MIndeord
29. mar. 2021 | 18:30

Han var børnefilmens bedste talsmand

Foto | Søren K. Lauridsen
Ulrich Breuning (tv.) uddeler Prås-prisen til Astrid Lindgren i Stockholm sammen med Liselotte Schlægelberger (th.), daværende formand for Forening for Mediepædagogik.

Ingen kunne som Ulrich Breuning begejstre store som små, når han formidlede tendenser inden for børne- og ungdomsfilmen, skriver Ekkos bestyrelsesformand.

Af Søren K. Lauridsen

Ulrich Breuning var både i ord og skrift en helt unik filmformidler, der kunne begejstre store og små grupper gennem sine fortællinger om film, og hvad der skete inden for filmkunsten.

Jeg mødte Ulrich første gang tilbage i 1970’erne, hvor vi begge var bestyrelsesmedlemmer i den forholdsvis nystartede Dansk Filmlærerforening – en forening, som senere blev til Forening for Mediepædagogik.

Ulrich blev hurtigt redaktør af foreningens tidsskrift Film-uv, der, med adresse på hans privatadresse i Farum, blev det første tidsskrift for film- og medieundervisning i Danmark.

Det var 50-60 sider i A5-format fire gange årligt, men det var filmformidling af stor kvalitet.

Forrygende formidler
Senere mødtes vi igen i Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber, hvor jeg var landsformand i perioden 1985-2000.

Her var Ulrich redaktør af organisationens filmtidsskrift Pråsen i en lang årrække, ligesom han ved de årlige landsmøder var en forrygende formidler af gamle og nye tendenser inden for børne- og ungdomsfilmen.

Det bør også nævnes, at Ulrich i forbindelse med Danske Børne- og Ungdomsfilmklubbers 50-års jubilæum i 2002 redigerede De pokkers unger, en fornem antologi om danske børnefilm, der blev udsendt på forlaget Høst & Søn.

Et af de bedste minder er dog min tur sammen med Ulrich til Stockholm i 1997, hvor vi skulle overrække børnefilmklubbernes hæder Prås-prisen til den aldrende Astrid Lindgren.

Det blev en flot tur, hvor vi mødtes med den internationalt berømte forfatter i hendes hjem i Dalagatan midt i Stockholm.

Oplysning med holdning
Ulrich Breuning var et renæssancemenneske.

Han befandt sig på kanten af oplysningstiden med sin passion og formidable fortælling om filmen som kunstart. Men frem for alt sin evne til at analysere og tænke film og medier ind i en akademisk sammenhæng.

På den anden side var han et moderne menneske engageret i sin tid med markante meninger. Og han var i den grad i stand til at skabe nye formidlings- og undervisningssteder med film og medier som tema.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko