Klassisk slapstick med baby

Kortfilmen Las Palmas, hvor instruktør Johannes Nyholms etårige datter spiller rollen som stiv og ubehagelig charterturist, er allerede blevet et ægte YouTube-hit. Traileren til filmen er i skrivende stund blevet set af mere end elleve millioner.

Med dvd’en Funny Films of the North, som Ekko udgiver I samarbejde med tre andre nordiske filmmagasiner, bliver filmen for første gang tilgængelig i sin fulde længde.

Instruktøren bag er svenske Johannes Nyholm. Han har tidligere instrueret et hav af musikvideoer blandt andet for de svenske bands The Knife og Little Dragon samt solisten The Tallest Man on Earth. Men han har også stået bag ler-animationsfilmen Sagan om den lille Dockpojken, en kompliceret historie om en nervøs ungersvend, der får tiltrængt damebesøg.

En kærlighedserklæring
— Johannes Nyholm, hvordan kom du på idéen til Las Palmas, og under hvilke omstændigheder blev den lavet?

”Jeg kom på idéen, da jeg var på barselsorlov. Jeg var så fascineret af min datters energi og livsglæde. Jeg kunne sidde og kigge og forundres over hende, når hun spiste, drak, legede, sov. Min første tanke var sådan set bare at filme en dag i vores liv. Én dag med hende i min barselsorlov – temmelig beskedent. Men hver dag, inden jeg tændte kameraet, var det, som om der manglede noget. Jeg begyndte derfor langsomt at ændre på hendes omgivelser og give hende andet tøj på.”

— Hvad er dine intentioner med Las Palmas?

”Det er primært en kærlighedserklæring til min datter.”

— Er du inspireret af nogen specifikke kunstnere eller værker?

”Selvfølgelig. Til den her film så jeg eksempelvis både Sällskapsresan (svensk komedie fra 1980 af Lasse Åberg og Peter Hald, red.) og Easy Rider. Fortællemæssigt har jeg dog helt andre forbilleder.”

— Hvad var den største udfordring ved at lave filmen – kunstnerisk såvel som praktisk?

”Vigtigheden af at instruere uden egentligt at instruere lærte jeg meget tidligt. I begyndelsen havde jeg en masse idéer om, hvad der skulle ske. Jeg indså dog hurtigt, at det som regel var bedre at lade min datter agere frit. Så fik jeg de virkelige reaktioner og den ægte energi. På den måde blev historien således både tilpasset og baseret på hendes tilfældige luner.”

”Det var en stor udfordring at lægge bånd på sig selv under optagelserne og samtidig forsøge at skabe en form for lineær fortælling. Klippearbejdet var også uhyre krævende. Jeg havde cirka 50 timers materiale. Faktisk blev mange af de bedste scener ofret i jagten på en forståelig historie.”

Melankolsk gensyn
— På hvilken måde bruger du humor i Las Palmas?

”Det er jo klassisk slapstick-komik med flasker, der smadres, borde, der væltes og så videre. Det kan sikkert også opfattes som komisk og absurd, at der eksperimenteres med skalaer – et lille menneske, der spiller et stort menneske.”

— Hvilken reaktion ønsker du at fremkalde hos publikum med Las Palmas?

”Jeg har ingen moralsk eller politisk agenda. I stedet håber jeg at skabe en slags forvirring eller vække en slags nysgerrighed.”

— Hvad synes du om det endelige resultat?

”Jeg kan ikke bedømme den objektivt. Altså, jeg griner ikke, når jeg ser den. Jeg bliver derimod en smule melankolsk, når jeg kigger tilbage på tiden, den blev lavet i. Min datter var så lille – hun kunne hverken tale eller gå.”

— Hvad har Las Palmas betydet for dig personligt?

”Det har mest bare været ret sjovt, at folk kan relatere til den og grine og gribes af den. Med den filmpris jeg vandt for filmen (Startsladden på Göteborg International Film Festival, der indebærer en pengepræmie på 800.000 svenske kroner, red.), fik jeg også et økonomisk fundament for den film, jeg arbejder på nu. På den måde er det blevet lettere for mig at arbejde. På den anden side har jeg fået mindre fritid som følge af den store medieinteresse.”

Enkel, dum, primitiv
— Din anden kortfilm, Sagan om den lille Dockpojken, er også at finde på dvd’en. Hvordan kom du på idéen til filmen, og under hvilke omstændigheder blev den lavet?

”Filmen var en modreaktion på et forskningsprojekt, jeg lavede for nogle år siden. Jeg sad hele dagen foran en computerskærm og forsøgte at komme på smarte idéer sammen med smarte mennesker. Jeg blev helt enormt træt af alt det smarte, så derfor ville jeg gøre noget rigtig dumt. Jeg sørgede for, at jeg blev fyret, så jeg kunne få tid til at lege med ler i stedet.”

”I samme periode afsluttede jeg også et længerevarende forhold og flyttede fra mit hjem. Leret var derfor det eneste, jeg havde. Min ide var at lave en ler-animationsfilm – så enkel, dum og primitiv som muligt. Hurtigt. Og det skulle ikke koste noget, eftersom jeg ikke havde nogen penge. Jeg ville lave filmen på en uge. Det jeg var færdig med projektet, var der gået fire år.”

— Du er fortælleren i historien, der kommenterer tingenes gang lettere ironisk. Hvorfor det her meta-tekstuelle lag?

”Det er ikke mig, der er fortæller i filmen, men min ven Andreas Korsár. Han har en fantastisk stemme. Det er også ham, der spiller fløjte i filmen.”

Lortekomikere
— Du har klædt dig ud som den lille Dockpojken ved events, og du har også lavet en mockumentary om filmens proces. Hvorfor gjorde du Dockpojken transmedial?

”Fra begyndelsen af var idéen at lade den lille lerdreng komme ud af sin dukkeverdenen og blive mere kompleks. Lille Dockpojken skulle fungere som en platform for alle mine film og idéer. Det skulle være en historie, man skulle kunne arbejde videre på - i forskellige retninger. Jeg søgte efter verdener både inden for og uden for den lille dukkeverden.”

— Er du i gang med nogle nye projekter?

”En frygtelig historie, som udspiller sig i en mørk skov. Det er et parforholds-drama som udvikler sig til et forfærdeligt mareridt.”

— Hvad synes du om den nuværende tilstand i svensk film?

”Der er nogle få instruktører, som laver rigtig gode film. Og så er der nogle lortekomikere, som fiser rundt og taler med grov dialekt. Og kriminalfilm, der bliver dubbet af tyske skuespillere.”

Gemt væk på dvd
— Du har valgt at distribuere Las Palmas og flere af dine andre film på YouTube. Hvorfor?

”Jeg laver film, fordi folk skal se dem. Hvis du laver kontrakter med distributionsselskaber eller tv-selskaber, mister du ofte rettighederne til at vise dine egne film. De bliver gemt af vejen på en dvd med blandede kortfilm eller i et tv-arkiv. Her venter de så på at blive vist et eller andet sted, på et eller andet tidspunkt – eller som regel bare aldrig. Eftersom der alligevel ikke er penge i kortfilm, kan man ligeså godt give dem væk gratis. Og det glæder mig, at folk nyder filmene, og at jeg kan læse deres kommentarer.”

— Hvordan synes du fremtiden ser ud for digital distribution – især økonomisk?

”Jeg tror, at film, som får et stort offentligt gennembrud, kommer til at generere penge på den ene eller anden måde - også selvom de distribueres gratis. Det er et større problem, hvis folk slet ikke ser filmene, end hvis de downloader dem uden at betale.”