Kort og godt
Den danske novellefilm har i perioder fungeret som et kunstnerisk frirum, hvor især nye talenter har boltret sig og skabt klassikere i det korte format.
Artikler / Tema
11 - 20 ud af 163
Efter premieren kom ensomheden
Stine Bierlich var et naturtalent og en af 80‘ernes mest eftertragtede unge skuespillerinder. Men filmbranchen og berømmelsen blev både en himmel og et helvede for hende.
Kunsten at dræbe på film
Mord på film har regler, dramaturgi og æstetik — og det giver os lov til at lege både offer og drabsmand. Vi ser nærmere på mordscenens teori.
Ondskaben har intet ansigt
De onde ler, og de gode græder, hedder en gammel, temmelig fatal talemåde, som mere end antyder, hvorfor det onde har nemmere ved at rekruttere disciple end det gode. Det er simpelthen sjovere at være ond ...
Folket og fjenden
Nazisterne brugte i den subtilt udspekulerede propagandafilm Jøden Süss en – groft fordrejet – historisk begivenhed til at give filmens budskab et skær af objektivitet.
Så fjern så nær
Mange af de toneangivende danske dokumentarfilm tager enten det helt store vue eller går meget tæt på individer. Det har givet os en række markante og stilrene klassikere.
Mine onde helte
Skurken er min helt. De saftigste skurke overgår langt heltene, måske fordi de trods alt afspejler det ægte menneske og ikke det golde ideal. Jakob Stegelmann om populær-kulturens skurke — fra 1930'ernes føljetonfilm til nutidens Star Wars.
Lyst på lærredet
Engang var pornoens frigivelse en idealistisk frihedskamp, som den kulturelle elite engagerede sig i. Siden blev pornofilmen en kommerciel kæmpeindustri uden opbakning fra kulturlivet. Følg historien om seksualitetens tvetydige rolle i filmen.
Så gode venner var de vist
Filmen har lige siden sin fødsel gået på jagt i litteraturen – efter historier og for at skyde markedsmæssig genvej til succesen. Men litteraturen har også haft glæde af filmen… Scener fra samlivet mellem filmen og litteraturen.
Tidsånden i flasken
Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.
facebook
twitter