Cannes: Joachim Trier deler anmelderne

Mens Joachim Trier møder verdenspressen på festivalen i Cannes i dag inden verdenspremieren på hans Louder Than Bombs, har de fleste anmeldere allerede fældet dom over filmen. I går modtog Louder Than Bombs klapsalver efter pressevisningen, og flere af de toneangivende anmeldere er da også overvejende positive over for filmen.

Louder Than Bombs handler om en far og hans to sønners sorgbearbejdning, efter at familiens hustru og mor er gået bort, men Triers film er ikke nogen klar fortælling. Drømme og virkelighed smelter sammen for de tre hovedkarakterer, og moren blander sig ofte undervejs.

Denne utydelige og svævende historie deler her på filmens premieredag de internationale anmeldere. Nogle er mellemfornøjede, andre er oppe og flyve, og særligt én er virkelig ikke begejstret.

Meningsfuld
The Hollywood Reporter’s anmelder, David Rooney, er glad for filmens fortælling:

”Trier har meningsfulde ting at sige om de måder tragiske, uforståelige tab kan gøre os overbeskyttende, jaloux og endda uærlige overfor vores egne erindringer,” skriver Rooney og tilføjer:

”Det er en stor kvalitet, at instruktøren nægter at gøre historien sentimental.”

Imidlertid har den amerikanske anmelder også indvendinger imod filmens karakterudvikling: ”De tre mænds famlende forsøg på at udfolde sig på afstand af hinanden, gør filmen langt mere eftertænksom end dybfølt.”

Fortolkningsfilm
Netop denne tydelige eftertænksomhed er det, der splitter anmelderskaren. Variety’s anmelder Peter Debruge kan overordnet set godt lide Louder Than Bombs, men hæfter sig nu også ved, at man ikke får noget forærende af filmens fortælling, fordi den ikke besidder samme energi som Triers to første spillefilm Reprise og Oslo 31. august:

”Louder Than Bombs er og bliver et melodrama, men på en interessant, ikke-eksplosiv facon,” skriver anmelderen, og Indiewires Eric Kohn er langt hen ad vejen enig i dette. Han hæfter sig ved, at Joachim Trier formår at udnytte den ikoniske skuespiller Isabelle Hupperts (der spiller moderen i filmen) skarpe mimik flot.

Andre anmeldere mener tværtimod, at Trier misser chancen for at bruge mor-karakterens symbolske værdi optimalt.

Kedelig budding
Hårdest ved filmen er The Guardians Peter Bradshaw, som mener at Louder Than Bombs for det meste er ”underlig meningsløs”. Også han er begejstret for Isabelle Huppert, men mener som flere af sine kolleger, at filmen mangler at sætte hende mere i scene:

”Der er én meget rammende close-up-sekvens af Isabelle Hupperts ansigt, hvilket minder os om, hvad denne skuespillerindes potentiale altid vil bringe til et filmprojekt,” skriver Bradshaw og kalder Louder Than Bombs for:

”En trættende europæisk-amerikansk budding.”

The Guardian-anmelderen mener samtidig, at filmen mangler nærvær:

”Vi kan aldrig være sikre på, hvor det dramatiske fokus er, eller hvem vi skal holde af og hvorfor,” skriver anmelderen. Dette uskarpe fokus peger flere andre anmeldere også på.

Guldpalmekandidat
Dermed indkredser Bradshaw og co. sådan set den gængse holdning til Louder Than Bombs.

For uanset om man er begejstret eller negativ, når det kommer til norske Joachims Triers første engelsksprogede film, så er de fleste anmeldere enige om, at Louder Than Bombs er en time og 45 minutter lang fortolkningsproces og drømmetydning. Nogle anmeldere stiger på og tyder med for fuld skrue. Andre står af.

Også på Ekkos stjernebarometer er der delte meninger. Her scorer Louder Than Bombs samlet 2,8 ud af 4 stjerner, hvilket er lige under de bedst anmeldte film.

Village Voice’s anmelder, Stephanie Zacharek, giver imidlertid filmen topkarakter her, og Louder Than Bombs er dermed hendes foreløbige favorit til Guldpalmen, som uddeles på søndag.