Kontroversiel Peter Madsen-film klippes om

Halvandet års kamp er slut for Anja Olsen, der nu bliver klippet ud af dokumentar om Peter Madsen.

Som David mod Goliat har hun kæmpet imod en australsk instruktør, et anerkendt dansk filmselskab og streaminggiganten Netflix. For otte måneder siden så løbet ud til at være kørt, hvorfor hun og hendes ven, journalisten Mads Schack Damgaard, valgte at gå til pressen.

For at komme ud af rampelyset var Anja Olsen paradoksalt nok nødt til at træde ind i det.

I et eksklusivt interview med Filmmagasinet Ekko fortalte hun, hvordan hun følte sig presset og manipuleret ind i Into the Deep.

Dokumentaren handler om ubådsmorderen Peter Madsen og kredsen af unge mennesker, der arbejdede for ham og hang ud på hans værksted på Refshaleøen i København.

Filmen havde netop haft verdenspremiere på den prestigefyldte Sundance-festival i USA. Her udtalte instruktøren Emma Sullivan, at hun har skabt filmen for at vise omsorg og skabe forståelse for Peter Madsens medarbejdere, der intet anede om hans forbrydelse.

Det var planen at vise Into the Deep for millioner af mennesker på Netflix i foråret.

”Jeg oplevede, at de blev ved med at køre på mig. Jeg fik angst, besvimede og blev indlagt,” sagde Anja Olsen om Emma Sullivan og det danske filmselskab Plus Pictures.

Bordet fanger!
Emma Sullivan havde siden 2016 arbejdet på en film om Peter Madsen som en karismatisk iværksætter, da ubåden pludselig synker, og Madsen bliver anholdt og sigtet for mordet på journalisten Kim Wall.

Instruktøren opdager, at hun står med et sensationelt materiale om en bestialsk morder med optagelser helt frem til ugerningen. Filmprojektet har taget en u-vending, og Emma Sullivan beslutter at filme videre og benytte noget af det materiale, der allerede er optaget.

Her spiller Anja Olsen en central rolle. I en hårrejsende scene truer Peter Madsen hende ”for sjov” med en jernsyl tæt på hendes øje.

Anja Olsen er meget i tvivl, men går med til at give et interview til filmen. Instruktøren lover kvinden, at hun har mulighed for at fortryde, hævder Anja Olsen.

I forbindelse med optagelsen bliver hun bedt om at underskrive en medvirkende-aftale, hvor hun giver Netflix tilladelse til at bruge interviewet. Anja føler sig ikke klar til at underskrive og får ikke lov til at beholde aftalen, men tager et billede af den.

En måned senere indser hun, at den store eksponering, som filmen vil medføre, er dårlig for hendes helbred. Det meddeler hun skriftligt via sms. Men Emma Sullivan negligerer hendes beslutning, og Plus Pictures og selskabets jurist, Tyge Trier, bakker instruktøren op: Bordet fanger – også selv om Anja Olsen ikke har underskrevet aftalen!

Netflix og omsorgspligten
Da Anja Olsen står frem i Ekko, svarer Netflix, at man tager ”omsorgspligten meget alvorligt”.

Filmen bliver udskudt, men siden har Anja Olsen svævet i uvished. En Ritzau-artikel fra den 22. april om, at Netflix havde droppet filmen, viser sig at være en and.

Otte måneder efter Ekko-interviewet har Netflix imidlertid besluttet, at Anja Olsen skal klippes ud af filmen.

”I am writing to confirm that without her permission, Anja will not appear in any form in any future documentary on Netflix. We wish her the very best,” skriver Kate Townsend, Netflix-direktør for Original Documentaries, i en mail til Anja Olsens advokat, Jeppe Brogaard Clausen fra Njord Law Firm.

Det løfte er Jeppe Brogaard Clausen tilfreds med.

”Jeg er glad for, at vi har kunnet finde en løsning med Netflix, som betyder meget for Anja Olsen, hvilket jeg også har meddelt Netflix,” skriver han til Ekko.

En anden medvirkende i Into the Deep har ligesom Anja Olsen ønsket at blive fjernet fra filmen. Ifølge Ekkos oplysninger vil vedkommende også blive klippet ud, men Netflix har ingen kommentarer til Ekko på nuværende tidspunkt.

Luft under vingerne
Anja Olsen vidnede i retssagen mod Peter Madsen, som hun i 2016 var i praktik hos.

På grund af hans grænseoverskridende adfærd forsøgte hun at afbryde praktikken. Oplevelsen har sammen med det grusomme mord på Kim Wall i 2017 traumatiseret kvinden, som er autist.

