Ti danske tv-serier
Seriene, der rystede nationen sammen
Artikler / Tema
11 - 20 ud af 163
Lydlagkagelaverne
Stig Sparre-Ulrich og Per Streit er to danske filmtonemestre, hvis arbejde du med garanti har lagt ører til. Her fortæller de om deres arbejde med lyddesign og om det ansvar, der følger af at have vores ører i deres hænder.
2X2 dimensioner
Tegneserien og filmen ligner hinanden på mange punkter, og man kunne tro, at tegneserien var det perfekte medium at filmatisere. Men de to medier er alligevel mere forskellige, end de umiddelbart ser ud.
Kongen er i live
Lars von Trier regnes for en af de helt afgørende kunstnere i tiden. Også internationalt. Han er i gang med et yderst konsekvent kunstnerisk projekt, som har formået at få et stort mainstream-publikum i tale.
Mellem helte og bødler
Danmark har mistet sin uskyld som krigsførende nation, mener instruktør Janus Metz, der igennem et halvt år har været embedded ved fronten i Helmand-provinsen i Afghanistan. Nu er lige nu ved at klippe sin film – Armadillo – der forsøger at skildre soldaternes fællesskab og følsomme sider over for krigens kyniske mekanismer.
På tværs
Forskellige medier vil kunne give næring til hinanden og bidrage til, at eleverne udvikler brugen af alle sprogene. Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen Folkeskolen, henter inspiration til fremtidens tværmediale undervisning i sin barndom.
Folket og fjenden
Nazisterne brugte i den subtilt udspekulerede propagandafilm Jøden Süss en – groft fordrejet – historisk begivenhed til at give filmens budskab et skær af objektivitet.
Adrenalin Rush Hour
Virkeligheden, det autentiske look, er kommet på mode i den visuelle kultur. Reality-tv, docu-soaps og ny realisme på film trækker publikum. Hvorfor opstår tendensen nu, og hvad er dens fascination?
Dansk porno er en ynk
Den danske pornoproduktion er en skygge af sig selv. Fra at have produceret internationalt berømte film laves der kun en håndfuld ekstremt billige "sommerhusfilm" om året. Hvad gik galt?
Michael Laudrup eller Anja Andersen?
Når man sammenligner bog og film, skærpes sansen for to vidt forskellige sprog. Men hvordan slipper vi for urargumentet: Filmen er ikke nær så god som bogforlægget?
facebook
twitter