderer i hovedet på os."

Jeg ringede op — og med ét slag var ferien forbi.

Forår
Vi var allersidst i forberedelserne til optagelserne på julekalenderen, som vi havde arbejdet på i halvandet år.

Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen havde knoklet nonstop på manuskripterne om drengen Mikkel, der får et guldkort, som giver ubegrænset adgang til penge, og alt hvad dét fører med sig. Vi havde haft et tæt og intenst samarbejde med TV 2 Drama, om manuskripterne (24 afsnit, som blev skrevet igennem med et tempo, der gjorde det svært at følge med i læsningen); om valget af instruktør, som faldt på Christian E. Christiansen; om budgettet, hvor hver en krone blev vendt; om valg af locations og ikke mindst om valg af cast. Vi var ved at lukke nogle svære forhandlinger med skuespillerne om, hvilke rettigheder de — ud over selve julekalenderen — skulle afgive til TV 2 for brug af "deres ansigter" og vi var ved at gøre klar til et stort pressemøde.

En af birolleskuespillerne havde været svær at få fat på. Og da han dukkede op igen, havde han en tilståelse. Han havde været i varetægtsfængsel — anklaget for voldtægtsforsøg!

Han fortalte mig om hændelsen i detaljer. Det var en lettere akavet situation, da det var første gang, jeg mødte manden. Jeg havde kun set ham på castingbåndet, hvor han spillede rigtig godt. Han var tyve år og stadig lidt en dreng. Han virkede meget ked af det — og flov. Min geigertæller for løgn sagde mig, at han talte sandt om hændelsen. Han var i fuldskab "gået over stregen" med en jævnaldrende kvinde på et toilet på en bar, men han havde ikke forsøgt voldtægt og stoppede det selv. Han havde aldrig før gjort noget lignende og aldrig før været i kontakt med politiet.

Vi talte med hans forsvarer. Sagen ville først komme for retten i september, og da ville vi være næsten færdige med fire måneders optagelser. Hans forsvarer mente ikke, at der ville falde en dom, og de gik klart efter en frifindelse. Ligegyldig hvad der skete, ville hverken retssagen eller en eventuel straf være et problem for produktionen rent praktisk.

Jeg gik lidt rundt om mig selv. Sikke noget lort. Den slags må man ikke! Kunne jeg fortsat have ham ansat? Men jeg stoppede så, for sagen var jo klar. Manden var kun anklaget, ikke dømt og ville måske slet ikke blive det. Desuden er det slet ikke mit job at dømme rigtigt og forkert. Mit job er at producere film — nu også tv, for første gang. Det er domstolen, der skal dømme og eventuelt straffe. Sagen havde jo intet med hans evner som skuespiller at gøre.

Forskellige scenarier
Jeg tænkte, at worst case scenario ville være en dom med nogle forsider til følge, hvis pressen altså ville opsnappe det.

Jeg forsøgte at gennemtænke de forskellige scenarier. Han var ikke kendt endnu, og sagen kunne gå i sig selv. Han kunne blive frikendt, og alt ville være glemt. Eller han kunne blive dømt og tage sin straf, inden han blev kendt og dermed interessant for medierne. Men han kunne også blive dømt efter, at han var blevet tv-kendt, og så ville der komme noget i pressen, hvilket ville være et problem for ham og hans karriere. Han kunne også blive frikendt, men nogen med et horn i siden på ham — for eksempel kvinden — ville alligevel kunne tippe sladderpressen.

Under alle omstændigheder ville det ikke være første gang, at en skuespiller tiltrak sig opmærksomhed i medierne for det ene eller det andet. For eksempel havde vi også Robert Hansen på rollelisten til selvsamme julekalender — med TV 2's godkendelse og velsignelse.

Jeg tog en snak med skuespilleren om at blive hængt ud i pressen. Var han klar til dét, eller ville han hellere springe denne rolle over og se tiden an?

Han var helt afklaret. Han var også med i DR's tv-serie Sommer, hvor han havde en birolle, ligesom han var med i en serie på TV3, så han risikerede under alle omstændigheder, at sagen ville komme i pressen — uanset julekalenderen og eventuel dom.

