Nyhed
09. sep. 2015 | 10:30

Krig og klovneri i nyt Ekko

Foto | Territorium
Mia Lyhne og Frank Hvam slænger sig i sofaen i Ekkos billedserie, som er skabt af vores fotograf Territorium til nummerets hovedartikel med det skæve Klovn-par.

Mød hr. og fru Klovn, komikerkometen Amy Schumer, frække franske Gaspar Noé, heltespillerne fra Sommeren ’92, Tobias Lindholm & Pilou Asbæk. Stort tema om krig på film og feature om James Bonds forvandlinger.

Af Casper Hindse og Claus Christensen

Hr. og fru Klovn byder indenfor hos Danmarks mest dysfunktionelle småbørnsfamilie, hvor far tager skideballen frem for opvasken, og mor teknisk set bliver udsat for voldtægt.

Men kærligheden er lige så vigtig som latteren i Klovn – Forever, for man kan godt elske hinanden, selv om man sover i hver sin seng. Eller bliver slikket i røven af en Grand Danois.

”Der skal være plads til at dumme sig i løbet af et livslangt forhold,” siger Frank Hvam, men Mia Lyhne er ikke helt enig:

”Med utroskab er jeg utroligt gammeldags. Dér ville jeg ikke være lige så tilgivende som Mia i filmen.”

Parforholdets abc
I det nye nummer af Ekko, der kommer på gaden, pryder Frank Hvam forsiden med et højfjeldssol-forbrændt fjæs og en meget hvid krop sammen med Mia Lyhne og en noget misfornøjet baby.

Til forsiden hører en billedserie, som kombinerer Ugens Rapport-æstetik med 1970’ernes brune nuancer og pastelfarvede logik.

For første gang nogensinde giver Frank Hvam og Mia Lyhne et fælles interview, hvor de med udgangspunkt i deres Klovn-roller åbenhjertigt fortæller om deres syn på parforholdets problemer, morsomheder og konflikter.

De kommer også ind på den mest grænseoverskridende scene i den nye film, hvor både Casper og Frank skulle have erigeret lem, men hvor Frank måtte opgive.

”Egentlig vidste vi godt, at det ville være forkert, hvis Frank havde stiv tissemand. Det ville han ikke kunne,” fortæller Frank Hvam. 

Verdens morsomste feminist
Også franske Gaspar Noé forstår at overskride grænser. Det gjorde han med den voldsomme Irréversible, og nu gør han det med sex i trekantsdramaet Love, der byder på filmkunstens første cumshot i 3D.

Ekko har eksklusivt mødt fransk films enfant terrible i Paris. Her giver den ellers noget pressesky instruktør et unikt indblik i sin specielle verden, ligesom han giver sine kritikere svar på tiltale.

”Jeg elsker at finde fotos af mine kritikere. Når jeg så ser, at kritikeren sidder dér med et stramt slips, helt anspændt, så forstår jeg, hvorfor han nødvendigvis må hade mine film. Og så tænker jeg: ’Næste gang jeg ser ham, vil jeg snige mig op bag ham, gnide mig op ad hans ben som en lille liderlig hund og så kysse ham på panden.’”

”Når folk kritiserer mig, får jeg bare lyst til at blive endnu mere ekstrem,” fortæller Gaspar Noé.

Den amerikanske komikerkomet Amy Schumer – aktuel i Trainwreck – stikker heller ikke op for bollemælk.

Ved en prisuddeling for et modemagasin blev hun træt af de pindetynde modeller, som takkede magasinet for at bruge ”rigtige kvinder”. Så hun tog mikrofonen: ”Jeg vejer omkring 72 kilo for tiden, og jeg kan få pik, når som helst jeg har lyst.”

Vi har mødt Amy Schumer i USA og tegner et portræt af verdens måske morsomste feminist, mens Lars Bukdahl anmelder Trainwreck til fem stjerner. 

