Jacques Audiard: ”Jeg er lidt af en kujon”

Det hører til sjældenhederne i Cannes, at instruktøren er et større navn end skuespillerne, men det er tilfældet med Jacques Audiard og Dheepan.

Den 63-årige franske instruktør har tre gange tidligere været i spil til Guldpalmen: Den diskrete helt (1996), Profeten (2009) og Smagen af rust og ben (2012). Han var da også i centrum på dagens pressemøde efter visningen af Dheepan, som også er i hovedkonkurrencen.

I filmen følger vi tre mennesker, der flygter fra den blodige borgerkrig i Sri Lanka mod et fredeligt liv i Frankrig. I Paris giver manden, den unge kvinde og barnet sig ud for at være en familie, men opdager, at den ønskede fred heller ikke er at finde her. De ender nemlig i en voldelig ghetto, hvor banderne hersker.

Storslået action
Dheepan er ifølge Ekkos udsendte en eminent spændende og fængslende flygtningefilm, der tilmed byder på en storslået skudsekvens, der er en actionfilm værdig.

Realismen styrkes ved, at Audiard modigt har castet to srilankanske amatørskuespillere i hovedrollerne: Jesuthasan Anthonythasan og Kalieaswari Srinivasan.

Det betød enkelte sprogkomplikationer på pressemødet, hvor der blev talt både fransk, engelsk og tamilsk.

”Det er historien om den falske familie, der finder sammen, som gjorde mig interesseret. ’Faren’ kæmper først for politiske årsager, men gør det til sidst for familien,” forklarede Jacques Audiard.

”Jeg er lidt af en kujon. Jeg kommer ikke med noget politisk budskab og beskriver ikke hele baggrunden i filmen. Det kan andre gøre bedre end mig.”

Falsk pas afgjorde destinationen
Jesuthasan Anthonythasan, der spiller den mandlige titelrolle Dheepan, er ligesom sin figur tidligere børnesoldat.

Fra han var seksten til nitten år gammel kæmpede han for De Tamilske Tigre. Senere flygtede han til Thailand, indtil han fik politisk asyl i Frankrig.

Han benyttede pressemødet til at påpege, at der endnu langt fra er fred i Sri Lanka.

”Officielt sluttede krigen i 2009, men der er stadig ofte angreb på minoriteter,” fortalte han.

Dheepan er Anthonythasans første filmrolle, men han har udgivet adskillige bøger. Han havde også en sjovere kommentar i ærmet, da han blev spurgt, hvorfor han tog til Frankrig og ikke Canada eller England, som har store tamilske befolkningsgrupper:

”Jeg kunne kun skaffe et falskt fransk pas.”

Filmen sagde nej
Jacques Audiard, der med mellemrum iklædte sig hat og solbriller, ville ikke tale for meget om sin film.

”Det er svært, billederne taler jo for sig selv,” svarede han til et af journalisternes mange spørgsmål om, hvad han ville med filmen.

”Projektet var ikke at lave en helt anderledes film end den forrige (Smagen af rust og ben, red.), men blot at lave en kærlighedsfilm fra en anden vinkel”, sagde instruktøren og forklarede, at filmen blev en selvstændig størrelse, der selv udstak retningen.

”Det, der var for gennemtænkt, fungerede ikke i filmen. Den traf sine egne valg. Når det hele blev for pænt, accepterede filmen det ikke.”

Familien i centrum
Han fik derfor hjælp af sin manuskriptforfatter, Noé Debré, der kom til Jacques Audiard med det oprindelige manuskript for år siden.

”Vi ville lave en film, der fornyede voldsgenren,” startede Noé Debré, men kom senere ind på filmens socialpolitiske aspekter.

”Den handler om indvandring i bredere forstand, men det er mest familien, der er i centrum,” sagde han og gentog Audiards mere humanistiske end samfundsorienterede fokuspunkt.

En lykkelig slutning
Debré fortalte også, at historien udviklede sig meget i forhold til, hvordan den startede. Dette punkt uddybede Jacques Audiard:

”Historien udvikler sig altid, mens vi optager, når jeg laver film. Smagen af rust og ben var fuld af improvisation, og 80-90 procent af, hvad jegskød i Dheepan, stod ikke i manuskriptet.”

Da Audiard og Debré af en journalist blev spurgt ind til den forløsende slutning, som anmeldere har kritiseret for at være utroværdig, tog manuskriptforfatteren til genmæle.

”Når jeg ser filmen, oplever jeg slutningen som, at det nye land, familien kommer til, bliver deres familie,” forklarede Noé Debré.