Jeg holdt historien for mig selv.

Det kom i mine øjne ikke nogen andre ved. Det var en privatsag. Man har ingen pligt til at oplyse, hvad man er sigtet, anklaget eller dømt for, hverken over for sin arbejdsgiver eller sine kolleger. Og han havde således heller ikke haft pligt til at fortælle mig om sagen og gjorde det kun af praktiske hensyn i forbindelse med produktionen.

Vi fortsatte arbejdet, og vi holdt vores pressedag. Dagen efter bladrede jeg alle presse- udklippene med omtalen af julekalenderen igennem. "Kokain Robert skurk i børne-tv," skrev Ekstra Bladet. Jeg bladrede forbi udklippet uden at hæfte mig synderligt ved det. Og ingen kommenterede det hverken før eller siden.

Sensommer
Sagen havde været for retten. Han var ganske rigtigt blevet frikendt for voldtægtsforsøg, som forsvareren havde ventet, men han var blevet dømt efter § 224 for "forsøg på anden seksuel omgang end samleje". Han havde fået seks måneders betinget straf og samfundstjeneste.

Jeg stod i Egypten og havde ringet tilbage til lineproduceren. Derhjemme stod hele holdet, børneskuespillerne og den pågældende skuespiller midt i ptagelserne, og der var kun ti dage tilbage. Optagelserne havde været hårde, så folk var trætte, og nu var vi næsten i mål. Troede vi.

Men Se og Hør var blevet tippet.

Kvinden og dennes mor havde stillet op til interviews om sagen. Se og Hør havde ringet til DR og TV 2's ledelse og spurgt, hvad de ville gøre ved, at en af skuespillerne i deres serier var "sexdømt" — og de to ledelser var nu gået i tænkeboks.

Min første reaktion var, at jeg måtte tage hjem. Jeg talte med min chef, Peter Aalbæk Jensen, som sagde, at jeg skulle blive. Han ville tage de ting, der måtte komme — sammen med min medproducer Louise Vesth, som så blev kaldt på arbejde fra den barsel, hun var i gang med.

Jeg droppede al dykning og indrettede i stedet et kontor på den eneste strandbar med trådløst internet — og fik den dyreste telefonregning nogensinde. Lærte at sms'e, mens jeg talte på mobilen, så jeg kunne kommunikere med to på én gang. Talte i telefon med mange af de involverede. Blandt andet de folk på TV 2, som havde med sagen at gøre.

DR ville sandsynligvis melde ud, at han skulle klippes ud af serien og erstattes af en anden skuespiller. TV 2 overvejede at gøre det samme. Det ville betyde en aflysning af hele julekalenderen, for der var ikke tid til at starte forfra.

Jeg argumenterede længe og forsøgte at give udtryk for mine synspunkter. Man kan godt tage afstand fra det, han har gjort, uden at smadre hverken ham eller julekalenderen. Det er ikke os, men domstolene, der skal dømme; han har fået en betinget straf, hvilket betyder, at han fortsat må virke i samfundet; dommen har ikke noget med hans evne som skuespiller at gøre, og der findes mange skuespillere og andre kendte, der har fået domme for det ene eller det andet (Roman Polanski og Hugh Grant er bare to eksempler).

Store spørgsmål
Jeg mente, at vi burde vente og se, hvad der skete. Dels i selve sagen, som kunne ankes og føre til frifindelse, da det er en ord-mod-ord-sag på et toilet, og ingen af os andre kunne vide, hvad der var foregået. Dels med pressen, som var den, TV 2 var mest bekymrede for.

Men TV 2 mente, at det ville være skadeligt for deres image ikke at melde ud prompte. DR kunne nok ikke tåle flere grimme sager i pressen og ville derfor nok melde hårdt ud med det samme, sagde TV 2. Og TV 2 ville ikke risikere at stå i et dårligere lys. Se og Hør havde mange læsere, og de ville se det, som om TV 2 ikke havde nogen moral. Desuden ville sagen rulle i pressen, heftigt og længe og i hele december, vurderede man.

