Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.
Det er godt tv, når folk flipper ud, lyver, stjæler, stikker sig i armen, bryder sammen og er bevidstløse. Men hvad gavner det? Antropolog Max Pedersen diskuterer vores trang til socialpornografi og politiets rolle som mediealfonser.
Krimien har traditioner i dansk tv-fiktion fra Panduros første serier frem til Rejseholdet og Ørnen. Bo Tao Michaëlis og Henrik Palle tager genren op til et kritisk eftersyn.
De danske spillefilm kan ses som en uofficiel Danmarkskrønike, der især registrerer, hvordan vi har kunnet lide at opfatte os selv gennem de sidste 100 år.
Mødet mellem amerikansk og japansk tegnefilm er som to sprog, der ikke passer sammen. De to kulturer bruger mediet forskelligt, og det er futilt at forsøge at afgøre, hvem der er bedst. Men forskellene er spændende.
Propaganda er mere fiktion end virkelighed. Det er fordrejelser, fortielser, manipulation. Propaganda-eksperten Karsten Fledelius analyserer to centrale værker: Nazifilmen Viljens Triumf og et pressefoto fra ex-Jugoslavien, der gik verden rundt.
Virkeligheden, det autentiske look, er kommet på mode i den visuelle kultur. Reality-tv, docu-soaps og ny realisme på film trækker publikum. Hvorfor opstår tendensen nu, og hvad er dens fascination?
Jævne, grundtvigianske dannelsesforestillinger har i årevis blokeret for medieundervisningen, mener Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d.-studerende i gymnasiepædagogik. Først når vi erkender, at medier ikke bare er for sjov, men rent faktisk fører til viden og erkendelse, vil mediepædagogikken for alvor få plads på skoleskemaet.
Danske børnefilm med noget på hjerte har længe været en mangelvare i biograferne. I en filmnation som Danmark, der overalt prises for sine vedkommende voksenfilm, tilbydes ungerne fortsat historier og karakterer med rødder i Far til fire-konceptet.
Engang var pornoens frigivelse en idealistisk frihedskamp, som den kulturelle elite engagerede sig i. Siden blev pornofilmen en kommerciel kæmpeindustri uden opbakning fra kulturlivet. Følg historien om seksualitetens tvetydige rolle i filmen.
Filmmagasinet Ekko
Wildersgade 32, 2. sal
1408 København K
Tlf. 8838 9292
CVR. 3468 8443
Chefredaktør:
Claus Christensen
2729 0011
cc@ekkofilm.dk
Sekretariat:
Sekretariat@ekkofilm.dk
Annoncer:
Merete Hellerøe
6111 5851
merete@ekkofilm.dk
Ekko Shortlist:
8838 9292
cc@ekkofilm.dk
facebook
twitter