Shortlist: Gangsterfilm og vinterbader på toppen

I et par måneder har to film duelleret om førstepladsen på Ekko Shortlist.

Christophe Peladans galgenhumoristiske animationsfilm Goutte d’Or sprang direkte ind på førstepladsen 20. januar med et rekordstort pointtal.

Men allerede ugen efter måtte den overgive førstepladsen til Marie Grahtø Sørensens lesbiske vampyrdrama, Lækre til vi dør, som fik smag for sejrens sødme. I fem uger bed de sexede vampyrinder sig fast i førstepladsen, indtil Goutte d’Or så sit snit til at generobre tronen.

Det tændte dog bare yderligere vampyrerne, som i sidste uge tog førstepladsen tilbage. Det går op og ned i showbizz, og nu synes duellen at være et overstået kapitel.

Den farlige underhund
Lækre til vi dør må i denne uge tage til takke med tredjepladsen, mens Goutte d’Or ryger helt ned på sjettepladsen.

Årsagen er to boblere, Blodbrødre og Waves – A Portrait of Maria á Heygum, der stormer ind på listen og sætter sig på henholdsvis første- og andenpladsen.

De nye film kunne ikke være mere forskellige.

Blodbrødre er Stefan Kjær Olsens århusianske bud på et skæbnetragisk gangsterdrama med Mads Koudal, som vi kender fra Tonny, der opnåede fem uger på top 10.

I Blodbrødre spiller han igen den godhjertede fyr, der på grund af familiære omstændigheder bliver drevet længere og længere ud, indtil han gør noget fatalt. Og Koudal er indbegrebet af underhunden, som rummer dybere og farligere drifter.

Men David Garmark, der spiller broren i filmen, er værd at fremhæve. Og så selvfølgelig Bjarne Henriksen, der har en lille, men vigtig rolle som iskold gangsterboss.

Less is more
Waves – A Portrait of Maria á Heygum er Heiðrik á Heygums dokumentarfilm om sin bedstemor, den 85-årige vinterbader Maria – eller The Swimming Granny, som hun kaldes.

I fortrinsvis faste indstillinger indkredses Marias hjem i den lille by, Vestmanna, i Færøerne, mens hun fortæller på lydsiden. Portrættet er skarpt vinklet på hovedpersonens daglige svømmeture, som ikke bare har givet hende en fysisk styrke, men også en indre ro.

En enkel og smuk film, der beviser læresætningen om, at ”less is more”. Ved at zoome ind på én detalje foldes et langt liv ud.

Efter de maksimale tretten uger, en film kan ligge på top 10, må vi tage afsked med Kristian Håskjolds Reception. Historien om den høflige receptionist, der får kam til sit hår, da der dukker en ilter gæst op, har været en succes, og den kan – som alle andre film – fremover ses på All Time Shortlist.

Mens top 10 er en ugentlig liste, der måler filmens popularitet i de forløbne syv dage, er All Time Shotlist en opgørelse over filmenes sammenlagte popularitet i al den tid, de har ligget på Ekkos hjemmeside. Den opdateres hele tiden, og her ligger Reception pt. på en ærefuld tiendeplads.

Tidslomme i 90’erne
På fjerdepladsen ligger Jesper Isaksens No Exit 2, som er gået ind i sin niende uge på top 10. Endnu et bevis på, at unge instruktører har lyst til at lave genrefilm, og at de er populære på Ekko Shortlist.

På femtepladsen finder vi listens måske største overraskelse: Fucking Nummer. Musikvideoen til Ukendt Kunstner rørte først på sig, da den boblede på tredje og sidste uge, men nu har den bidt sig fast i midten af listen.

”En hyldest til vores pre-pubertære år i sen-90’erne. Seje børn fra 10. klasse i Fila- og Adidas-knapbukser, som kører på knallert og ryger smøger nede i cykelskuret, dunjakker og uren hud,” skriver Simon Konski, der har instrueret videoen sammen med Christoffer Prisholm Højgaard og Benjamin Beckett.

Videoen falder suverænt ned i 90’er-tidslommen og gør det så overbevisende, at mange tror, at optagelserne stammer fra dengang.

”Der er mange, der forsøger at ramme en retro-stil i musikvideoer, men få tør ’ødelægge’ deres HD-optagelser nok til, at det ser troværdigt ud,” skriver Konski og fortsætter:

”Vi lejede et pakistansk bryllupslokale, lånte to gamle sony-kameraer med fem megapixel, og inviterede derefter venner og bekendte til en fest fra dengang, hvor MTV viste musikvideoer.”

Hjerteskærende skilsmissebarn
Læg også mærke til det islandsk-danske filmtalent, Rúnar Rúnarsson, der på anden uge ligger på top 10 med sin afgangsfilm fra Filmskolen, Anna.

Sjældent har man set et så hjerteskærende og dog livsbekræftende portræt af et ulykkeligt skilsmissebarn.

Marie Hammer Boda, som vi kender fra Malou Reymanns 13, er et fund i hovedrollen. Petrine Agger (Annas mor) er vel næppe set bedre, og Rúnarssons fotograf, Sophia Olsson, filmer havnen i Hundested, som var den et islandsk naturlandskab.

Det er ikke gold stilistik. Billederne er fyldt med følelser, så man glemmer, at store dele af den 35 minutter lange kortfilm er uden dialog.

Niendepladsen indtages af kærestedramaet Klokkedybet, som er instrueret af Søren Peter Langkjær Bojsen. Ufortjent kom han ikke ind på top 10 med den rørende Silas & Selma (som naturligvis stadig kan ses på All Time Shortlist), men anden gang blev lykkens gang.

”Klokkedybet er tænkt som et vindpust fra et åbent vindue – en lille, intim historie om to mennesker, der ønsker at elske hinanden, men som har for meget knust fortid sammen til at tro, at det kan lade sig gøre,” skriver Søren Peter Langkjær Bojsen og kalder selvironisk filmen for ”en kold, skandinavisk pendant” til Wes Andersons kortfilm Hotel Chevalier.

I den forløbne uge satte Bojsen sig igen til tastaturet, denne gang for i en overbevisende kommentar på Ekkos hjemmeside at hjælpe sine kolleger på Super16, der var blevet udsat for en hårdhændet kritik af Filminstituttet. En sympatisk gestus.

Tæt på et skoleskyderi
I bunden af top 10 var der kamp til stregen mellem Kristian Redhead Ahms velspillede teaterfilm Skitser & skygger og Milad Alami afgangsfilm Intet kan røre mig, der går tæt på en sekstenårig pige under et skoleskyderi.

Alami tabte duellen, men filmen fortsætter på All Time Shortlist. Og lad os her give ham det sidste ord:

”Min metode har været research, realisme og den virkelige verden. Jeg har ønsket at give Katrine liv, som var hun en person i en dokumentar. På den måde bliver historien ikke bare mere troværdig, men også skræmmende aktuel.”