James Bonds op- og nedture
I en lidt mere gentleman-lignende retning varmer vi op til den kommende James Bond-film Spectre med en intens gennemgang af Bond-rollens storhed, fald og genopstandelse.

Vi ser på udviklingen igennem de efterhånden mange årtier og er med hele vejen, lige fra Connery til Craig.

Og så sparkes bolden for en kort stund til hjørne, når Cyron Melville, Esben Smed og Mikkel Boe Følsgaard fortæller om, hvordan det er at spille nationalklenodier som Brian Laudrup, John ”Faxe” Jensen og Kim Vilfort i Sommeren ’92. De fortæller også om, hvordan de husker dagen, da Danmark blev Europamestre.

”Efter kampen rendte jeg rundt sammen med min storebror og råbte ’Deutschland Deutschland, alles ist vorbei’ og fik lov til at være sent oppe,” husker Mikkel Boe Følsgaard, der dengang var otte år.

Krigens alvor
”Alles is vorbei,” får en noget anden betydning, når magasinets tema kører tanks og kz-fanger ind over siderne.

Med en dissekering af kz-lejrenes historie på film, der slutter helt oppe ved det mindre Cannes-mirakel fra i år, Son of Saul, kommer vi hele vejen igennem en møgbeskidt og ubehagelig historie, der igennem årene er blevet vakt rørende til live i filmrullerne.

Peter Schepelern analyserer krigsgenrens to hovedtendenser: film, der afslører krigens grusomhed og absurditet, og film, der dyrker krigen som heltemod og spændende eventyr.

Og så taler vi med Tobias Lindholm og Pilou Asbæk, der i deres aktuelle Krigen indrammer temaet med fortællingen om en soldat (Asbæk), som bliver stillet for en dansk krigsret efter en ildkamp i Afghanistan.

”En officer fortalte i en artikel, at hans største frygt ikke var, at han skulle blive slået ihjel, men at han ville blive retsforfulgt, når han kom hjem,” fortæller Tobias Lindholm om baggrunden for filmen.

”Det tændte noget i mig. En mand går i krig, men er mest bange for, at hans hjemlands love er for unuancerede til, at han kan udføre sin opgave. Det er enormt nemt at sidde i Skandinavien og blive forarget over mennesker, der slår ihjel.”

Fra jødeflugt til nutidens flygtninge
Til november udgiver Carsten Jensen sin store roman om krigen i Afghanistan, Den første sten.

I en artikel reflekterer forfatteren over sin arbejdsproces og præsenterer en stump af materialet, som ikke kom med i den endelige version. Det handler om soldater i krig, men også om krigen som filminstruktør.

”Tjek din ammunition, før du drager i kamp. Det er nærmest et instinkt. Men tjek også dit kamera. Det er endnu vigtigere. Uden kameraet er de blinde, kameraet er både deres øje og solbrillerne for øjet. Med det kan de se ind i alt. Selv foran dødens tomme øjenhuler slår de ikke blikket ned,” lyder det i en passage i Carsten Jensens fortælling.

Vi er også på reportagetur med den kommende Fuglene over sundet, der fortæller dramaet om, hvordan danske jøder blev sejlet til Sverige under Anden Verdenskrig.

En situation, der på mange måder trækker tråde til begivenhederne i Europa i disse år, forklarer den danske instruktør Nicolo Donato.

”Se på Italien lige nu, og hvad de ikke tager imod af bådflygtninge. Det er forfærdeligt. Mennesker i nød har brug for hjælp. Forhåbentlig vil filmen få os til at tænke over, hvad fanden vi render rundt og laver i denne her forpulede verden. Vi bliver nødt til at hjælpe folk,” mener Nicolo Donato.

Se øvrigt indhold i Ekko #69.

Nummeret er på gaden og kan købes i udvalgte kiosker eller bestilles her.

Kommentarer

Ekko #69 på gaden

Det nye nummer kan købes i kiosker eller bestilles her.

© Filmmagasinet Ekko