Anja Olsen har kun udtalt sig om sagen i Ekko. Socialt har hun trukket sig tilbage. Nu er hun lettet over, at Netflix er kommet hende i møde.

”Det har givet mig luft under vingerne og er nærmest som en fysisk følelse. Jeg har brug for at lægge dette kapitel bag mig og håber, at folk vil holde op med at spørge til det,” siger Anja Olsen.

”Men jeg undrer mig over, at det har taget så lang tid for Netflix at tage beslutningen. Det er umenneskeligt og kan kun skyldes, at de ikke forstår, hvad et traume er. Det er mysterium for mig, at de har kunnet finde på at vise filmen på Sundance-festivalen i Utah uden min underskrift.”

Når Anja Olsen i dag ser tilbage på hele forløbet, oplever hun, at hun overskred sine egne grænser, da hun stillede op foran kameraet.

”Det er ydmygende at indrømme, men jeg har nok længtes efter at tale med én, der vidste alt om sagen. Det gjorde Emma, og jeg føler, at hun har brugt sin viden til at lokke mig ind i filmen. Jeg gjorde det for at gøre hende glad, men i dag føler jeg, at jeg blev manipuleret.”

Juridisk ingenmandsland
Også for Anja Olsens ven, Mads Schack Damgaard, kommer Netflix’ udmelding som en befrielse.

”Vores advokat skrev det samme til Netflix, som jeg har gjort i månedsvis. Men at det kom fra en advokat med indgående kendskab til området, har nok fået Netflix til at indse, hvor det bar hen, hvis man ikke svarede,” siger Mads Schack Damgaard.

Han er blevet overrasket over, at dokumentarisme befinder sig i et ingenmandsland, når det gælder rettigheder, som han udtrykker det.

”Jeg troede, at enten skal kontrakterne være i orden, som er tilfældet for filmproduktion, eller også er der et pressenævn med etiske regler, som vi kender det i journalistikken. At opdage, at dokumentarfilmskabere påberåber sig rettigheder på begge områder, men ikke skal stå til ansvar hos nogen af dem, har været et chok for mig.”

”Anja, der er udfordret med autisme, ADHD og en voldsomt traumatiserende historie, stod helt alene mod et etableret system, der har både advokater og Producentforeningen bag sig. Der er behov for klarere lovgivning, og der er nødt til at blive skabt en ligevægt, så producenten ikke står med alle kortene på hånden.”

Behandling af sårbare
Mads Schack Damgaard mener, at sagen rejser nogle principielle spørgsmål om, hvordan filmbranchen behandler medvirkende, som er udsatte og svagelige.

”Jeg har tænkt meget over de standardkontrakter, som benyttes i dokumentarbranchen. De bør tages op til kraftig overvejelse, når det gælder sårbare medvirkende. Men som et minimum kan man i første omgang gøre det til et lovkrav, at der skal forelægge en underskrevet kontrakt fra de medvirkende,” siger han.

”Det holder ikke, at folk uden en reel mulighed for at overskue konsekvenserne ved at deltage, skriver under på en kontrakt, hvor de afskriver al kontrol og indflydelse på, hvordan de bliver fremstillet. Det er ikke et fair redskab at bruge mod folk, der ikke forstår konsekvenserne.”

Netflix er endt med at imødekomme Anja Olsen, og Mads Schack Damgaard ønsker ikke at dømme streamingtjenesten.

”Netflix er hverken værre eller bedre end andre. Faktisk er jeg glad for, at det er Netflix, som har rettighederne til filmen. De har et brand, som de er nødt til at beskytte. Hvis det havde været en mindre distributør eller platform, som ikke ville tiltrække samme opmærksomhed, er jeg bange for, at vi ikke havde haft en chance.”

Blottet for etik
Til gengæld har han det ikke godt med Plus Pictures og Emma Sullivan.

”Det er vores opfattelse, at Anja er blevet manipuleret ind i filmen. Det er gjort fuldt bevidst, og det er utilgiveligt. For at nå sit eget mål i denne sag har Plus Pictures negligeret de alvorlige konsekvenser, det kunne få for Anja,” siger Mads Schack Damgaard.

”Da jeg gik ind i sagen, frygtede jeg for Anjas liv. Det fortalte jeg pr-agenten Line Bilenberg, som udviste empati og lovede at gå videre med det, jeg fortalte. Jeg fortalte også selv selskabet om min bekymring, men ikke en eneste gang i mit møde med Mette Heide og lange samtaler med deres advokat Tyge Trier, nævnte de, at de også var bekymret for Anja. De ville bare tromle os juridisk.”