For TV 2 var det vigtigt at beskytte familieværdierne, og det ville man gøre ved at fyre ham. Da der var sex indblandet, var det meget mere problematisk end skattesnyd, stofmisbrug, vold eller anden kriminalitet. Og så var det ifølge TV 2 væsentligt, at han ikke spillede skurk — men good guy — i julekalenderen.

Jeg argumenterede, at det vel ikke er første gang, at en skuespiller spiller en rolle, som måske ligger langt fra den, han er i virkeligheden, og at man ikke bør blande skuespilleres privatliv og roller sammen. Der findes nok jobs, som kræver en ren straffeattest, men skuespiller er ikke et af dem, og jeg ønsker ikke at skulle tjekke vores skuespilleres eller andre ansattes straffeattest, hverken nu eller i fremtiden.

Jeg begyndte at stille store spørgsmål: Er det ikke et grundlæggende skred, hvis vi begynder at dømme offentligt på den måde? Er det ikke et problem, at dele af pressen gør sig til en folkedomstol med sine egne emotionelle love, der takserer sexrelateret kriminalitet til ydmygelse på livstid? Bør vi ikke holde fast i vores grundprincipper og vise vejen og vores moral ved at operere efter de spilleregler, vi alle sammen i fællesskab har sat op?

TV 2 aflyser
Men trods store diskussioner og adskillige telefonsamtaler på kryds og tværs mellem folk og tv-stationer det meste af aftenen, nåede vi ikke til nogen enighed. Så det aftaltes, at der skulle holdes et møde mellem TV 2 og Zentropa næste dag for at finde en løsning, så vi sammen kunne give besked til pressen og til filmhold og skuespillerne, der stadig intet vidste.

Men TV 2 aflyste mødet og udsendte i stedet denne pressemeddelelse:

"TV 2 opgiver at sende den planlagte julekalender Mikkel og Guldkortet i december, efter at en af seriens skuespillere er dømt for en alvorlig forbrydelse. (...) Vi tager TV 2's værdier alvorligt og prioriterer TV 2's familieprofil særdeles højt. (...) Vi har glædet os til at sende Mikkel og Guldkortet i år, så dette er en meget ulykkelig situation — men værdierne er vigtigere."

Mens Aalbæk tog imod de mange opkald fra pressen, kørte han og Louise Vesth prompte ud på optagelserne for at briefe hold og spillere, inden de hørte det i radioen eller via andre medier. Hverken den pågældende skuespiller eller børneskuespillerne og deres familier, instruktøren eller resten af holdet var blevet orienteret af TV 2.

De næste dage rullede historien i pressen. Først i Ekstra Bladet: "Se den dømte sex- forbryder," så i Se og Hør — med navns nævnelse og billede af hovedpersonen og med interview med kvindens mor. Han blev hængt offentligt ud som sexforbryder og som skyld i milliontab på DR og TV 2 og muligvis TV3. I pressen blev sagen fremstillet, så mange — herunder også folk tæt på ham — troede (og nogle stadig tror), at han havde begået voldtægt, at han var pædofil og måske endog havde gjort noget ved de medvirkende børn i tv-serien!

TV 2 ønskede at klippe ham ud af serien. Men det var ikke let, for han er med i samtlige 24 afsnit, på samtlige locations og med samtlige skuespillere. Så ingen vidste, hvad der skulle ske, eller hvad det kunne komme til at koste.

Vi aftalte med TV 2 at fortsætte optagelserne de sidste to uger med den pågældende skuespiller, da alle kontrakter var indgået, og vi jo lige så godt kunne gøre arbejdet færdigt og så finde en løsning derefter.

Vi klippede og præsenterede TV 2 for en version af julekalenderen, hvor skuespillerens rolle var nedtonet. Men de ønskede ikke at bringe en tv-serie med ham overhovedet, hverken i 2007 eller 2008 og hverken i den oprindelige eller den nedklippede version. Han skulle erstattes af en anden skuespiller. Desuden mente TV 2, at de burde være blevet oplyst om anklagen mod skuespilleren, så de kunne have fyret ham dengang, hvad enten sagen havde været for en domstol eller ej.

