Efter 89 år: Historisk filmstudie rives ned

Konflikten om Blomstervænget 52 i Kongens Lyngby er gået i hårdknude.

Her ligger Det Danske Filmstudie, hvor nogle af dansk films største succeser er blevet optaget: Far til fire, De røde heste, Zappa, Den eneste ene og Breaking the Waves. Nogle af dansk films mest folkekære skuespillere har haft deres gang på den store grund – fra Poul Reichhardt over Lily Broberg til Sidste Babett Knudsen.

En af de sidste produktioner, som blev optaget i Det Danske Filmstudie, er Ditte & Louises TV 2-serie Dansegarderoben (2023), der handler om danserne i Cirkusrevyen på Bakken i 70’erne.

Det Danske Filmstudie blev grundlagt i 1936 og er dermed en af Danmarks ældste filmbyer.

Angel Studios (i dag Angel Films) købte i 2005 grunden af staten med den klausul, at der skulle foregå filmproduktion på stedet. Men i 2022 blev grunden solgt til ejendomsudvikleren NPV A/S, som samtidig betalte staten et millionbeløb for at komme fri af filmforpligtelsen.

NPV lancerede en storstilet plan om at jævne Det Danske Filmstudie med jorden og i stedet bygge luksuriøse seniorboliger med p-kælder.

Men NPV havde gjort regning uden vært.

Ifølge lokalplanen er området udlagt til filmproduktion, og det har Lyngby-Taarbæk Kommune med borgmester Sofia Osmani (Det Konservative Folkeparti) ikke tænkt sig at ændre på.

Frygt for slumstormere
Ekko ridsede konflikten op i sommeren 2022, og siden har bygningerne stået tomme, fordi de tilbageblevne lejere fra filmbranchen var blevet opsagt af NPV.

I foråret 2024 fik NPV af kommunen dog tilladelse til at rive de historiske bygninger ned, og det arbejde er man nu gået i gang med.

”Vi er begyndt at eksekvere tilladelsen. Vi har allerede revet noget af det ned, og resten følger, i takt med at vi har folk til rådighed. Om et par måneder er de gamle bygninger væk,” siger Jens Schaumann, der er direktør i NPV.

– Kan du slet ikke sætte ind i, at det er et sted, som har en betydning for dansk film og er en del af dansk kulturarv?

”Når filmfolk siger, at de gerne vil lave film på Det Danske Filmstudie, klinger det altså lidt hult. Hvorfor har de så ikke brugt det? De mennesker, som romantiserer filmstudiet, må indse, det måske kun blev udnyttet under ti procent. Eller i hvert fald ikke så meget, at det tilnærmelsesvis kunne køre rundt,” siger Jens Schaumann.

”Nu river vi bygningerne ned for at undgå, at der kommer slumstormere og flytter ind. Der er tale om gamle træskure, som er bygget i 1930’erne og har været utidssvarende i mange år.”

”Vi har ingen interesse i at bevare bygningerne, som er i en meget dårlig forfatning med asbest, skimmelsvamp og kobber – alle de ulyksaligheder, man kan tænke sig i forhold til dårligt indeklima,” siger Jens Schaumann.

Han mener, at kommunen selv har erkendt, at bygningerne ikke er bevaringsværdige, ved at give tilladelse til nedrivning.

”Det giver mening at få ryddet tavlen, og så må vi se, hvad der med tiden kan skrives på den tavle. Jeg håber, det bliver noget, som har en kommerciel eksistensberettigelse.”

Fortryder køb
Jens Schaumann mener ikke, at der er basis for at opbygge et nyt filmstudie.

”Der er simpelthen ikke behov for det. Film produceres i dag i udlandet eller i de regioner, hvor man kan få offentlig støtte. På Fyn og i Aarhus er der et kommunalt engagement i film, men det er ikke tilfældet i Lyngby.”

– Den kommende produktionsrabat vil ellers gøre det mere interessant for udlandet at lave film i Danmark?

”Vores fagfolk har klart vurderet, at behovet for filmstudier er dækket i dag. Der er masser af kapacitet på Filmstationen i Værløse og på den anden side af Sundet. Dem kan vi ikke konkurrere med.”