– Men er det ikke forståeligt, at en instruktør og et selskab kæmper for en film, de har arbejdet på i flere år?

”Hvis man står med liv og død i så forfærdelig en sag, som vi har med at gøre her, er det etisk set helt galt. Sådan bør man ikke drive forretning ligegyldigt, hvilken branche man arbejder i. Og man kan slet ikke have dokumentarproduktion, som er blottet for etik og samtidig påberåber sig at ville skabe indsigt i det menneskelige.”

”Selskabet siger, at Into the Deep handler om, hvordan folkene omkring Peter Madsen er kommet videre. Det er det glade budskab, publikum skal tage med sig. Men på det tidspunkt vidste jeg, at flere af de medvirkende risikerede at blive ødelagt på grund af filmen. Det er bestemt ikke alle, der er kommet videre. Nogle kæmper stadig med deres traumer. Så Plus Pictures og Emma Sullivan giver publikum en indsigt, som de udmærket ved, er falsk. Det fjerner selve fundamentet for Into the Deep.”

Spektakulær underholdning
Flere iagttagere – heriblandt Lone Nikolajsen i Information – har fremhævet, at Into the Deep for danskerne er en del af en vigtig bearbejdning af et nationalt traume.

Men det er Mads Schack Damgaard ikke enig i.

”Jeg fornemmer ikke, at drabet blandt almindelige mennesker er et nationalt traume. Det er spektakulær underholdning på bekostning af nogle hårdt ramte mennesker. Havde sagen været ti-tyve år gammel, havde jeg muligvis set anderledes på det. Vi er nødt til at have en afstand til begivenhederne for at forstå dem, men også af respekt for de mennesker, for hvem det ikke er underholdning, men traumatisk virkelighed,” siger journalisten.

”Også medier, som jeg normalt forbinder med høj, faglig kvalitet, har skuffet mig dybt. Det gælder også Weekendavisen, der satte krimiforfatteren Simon Pasternak til at dække sagen. Hvorfor skal han male med flotte og poetiske bogstaver i sin dækning af sagen direkte fra retten?”

”Det har været underholdning hele vejen, og det er fair nok, så længe folk ikke tager skade. Men når et menneske fortæller om skaden ved at blive eksponeret, så skal vi lytte til hende. Og så må vi vente med at få tilfredsstillet vores nyfigenhed, til der er kommet tilstrækkelig afstand.”

Frivillig deltagelse
Instruktøren Emma Sullivan og producenten Mette Heide har ikke udtalt sig om Into the Deep siden februar, hvor Anja Olsen stod frem i Ekko.

Men nu bryder de tavsheden for at fortælle, hvordan de har oplevet forløbet, og hvor filmen står lige nu. De har ikke ønsket at stille op til interview, men har indvilget i at svare skriftligt på spørgsmål.

”Det var en work-in-progress-version af filmen, der blev vist på Sundance i januar. Grundet covid-19 har jeg først nu kunnet genoptage mit arbejde,” skriver Emma Sullivan i en mail til Ekko og fortsætter:

”Folk, der har været tæt på en voldelig kriminel uden at vide det, er et underbelyst emne. Følelser af frygt, skam og skyld kan være invaliderende. Jeg vil skabe en bredere, offentlig bevidsthed om det problem. På denne måde går filmen ud over den egentlige, kriminelle handling, fordi jeg ønsker, at ofre for destruktive forhold af enhver art – det være sig et familiemedlem, en partner eller ven – kan føle sig forstået.”

Både instruktøren og Mette Heide ønsker det bedste for Anja Olsen, men de afviser hendes påstand om at være blevet manipuleret.

”Into the Deep er en følgedokumentar, og den type dokumentarfilm forudsætter et tillidsforhold mellem de medvirkende og instruktøren. Alle medvirkende har været fuldt informeret om filmens præmis og den drejning, filmen tog efter mordet på Kim Wall. Det vil være fundamentalt uetisk, hvis en instruktør presser en medvirkende til at være med i en film og vil skade både den medvirkende og filmen,” lyder det fra Emma Sullivan.

Instruktørens omsorg
Producenten oplyser, at hun på baggrund af sagen har gennemgået alt det optagede råmateriale med Anja Olsen.

”Der er intet, der viser, at Anja eller andre er blevet manipuleret til at deltage. Hun deltager frivilligt, og hun er ikke blevet presset til noget. Emma har været embedded med folkene ude på Peter Madsens rumlaboratorium, og i råmaterialet kan man se, at de har været trygge ved hendes tilstedeværelse,” slår Mette Heide fast.