Vi forsøgte efter bedste evne at holde skuespilleren og de andre medvirkende informerede om, hvad der foregik, mens de færdiggjorde optagelserne uden at vide, om den nogensinde ville blive sendt. Da optagelserne var i kassen, holdt vi en temmelig tynget afslutningsfest.

Efterår
Ankesagen havde været for landsretten. Han blev stadig dømt efter samme paragraf, men den betingede dom blev gjort ubetinget. Både han og hans anklager var meget overraskede og kede af dommen, da de var gået efter en frifindelse og syntes, at der var fremkommet nye pplysninger, som var i deres favør. De ville anke sagen til højesteret. Men han stod nu til fængselsstraf.

TV 2 holdt pressemøde i forbindelse med opstarten på Pyrus, som blev sendt i stedet. Og TV 2 udtalte i den forbindelse at "man ikke kan have en voldtægtsdømt — tilmed med en skærpet straf - til at medvirke i en børne- og familieudsendelse."

Jeg talte med skuespilleren i telefonen, som var oprørt. Han var ikke voldtægtsdømt med en skærpet straf. Det var forkert, og det kunne få alvorlige konsekvenser for hans eventuelle ophold i fængslet, hvor voldtægtsmænd ofte får en hård medfart af de andre fanger. Han overvejede at anlægge injuriesag mod TV 2, som han endnu ikke selv havde hørt fra, selvom der var gået måneder, siden de havde fyret ham i en pressemeddelelse.

Jeg kontaktede TV 2, hvorefter stationen sendte ham et brev: "Jeg skal beklage, at jeg i Ekstra Bladet d. 16. november 2007 er citeret for at sige, at du er voldtægtsdømt', når du i byretten og i landsretten blev dømt for 'forsøg på anden kønslig omgang end samleje', men såvel i byretten og landsretten blev frikendt for forsøg på voldtægt. Jeg håber ikke, at fejlen medfører problemer for dig, og jeg/TV2 vil sørge for, at Ekstra Bladet får besked om fejlen."

Aviserne bragte intet om denne undskyldning.

I dag
Der ligger to ting i min taske. En ansøgning om besøgstilladelse til et fængsel — og en dvd. Jeg vil besøge skuespilleren i fængslet, fordi jeg føler et ansvar over for det unge menneske, som jeg har haft ansat. Jeg vil besøge ham for at fortælle, at han ikke er smidt i rendestenen, selvom han har været hængt ud som både det ene og det andet. Jeg vil også fortælle, at vi er nogle, der er klar til at hjælpe ham i gang med livet igen, når han har afsonet sin straf.

Han har anket sagen, men han har valgt at afsone sin straf nu, da der var plads i et åbent fængsel, hvor der er meget få problemer med vold mod sædeligheds-forbrydere. Det vigtigste for ham er at lægge historien bag sig — og komme videre med den skuespiller- karriere og det liv, der nærmest har været gået i stå.

På dvd'en i min taske er der castingbud på unge mænd med "anden etnisk herkomst end dansk". Det er bud på erstatninger til rolle som Adam. Vi skal — scene for scene og nogle gange billede for billede — skifte ham ud med en anden, så vi kan sende en julekalender, der er renset for "ham".

Denne sag sætter en ny standard for film og tv - og i særdeleshed skuespillere. Jeg overvejer for eksempel, hvordan kontrakten skal se ud for den skuespiller, der får jobbet, og hvordan jeg skal gardere mig imod at ende i samme situation. Jeg ønsker ikke at tjekke hans straffe-attest. Jeg ønsker heller ikke at spørge, om han har været i kontakt med politiet for nylig og i hvilken sammenhæng. Hvem vil dét? Og hvem vil klargøre for ham, hvad der vil ske, hvis han overtræder loven, inden julekalenderen sendes til næste december? Hvilke lov- overtrædelser skal inkluderes i sådan en samtale, hvis den skal finde sted? Hvilke dele af samtalen skal indgå i kontrakten, og hvad skal der stå om ansvar og økonomi, hvis noget "går galt igen"? Hvem sætter disse parametre op?

Jeg kan ikke.

Læs TV2's programchef Keld Reinickes svar til Meta Louise Foldager.