Nyhed
16. nov. 2015 | 21:42

Paris-terror: Joachim Triers film skifter titel

Foto | Motlys
Billedet af gymnastikpiger er en visuel afstikker i Joachim Triers ellers intime familieportræt, der borer dybt i et traume.

Den franske distributør frygter, at titlen Louder Than Bombs får publikum til at tro, at filmen handler om terrorisme.

Af Claus Christensen

Den norske instruktør Joachim Triers nye film, Louder Than Bombs, har intet med terror at gøre.

Alligevel har den franske distributør, Memento Film Distribution, efter fredagens angreb i Paris, hvor 129 mennesker blev dræbt og 350 sårede, besluttet at ændre titlen til Back Home.

”Det er ikke en film om angrebene, som den tidligere titel kunne lede folk til at tro, eller en militant film, men snarere en melankolsk film. Vi ville finde en titel, som er blidere og, frem for alt, mere positiv efter fredagens begivenheder,” siger Alexandre Mallet-Guy, chef for Memento Films Distribution, til Screen Daily.

Filmen får fransk premiere 9. december, og titelændringen falder i tråd med en række aflysninger af gallapremierer og pressemøder i den franske hovedstad.

Verdens brændpunkter
Louder Than Bombs handler om en far og hans to sønner, der forsøger at bearbejde traumet oven på morens pludselige død.

Titlens bomber hentyder til den afdøde mors arbejde som krigsfotograf i verdens brændpunkter. Men den handler nok så meget om, at der under overfladen gemmer sig et personligt og særligt sprængfarligt drama.

Joachim Trier har over for Ekko fortalt, at titlen er et lån fra The Smiths’ berømte album Louder Than Bombs (1987). Ligesom det var den britiske rockgruppes første amerikanske udgivelse, er det første gang, at Trier indspiller en film i USA.

I øvrigt har Trier flere gange bemærket, at Morrissey fra The Smiths selv har lånt titlen, nemlig fra canadiske Elizabeth Smarts roman By Grand Central Station I Sat Down and Wept (1945).

Internationalt beholder Louder Than Bombs sin titel, og herhjemme får filmen premiere 3. december.

Trailer: Louder Than Bombs

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko