Grænsen

Grænsen er udgivet på Ekko DVD #11.

Introduktion

Grænsen er svenske Reza Parsas afgangsfilm fra Den Danske Filmskole. Det er en fantastisk bevægende og fascinerende film, der spidder og udfordrer vores humanistiske selvforståelse ved at sætte vore grænser for tolerance og medmenneskelighed på den ultimative prøve: Gives der aldrig en suspension af det juridiske, vil etik og moral slå over i hykleri. Og dette med fatale konsekvenser.

Således netop i denne film, der knivskarpt markerer, at grænsen for tolerance og medmenneskelighed så åbenbart er nået, og gennem repræsentanter for rammegivende (politik/politikere), opdragende (undervisere og folket) og opretholdende institutioner (politi og domstole) udleverer dobbeltmoralen i de skandinaviske velfærdssamfund.

Referat

Vi springer lige ind i dramaet – in medias res – og undrer os ikke længe over, at man netop ikke kan høre stoleskramlen eller glade elevers stemmer umiddelbart efter den ikonografiske skoleklokke. Vi er midt i et svensk drama, hvor mor Aisha med sin datter har taget eleverne Simon og Jenny og deres lærer Philip Skoog som gidsler. De tre gidsler fremstår med deres blonde hår, blå øjne, svensk fodboldtrøje og begyndende voksen hængebug i princippet som hele Skandinaviens velfærdsmodel: Vi har afvist Aishas ønske om asyl. Hendes historie om tortur og drab på hendes ægtemand tror vi ikke på. Vi tror heller ikke på, at det på nogen måde er forbundet med fare for mor og datter at vende tilbage, så derfor: farvel og ikke et ord til tak! Samme morgen skulle Aisha og hendes datter være sendt ud af Sverige. I stedet er de nu placeret i et højspændt drama, der involverer legitim vold (politi, militær), magt (statsminister) og medier (Sveriges Radio).

Politichefen – Eriksson, naturligvis – benytter den klassiske taktik og forsøger at etablere en tillid til Aisha, der dog ikke går på kompromis med sine krav. Det vigtigste for hende er, at datteren får lov til at blive i Sverige. Aisha opdager, at Eriksson snyder på vægten. Det er en fiktiv radioudsendelse, Aisha sender sin appel til det svenske folk i, og det er ikke den rigtige statsminister, Aisha taler i telefon med. Den rigtige er ironisk nok på jagt. En betjent brillerer ved flere gange at foreslå, at politiet kan løse konflikten ved brug af gas. Og parallelt med, at alt dette sker, er militæret ved at bringe sig i stilling.

I klasseværelset udvikler relationen mellem magister Skoog og Aisha sig tilsyneladende positivt, men krakelerer, da magisteren desperat tilbyder at gøre hvad som helst, hvis han bare kan slippe for at se Aisha, som det nærmest ryger ud af munden på ham. Jenny håber, at politiet vil skyde Aisha, og netop som der opstår en skrøbelig forståelse mellem Simon og Aisha, foretager Simon et mislykket flugtforsøg.

Til sidst er der kun Eriksson og Aisha tilbage til at forsøge at nå en løsning, og de to mødes på gangen i en klassisk duelscene. Eriksson med åbentstående skjorte, hvorunder en tatoveret (socialdemokratisk velfærdssamfunds) rød rose mere end anes. Aisha med pistol rettet mod Simons tinding. Da Aisha retter sit håb til det svenske folk, krakelerer Eriksson i følgende billedrige og afslørende svada: ”Det svenske folk!? Hvad fanden ved du om det svenske folk? I er som varm lort, der ligger på asfalten og stinker!”

På den måde selvudleveret og afsløret forlades Eriksson af en Aisha i total opløsning. Hendes situation er i egentlig forstand håbløs, døden derfor det eneste meningsfulde dramaturgiske valg. Mors død giver datter liv, nemlig muligheden for at blive i Sverige. I en hjerteskærende afslutning trygler Aishas datter sin mor om at give op. Politiet kommer, men kuglen kommer først. Og imens er medierne i gang med endnu en omgang breaking news.

Formål med undervisningsforløbet

Som en del af elevernes personlige udvikling er det væsentligt at udfordre deres evne til at gennemskue egne og andres mere eller mindre skjulte fordomme. Det er væsentligt, at de trænes i at skelne mellem indsigt, ansvar og handling. Der vil altid være tale om et valg.

Ikke mindst i forbindelse med undervisning er det et væsentligt mål, at der vælges bevidst og begrundet. Dette mål er overordnet for opgaven og arbejdet med denne film.

Didaktisk vejledning

Klassen skal deles i grupper med fire‐seks elever i hver. Hver gruppe udgør en redaktion, der skal lave en lille avis på to eller fire sider. En til to elever er chefredaktører, og det er vigtigt, at alle bidrager mest muligt. Fordel opgaver og aftal layout. Redaktionen kan midlertidigt opløses, mens der bliver arbejdet med forslag til løsninger. Overhold aftaler om mødetid, deadlines osv. Avisen beskæftiger sig kun med gidseldramaet, men det gør den til gengæld også på mange måder og i mange genrer.

Følgende genrer kan være repræsenteret:

‐ forsidehistorien ‐ eye‐catcher ‐ billedet ‐ lederen

‐ interview med et flygtet øjenvidne ‐ faktabokse (for eksempel om andre ”skolemord”, om vilkår for asylansøgere i Danmark) ‐ filmanmeldelse

‐ essay om at føle sig magtesløs og alligevel handle eller om at befinde sig i situationer, hvor man ikke selv kan bestemme ‐ relevante pressefotos ‐ baggrundsartikel om spændingsfilmens dramaturgi og virkemidler

‐ læserbreve med divergerende synspunkter og holdninger til begivenheden ‐ reportage fra ”befrielsen” ‐ vox populi: Skal man kunne true sig til asyl? Er asylreglerne for umenneskelige?

Produktet

Aviserne skal naturligvis udgives til alle elever i klassen. Hver redaktion præsenterer udkastet til sin avis og forklarer og begrunder opsætning, layout og indhold. De andre redaktioner er kritiske læsere og lyttere, der problematiserer og giver respons, ris og ros. Derefter samles redaktionerne, kritikken behandles og vurderes, hvorefter den endelige udgave af avisen sendes til printning.

Evaluering

Først gennemføres interne evalueringer i de respektive redaktioner. Der skal skabes fællesforståelser af forløb, konfliktløsninger, kompromiser, diverse positive og negative bidrag samt eksempler på nye indsigter inden for organisering, behandling, faglige indsigter, vurdering og formidling. Derefter en evaluering i plenum, som styres af læreren.


Mere undervisningsmateriale til Overbygningen.