”Hvis vi alligevel byggede et moderne filmstudie, ville vi løbe ind i, at området er pakket ind i parcelhuse og boligbyggeri. Vejen til filmstudiet er en stillevej med bump og legende børn. En daglig trafik med lastbiler ville skabe ramaskrig blandt beboerne.”

Men selv om bygningerne bliver revet ned, går området en uvis fremtid i møde. NPV håber, at kommunen besinder sig og ændrer lokalplanen.

”Vi er kommet med mange forslag om byggerier til kommunen, men indtil nu har vi fået afslag. Vi har dog den stamina, der skal til. Og hvad er alternativet? Vi gider da ikke forære det væk, og en ny køber ville stå med samme problem,” siger Jens Schaumann og tilføjer:

”Med tiden kommer der vel en fælles opfattelse af, at der kan ligge en anden aktivitet end filmproduktion.”

Den tidligere ejer fastsatte i sin årsrapport fra 2022 værdien af området til 66 millioner kroner. Så det er ikke håndører, NPV har betalt for en grund, der risikerer at stå tom i årevis.

– Har du fortrudt købet af området?

”Ja, hvis vi havde vidst, hvad vi ved i dag, havde vi ikke rørt den sag med en ildtang. Nu sidder vi med aben. Det er populært at bo i Lyngby, og vi kan sagtens lave en fin boligbebyggelse. Det er hævet over enhver tvivl. Men vi er ikke interesseret i at lave noget, som mangler kommunal opbakning.”

Ked af nedrivning
Borgmester Sofia Osmani har stadig ingen planer om at ændre i lokalplanen for området, hvor Det Danske Filmstudie ligger, siger hun til Filmmagasinet Ekko.

”I det område er der en glimrende lokalplan, og det generer ikke nogen, at det står tomt som en fredelig oase i en travl bydel. Der er andre steder i kommunen, hvor det er mere presserende at få opdateret planen,” siger Sofia Osmani, der har været borgmester siden 2014.

Det vil kræve et stort skift i kommunens politiske flertal at ændre lokalplanen. NPV må håbe på forandring, når der igen er kommunalvalg til efteråret

– Er det ikke tåbeligt, at der absolut skal være filmproduktion på grunden, når der ikke er kommercielt grundlag for det, og trafikken vil genere beboerne i området?

”Der har jo altid ligget et filmstudie, så muligheden for øget trafik i perioder har altid være tilstede. Det er mit indtryk, at naboerne synes, det er en rigtigt god lokalplan. Ingen har bedt om at få den lavet om. Jeg tænker, at man er bevidst om mulighederne for, at der produceres film i nærheden, hvis man bosætter sig i området.”

– Gør det slet ikke indtryk, at fagfolk ifølge bygherren har vurderet, at der slet ikke er basis for at have filmproduktion her?

”Nej, sådan set ikke. Vi har jo været lidt fleksible i forhold til anvendelsen. Det kan også være erhverv, der relaterer sig til film. Underholdningsindustri, produktion af spil, musik og eller bare nogen, der sidder og klipper eller laver lyd. Der har også været filmskole en overgang.”

”Selvfølgelig kunne NPV tjene flere penge på at bygge boliger. Men lokalplanen siger, at der skal være filmproduktion, selv om det ikke behøver være et traditionelt filmstudie, som jeg godt ved, er mindre almindeligt i vore dage.”

– NPV siger, at de har stamina og tålmodighed, så grunden kommer vel bare til at stå tom?

”Det sker der heldigvis ikke noget ved. Som privat ejer af en erhvervsgrund er man ikke forpligtet til at bygge, og hvis man ikke ønsker at bygge efter lokalplanen, kan man jo lade være.”

Dog er  Sofia Osmani personligt ked af, at de gamle bygninger rives ned.

”Det er synd, og jeg havde rigtigt gerne set, at man havde bevaret særligt de ældste, røde bygninger. Der er en masse historie i dem.”

”Men vi har fået det vurderet og kan ikke stille krav om, at det skal bevares, for det er nok svært at bruge bygningerne til moderne filmproduktion. NPV har ret til at rive det ned, og det respekterer jeg fuldt ud, men de har ikke ret til at bygge hvad som helst bagefter. De skal stadig overholde lokalplanen.”