Folket og fjenden
Nazisterne brugte i den subtilt udspekulerede propagandafilm Jøden Süss en – groft fordrejet – historisk begivenhed til at give filmens budskab et skær af objektivitet.
Nazisterne brugte i den subtilt udspekulerede propagandafilm Jøden Süss en – groft fordrejet – historisk begivenhed til at give filmens budskab et skær af objektivitet.
Filmatiseringer er normalt ikke manuskriptforfatteren Bo hr. Hansens kop te. Men en dag fik han et kald. Her fortæller han om arbejdet med at omsætte Bjarne Reuters roman En som Hodder til film.
Film kan vise os fantastiske universer eller en realistisk verden. Det afgørende er, at vi tror på det, vi ser. Vi skal opfatte den todimensionale fiktion som en tredimensional virkelighed.
Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.
Nazisterne brugte i den subtilt udspekulerede propagandafilm Jøden Süss en – groft fordrejet – historisk begivenhed til at give filmens budskab et skær af objektivitet.
I Dogme er genrer bandlyst. Men sideløbende med Dogme-bølgen har dansk film med stor succes taget genrefilmen til sig med åbne arme.
Stod den danske nation samlet mod Besættelsesmagten, eller var nationen i virkeligheden dybt splittet? Film og tv-serier giver vidt forskellige versioner af Danmark under besættelsen.
Dogme igen-igen. Nogen sukker, andre jubler. I Jesper Jargils dokumentarfilm De lutrede mødes de fire Dogme-brødre og gør status over projektet. Navlepilleri? Jovist, men også en filmperle, der giver ny inspiration til at arbejde med Dogme-begrebet i en pædagogisk sammenhæng.
Jazzlegenden Jan Johansson døde i 1968, men hans fortolkninger af folkeviser er i dag mere populære end nogensinde. Hvad er trylleformularen? Troldkarlen er et gribende kunstnerportræt og en smuk lyd- og musikfilm.
I dag møder vi skildringer af Holocaust, som ville have været utænkelige i årene efter Anden Verdenskrig. Både Spielbergs Schindlers liste og Benignis Livet er smukt er blevet beskyldt for at banalisere ondskaben, men hvordan holder vi mindet i live, hvis det ikke er tilladt at skabe billeder af grusomhederne?