Små helte på bænken
De senere års danske film har fået stor international opmærksomhed og åbenbart fortalt historier med almenmenneskelig appel. Men filmene kan også læses som et portræt af nationen på godt og ondt.
Artikler / Tema
11 - 20 ud af 163
Lydlagkagelaverne
Stig Sparre-Ulrich og Per Streit er to danske filmtonemestre, hvis arbejde du med garanti har lagt ører til. Her fortæller de om deres arbejde med lyddesign og om det ansvar, der følger af at have vores ører i deres hænder.
Kort og godt
Den danske novellefilm har i perioder fungeret som et kunstnerisk frirum, hvor især nye talenter har boltret sig og skabt klassikere i det korte format.
En skuespillers død
Er sagen om TV 2's julekalender udtryk for nypuritanisme? Filosoffen Ole Thyssen om den nye balance mellem privat og offentlig.
Hvordan kunne det ske?
I anledning af Hitler-filmen Der Untergang, som kan ses i biografen, reflekterer filosoffen Peter Tudvad over ondskaben i Det Tredje Rige, der gennemførte et folkedrab af uhyrlige dimensioner.
Pest over verden
De totalitære regimer blev nedkæmpet, men nu er totalitarismen vendt tilbage og hærger verden iklædt den religiøse klædedragt. Torben Grodal skriver om konflikten mellem modernisering og religion.
Morgenthaler, Budde og Hastrup
Hvad driver dem, hvem er deres favoritter, hvordan ser fremtiden ud... Vi har stukket elleve hurtige spørgsmål til to talenter og en grand old man inden for dansk animation – Anders Morgenthaler, Erling Budde og Jannik Hastrup.
Filmens vingesus
Vi henter i stigende grad vores historiske bevidsthed fra film og tv. Det, som vi mener at vide om den romerske oldtid, kommer sjældent fra historiske studier og museumsbesøg, men som regel fra Gladiator eller Rome.
Hensigten mærkes
Ungdomsfilmen har med storhedstiden i 70’erne og 80’erne fået en ikonisk status i dansk film. I dag forvaltes genren enten som folkekomedie eller pligtskyldig problemdebat. Måske kunne talenterne og pengene bruges bedre.
Længe leve frisindet?
Pornoen bliver listet ind i vores hverdagsliv ad bagdøren, mener forsker Anette Dina Sørensen og opfordrer til, at vi her i jubilæumsåret tager vores forståelse af frisind op til overvejelse.
facebook
twitter