Gravskrift over kapitalismen

Forfatteren Don DeLillos bog Cosmopolis om kapitalismens kollaps og enden på verden er ikke et oplagt filmforlæg.

Handlingen folder sig ud over et døgn, hvor den unge Wall Street-gulddreng Eric Packer skal til frisøren i sin luksuslimo.

Turen gennem et kaotisk Manhattan er ganske vist fuld af drama. Et præsidentbesøg skaber kaos i trafikken, og som dagen går, bryder voldelige optøjer ud i gaderne, mens Eric begynder at frygte for sit liv.

Men det meste af handlingen foregår i Erics strømlinede limousine, hvilket ikke ligefrem indbyder til en filmatisering.

Ordenes rytme
I dag havde David Cronenbergs filmatisering så verdenspremiere på Cannes-festivalen, hvor den konkurrerer om Guldpalmen. Men at dømme efter den lunke modtagelse har den ikke de store vinderchancer.

Det er først og fremmest en meget intellektuel film båret af begavede og velskrevne dialoger — afbrudt af Cronenberg’sk vold og sex, som vi kender fra tidligere film som Videodrome og Scanners. Slutningen består af en 22 minutter lang samtale.

”Jeg vidste på forhånd, at folk ville sige: ’Det her er meget teatralsk,’ og man kunne have lavet de 22 minutter som et lille teaterstykke, men så ville det ikke være filmkunst, det ville være teater,” konstaterede Cronenberg.

”Forskellen er kameraet — effekten af linsen, effekten af lyset og så videre. Efter min mening er slutningens 22 minutter essensen af, hvad filmkunst er. For mig er essensen af film en person, der taler. Hvis det er et fantastisk ansigt, der siger fantastiske ord, har du rigtig filmkunst,” svarede Cronenberg, der for en stor dels vedkommende har overført Don DeLillos dialoger direkte fra bog til film.

”Det er ligesom at lave en version af en Bob Dylan-sang: Alle kender rytmen og ordene, men der er stadig masser af kreativt råderum, hvor man kan ændre orkestreringen, tonelejet, og det var den måde, jeg nærmede mig Don DeLillos dialog. Det var ligesom med Shakespeare eller Harold Pinter. Man begynder bare ikke at rode med rytmen.”

Ingen forbindelse til Twilight
Hovedrollen som Eric bliver spillet af Robert Pattinson fra den populære vampyr-saga Twilight. Moderatoren på pressemødet havde på forhånd bedt pressen om ikke at spørge ind til vampyrer, men en journalist kunne alligevel ikke dy sig og ville høre, hvordan de havde forholdt sig til Pattinsons persona som teenage-idoliseret vampyr.

”Jeg bruger det slet ikke. Det er meget nemt at se den her karakter som en vampyr eller varulv på Manhattan, men det er temmelig overfladisk. Eric er en rigtig person med en historie og en fortid, som ikke er Twilight, men Cosmopolis,” svarede Cronenberg.

”Det, vi tidligere har lavet, er irrelevant. Jeg tænker heller ikke på mine tidligere film, når jeg laver en film. Det giver mig ingenting. Jeg kan selvfølgelig godt spille analytikeren eller kritikeren af mine film, men I skal ikke forveksle mit job med jeres.”

To forskellige livsformer
Forfatteren Don DeLillo var også med på dagens pressemøde, og han var imponeret over filmen.

”Alt virkede nyt. Det højere tempo var fængslende, bog og film er virkelig totalt forskellige, det er to forskellige livsformer,” fortalte DeLillo, der ikke har haft noget at gøre med filmens manuskript.

”Jeg kiggede ikke efter ordene i min bog, men på skuespillerne, der fremsagde dialog. Jeg var overrasket over, at David Cronenberg ikke af filmiske grunde tog handling ud af limousinen. Faktisk trak han endnu en af mine scener, der ikke foregår i limousinen, ind i den. Kun Cronenberg ville kunne gøre det.”   
 
Foregreb Wall Street-bevægelsen
Bogen, der udkom i 2003, blev med sin skildring af en kapitalistisk verden i opløsning set som profetisk, og fra oprøret i gaderne i bogen er der ikke langt til Occupy Wall Street-bevægelsen og det finansielle kollaps, der lige nu hærger den vestlige verden.

”Da vi gik og optog scener med antikapitalistiske optøjer i New York, kom det som en overraskelse, da vi om aftenen kunne læse om Occupy Wall Street-bevægelsen, der lavede nøjagtig det samme. Det var totalt mærkeligt og bizart — som om vi pludselig lavede en dokumentar,” sagde Cronenberg.

Film og bog er nærmest et gravskrift over kapitalismen og skildrer en dyster og klaustrofobisk verden. Er der overhovedet noget håb, ville en journalist vide.

”Håbet ligger i kunsten, i det faktum at vi lavede filmen, at vi stadig udfordrer os selv og ikke accepterer tingene. Hvis alt var håbløst, ville vi ikke kunne have lavet filmen,” sagde David Cronenberg.