Jeg har mistet vennekredsen i Rusland

”Det er sådan en film, hvor man virkelig har lyst til at blive til Q&A’en bagefter. For der sker åbenbart lidt af hvert, når den bliver diskuteret.”

Instruktør og radiochef Mads Brügger indtager scenen i Empire Bio den 11. oktober med et skævt smil.

Små hundrede mennesker har netop overværet den første visning i Danmark af dokumentaren The Magnitsky Act – Behind the Scenes, som hævder at afsløre et vestligt komplot i Rusland. På scenen er også filmens instruktør, Andrei Nekrasov, som bifalder Brüggers friske åbning med et forsigtigt grin.

”Det værste var Moskva,” siger Nekrasov. ”Der blev kastet med ting – næsten sko – til visningen på Moskva Film Festival. Jeg blev truet.”

”Og da jeg landede i Moskva så jeg en avisartikel i en norsk avis, der sammenlignede visninger af filmen med at gå i forsvar for Breivik eller at betvivle Holocaust,” siger den russiske instruktør.

Storstilet tyveri
The Magnitsky Act – Behind the Scenes fortæller historien om en mand, der bliver fængslet og tortureret til døde i en alder af bare 37 år, fordi han har anmeldt embedsmænd i det russiske skattevæsen for bedrageri.

Hovedpersonen hedder Sergei Magnitsky og er bogholder. Men efter sin død bliver han hyldet som en anden whistleblower. Han har nemlig afsløret, at embedsmænd har stjålet 230 millioner dollars fra Magnitskys arbejdsgiver, den amerikanske mangemillionær William ”Bill” Browder.

Det var denne historie om helten Magnitsky, som den stærkt Putin-kritiske Andrei Nekrasov ville fortælle.

Men som filmen skrider frem, og Nekrasov begynder at grave i sagen, vokser mistanken om, at det er Browder selv, der har stået bag orkestreringen af tyveriet. Historien om helten Magnitsky er således blot en afledningsmanøvre iscenesat af Browder.

”Var der et bestemt tidspunkt, hvor du fik fornemmelsen af, at noget var galt med William Browders historie?” spørger Mads Brügger.

”Jeg er vågnet klokken ét om natten og været overbevist om, at Browder løj. Men næste morgen tænkte jeg, at det umuligt kunne være tilfældet,” fortæller 58-årige Andrei Nekrasov, der med sit krøllede hår og sine fægtende arme mere ligner en filosofiprofessor end en hårdtslående journalist.

Putin kontrollerer ikke Rusland
I en afgørende scene i filmen afkræver Nekrasov svar af Browder. Mads Brügger vil vide, hvorfor Nekrasov ikke gik hårdere til ham nu, hvor han endelig havde chancen for at fange erhvervsmanden i sit eget spin.

”Jeg håbede, at jeg tog fejl, og at han ville give mig en grund til stadig at tro på ham,” lyder det enkle svar fra Nekrasov, der ellers ofte svarer i lange og snørklede sætninger.

Filmen er blevet kraftigt kritiseret. Ikke af Putin-tilhængere, som Nekrasov ellers har oplevet det ved sine tidligere film, men af Putin-modstandere som ham selv, der anklager ham for at være en vendekåbe og gå Putins ærinde.

”I Rusland går der en historie om, at jeg skrev en historie, skaffede penge til en pro-Browder-film, lavede en anti-Browder-film og brugte pengene selv,” siger Andrei Nekrasov og tilføjer, at han har mistet venner – særligt i Rusland.

”Mange tror, at Putin totalt kontrollerer det russiske samfund, men det gør han ikke. Rusland er faktisk overhovedet ikke styret centralt. Det er et kaotisk land med mange forskellige fraktioner, og det er et land, hvor der drikkes for meget – selv efter skandinaviske standarder.”

”Der er i Rusland en kulturelite, som foragter Putin, og denne elite er fuldstændigt pro-Vesten. Det er dér, jeg selv kommer fra, og det er den vennekreds, jeg har mistet ved at lave denne film. Det er meget tragisk.”

Tortureret ihjel?
Det er især på grund af William Browder, at Sergei Magnitsky er blevet en martyr.

Browder har nemlig rejst rundt med fortællingen om hans torturdød i fængslet. Han har også skrevet bogen Red Notice: Hvordan jeg blev Putins fjende nr. 1, og det har alt sammen gjort et så stort indtryk i Vesten, at man i USA har indført den såkaldte The Magnitsky Act, der forhindrer indrejse for russiske menneskerettighedsforbrydere.

Men hvis Andrei Nekrasov dokumentar står til troende, så er det hele et kæmpe fupnummer. Magnitsky blev således heller ikke tortureret i fængslet, men bukkede under som følge af de elendige fængselsforhold.

I forbindelse med det aktuelle nummer af Ekko, der byder på et større interview med Nekrasov, forsøgte vi at kontakte William Browder. Men fik oplyst, at han var bortrejst.

Offer for vestlig grådighed
Browder har dog lavet et større skrift, hvor han tager afstand fra filmen. Han har også forsøgt at stoppe visninger af den, og trusler om store sagsanlæg fra Browders advokater har fået flere festivaler til at tager filmen af programmet.

Også det tyske tv-selskab Arte har droppet en planlagt landsdækkende premiere af dokumentaren i bedste sendetid.

”Var Magnitsky en helt eller en skurk?” lyder Mads Brüggers sidste spørgsmål i Empire Bio.

”Sergei Magnitsky var en almindelig mand, der blev gjort til et falsk alibi for hr. Browder,” siger Nekrasov.

”Han var et offer for både Browders grådighed og for en kultur af grådighed. På den måde er han et offer i dobbelt forstand. Jeg har forestillet mig, at hvis han blev genoplivet, så ville han skælde Browder ud, fordi han har udnyttet hans død til sine egne selviske formål.”