Animation på japansk
Mødet mellem amerikansk og japansk tegnefilm er som to sprog, der ikke passer sammen. De to kulturer bruger mediet forskelligt, og det er futilt at forsøge at afgøre, hvem der er bedst. Men forskellene er spændende.
Artikler / Tema
11 - 20 ud af 163
Lyst på lærredet
Engang var pornoens frigivelse en idealistisk frihedskamp, som den kulturelle elite engagerede sig i. Siden blev pornofilmen en kommerciel kæmpeindustri uden opbakning fra kulturlivet. Følg historien om seksualitetens tvetydige rolle i filmen.
Terkel går til filmen
Computerknægtene i A.Film er i fuld gang med at lave DR-succesen Terkel i knibe om til en 100 % computeranimeret spillefilm. ”Det skulle såmænd ikke undre mig, om amerikanerne kommer rendende, hvis filmen bliver en succes,” siger instruktøren Stefan Fjeldmark.
Mere tv end krimi
Krimien har traditioner i dansk tv-fiktion fra Panduros første serier frem til Rejseholdet og Ørnen. Bo Tao Michaëlis og Henrik Palle tager genren op til et kritisk eftersyn.
Generation P
Atter engang er den opvoksende ungdom genstand for velment bekymring. Man taler om pornogenerationen eller Generation P. Er de unges opvækst belejret af skadelig pornografi? Er deres udvikling truet? Ifølge læge og seksualforsker Christian Graugaard er der ingen grund til panik.
Længe leve frisindet?
Pornoen bliver listet ind i vores hverdagsliv ad bagdøren, mener forsker Anette Dina Sørensen og opfordrer til, at vi her i jubilæumsåret tager vores forståelse af frisind op til overvejelse.
Extrem
Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.
Man må være respektløs
Og romanforfatteren skal holde sig langt væk fra en filmatisering af sin bog, mener forfatteren Kim Fupz Aakeson, der oplever det som mere safariagtigt at skrive prosa end filmmanuskripter.
Tidsånden i flasken
Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.
facebook
twitter