”Det, der er så specielt ved denne film, er, at Emma har gennemgået den samme erkendelses- og følelsesmæssige udvikling som de medvirkende, fordi hun har oplevet det samme som dem på det samme tidspunkt. I råmaterialet viser hun omsorg som instruktør, og den samme omsorg til de medvirkende har hun også udvist i klipningen. Hun har undervejs skrevet de venligste beskeder til Anja.”

Producenten afviser, at Anja Olsen nogensinde er blevet lovet, at hun kunne trække sig.

”Anja er blevet filmet kontinuerligt over flere år – også efter mordet. Mange måneder inden hendes sidste interview blev hun oplyst om, at filmen ville komme ud på Netflix. Det sidste interview foregik et år efter retssagen mod Peter Madsen,” skriver Mette Heide.

Anja Olsen underskrev aldrig en medvirkende-aftale, men et mundtligt tilsagn er i dansk lovgivning lige så bindende som et skriftligt, fremhæver Mette Heide.

”En aftale er lige så meget en sikkerhed for den medvirkende. I en sådan aftale fremgår det blandt andet, at materialet kun kan bruges i den pågældende film, og at den medvirkende har en gennemsynsret, så vedkommende kan sikre, hvilken kontekst han eller hun indgår i,” skriver Mette Heide og tilføjer:

”Men man må holde fast i, at det er instruktøren, der laver filmen, og derfor kan en medvirkende ikke have en redigeringsret. Det er det, som sikrer, at man kan have frie og uafhængige skildringer af vores samfundsliv.”

”Dokumentarfilm befinder sig altså på ingen måde – som Mads Schack Damgaard påstår – i et etisk og rettighedsmæssigt ingenmandsland. Vi følger etiske regler for publicering ligesom alle andre. ”

Jura kan være jura
Mette Heide bekræfter, at Netfix og Plus Pictures har besluttet at klippe Anja Olsen ud af Into the Deep.

Den anden medvirkende, som har ønsket at blive fjernet, ønsker producenten af etiske grunde ikke at udtale sig om.

”Emma har indtil videre arbejdet fem år på filmen, og selve klippeperioden har været utroligt lang. Jeg tror, at Anja efter optagelserne har været et andet sted mentalt, end da hun blev filmet. Hun har fået det dårligt, og det skal selvfølgelig respekteres. I det øjeblik en medvirkende får det dårligt, er der en omsorgspligt, der træder i kraft, og så kan jura være jura,” mener Mette Heide.

Alligevel valgte Plus Pictures at give filmen verdenspremiere i Sundance i januar i en version, hvor Anja Olsen var med. Og det til trods for, at Mads Schack Damgaard havde fortalt, at eksponeringen kunne bringe hendes liv i fare.

”Jeg beklager, at Mads oplever, at vi har tromlet ham juridisk. Det har ikke været intentionen. Vi har naturligvis heller ikke villet tilsidesætte Anjas problemer og bekymringer. Vi har villet mødes og tale problemerne igennem, og det har vi forsøgt på af flere omgange,” siger Mette Heide.

Åben invitation
Mads Schack Damgaard har kun set et uddrag på ti-tolv minutter af Into the Deep, og Mette Heide ærgrer sig over forløbet.

”Forløbet har været højspændt og foregået i pressen. Ekko har gjort Anjas medvirken i filmen til en sag, og en lang række personer har i medierne haft tusindvis af meninger om en film, ingen har set,” siger Mette Heide.

Emma Sullivan har undervejs sågar modtaget trusler på grund af filmprojektet. I dag er hun mest ked af, at hun aldrig har fået mulighed for at tale med Anja og vise hende filmen.

”Det, Anja allerede har fortalt til Ekko om sine oplevelser, er det samme, hun fortalte i den version af filmen, der blev vist på Sundance. Der er ingen afsløringer,” skriver Emma Sullivan.

”Hvis Anja havde set sig selv i min film, ville hun have set en kvinde i slutningen af 30’erne, som var modig i en kritisk situation. Det var sådan, jeg oplevede hende.”

”Jeg har kendt Anja, siden jeg kom til Danmark og begyndte at filme på Rumlaboratoriet. Vi har haft en god relation, jeg har kun ønsket at lytte til hende, og jeg har villet være åben i forhold til hendes indvendinger, hvis der var noget, hun var ked af. Der vil altid være en åben invitation til Anja om, at hun kan komme ind og se den version, der blev vist på Sundance, sammen med mig.”

I øjeblikket arbejder Emma Sullivan og Mette Heide videre på Into the Deep, men det er for tidligt at sige noget om, hvornår den vil kunne ses på Netflix.