”Kunst handler ikke om moral og godhed”

Det startede med et indlæg i Filmmagasinet Ekko fra en førsteårselev på Den Danske Filmskole.

Indlægget var en bandbulle mod et pensum fikseret på hvide, mandlige instruktører, en lærerstab af dinosaurer og medstuderende, som reproducerer racisme i deres film på skolen.

Både den nye rektor Tine Fischer, der har diversitet og inklusion som en mærkesag, og elever mødte indlægget med stor forståelse. To lærere sagde, at det er nødvendigt at være opmærksom på tidens politiske agenda i undervisningen.

”Det er klart, at vi ikke skal vise film, som vi ved kan krænke eleverne,” sagde prorektor Kim Leona som reaktion på, at flere elever i oktober udvandrede fra undervisningen, fordi en nyansat lærer viste angiveligt racistiske fraklip fra komedien Dan Dream.

Det fik imidlertid en lang række toneangivende debattører på banen med en kritik af, hvad man opfattede som Filmskolens knæfald for tidsånden og svigt af kunsten.

”Der er selvsagt intet galt i at kæmpe for mere tolerance i samfundet,” skriver journalist Adam Holm i Berlingske.

”Derimod er der noget rivravruskende galt i at basere sit kunstsyn på et godhedsparadigne, hvor bestemte holdninger og idéer ikke længere må siges højt. Eller vises på film. Den idé smager og lugter af én ting, nemlig censur,” fortsætter journalisten og minder om Adolf Hitlers moraliserende modstilling af ”den sunde og styrkende kunst over for den usunde og undergravende”, som nazi-lederen kaldte ”entartet”.

Antiracisme kræver viden
De mange kritiske kommentarer – fra Informations lederskribent over Gyldendals direktør til producent Peter Aalbæk Jensen – får nu Filmskolen til at trække gevaldigt i land.

”Alt må bruges i undervisningen, så længe det ligger inde for lovens rammer. Vi opererer hverken med lister over film, der ikke må vises eller skal vises,” slår rektor Tine Fischer fast i dagens Politiken.

Kim Leona forklarer til samme avis, at hun af hensyn til de kritiske elever på skolen ikke havde lyst til at være konfrontatorisk i sit svar til Ekko.

”Jeg har ikke ændret holdning. Men det går op for mig, at det kan blive misforstået, da folk begynder at reagere,” siger prorektoren.

De kulturordførere fra både venstre og højre side i Folketinget, som Ekko talte med fredag, er da også enige om, at Filmskolen – en af Danmarks dyreste uddannelser – har været på et vildspor.

”Selvfølgelig skal man ikke vise racistiske, sexistiske eller andre slags film, der kan krænke folk, hvis ikke der er et formål med det,” siger Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

”Men jeg har svært ved at forestille mig, at man kan blive uddannet inden for filmens verden uden at se en lang række værker, der indeholder alle mulige andre tvivlsomme ingredienser – også racisme og misogyni.”

”Det ville svare til, at man som politiker kan gå uden om afskyelige tekster. Jeg har både læst Hitlers Mein Kampf og Goebbels’ skrifter. Det har jeg ikke gjort for min fornøjelses skyld, men fordi det er nødvendigt at sætte sig ind i tingene og forstå mekanismerne.”

– Det er vel okay, at eleverne på Filmskolen siger fra, når de har nået en grænse med film af hvide, mandlige instruktører?

”Der er ikke noget galt i at ville se nogle andre film. Problemet er at sige, at man ikke vil se nogle bestemte film. For så kender man dem jo ikke, og så ved man ikke, hvordan de fungerer.”

”Intentionen om at gøre op med racisme og kønsdiskrimination er strålende. Men det skal ske på baggrund af viden. Ingen er født så rene og dygtige, at de kan bekæmpe strukturel racisme uden at gøre det med udgangspunkt i eksempler.”

”Jeg kommer aldrig til at støtte udelukkelsen af bestemte film, ligesom jeg ikke vil støtte et forbud mod at inddrage Muhammed-tegningerne i undervisningen. Ved at vise dem kan man forstå et ganske specielt kapitel i Danmarkshistorien.”

Historieløse unge
Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti mener ligesom Søren Søndergaard, at det er vigtigt ikke at censurere historien.

”Hvis man prøver at omskrive historien, får vi en historieløshed, som nok er den største trussel mod fremgang. Det er respektløst at glemme historien. Så fortrænger vi også fejlene, som vi for alt i verden ikke må gentage,” siger Birgitte Bergman.

– Kan elevernes protest ikke være udtryk for et opgør med det bestående og et ønske om at udvikle kunsten?

”Men kunst handler jo ikke om moral. Det handler om at vise noget, der ikke er set eller skildret før. Kunstens opgave er at inspirere os alle sammen, men det bliver svært, hvis politiske budskaber er altoverskyggende. Kunsten må meget gerne forholde sig til sin samtid og have et politisk budskab, men krænkelseskulturen har taget overhånd.”

– Kan du forstå, at lærerne på Filmskolen tager hensyn til elevernes sensibilitet, når de sammensætter pensum?

”Nej, vi skal passe på med, at vi ikke pakker vores unge mennesker ind i vat. Jeg kan kun på det kraftigste appellere til, at man ikke laver selvcensur, fordi man er bange for, at nogen bliver krænket. I mine øjne står vi ved en skillevej: Skal vi dyrke den aktivistiske, identitetspolitiske formidling eller have et fagligt fokus med kilder i centrum?”

Forfejlet debat
Jan E. Jørgensen fra Venstre ryster på hovedet af, at elever har udvandret fra Dan Dream.

”Jeg har set Dan Dream, og det eneste krænkende ved komedien er, at den ikke er særligt sjov,” siger Jan. E. Jørgensen.

”Filmskolen bør ikke bøje sig for eleverne. Det dur ikke, at en film fjernes fra undervisningen, fordi nogle sarte, unge mennesker ikke tåler at se den. Hvis man aldrig nogensinde bliver konfronteret med noget, der støder ens verdensopfattelse, udvikler man sig hverken som menneske eller kunstner.”

Kulturordføreren minder om, at eleverne ikke selv betaler for uddannelsen.

”Uddannelsen bliver lavet for skattekroner, så Filmskolen har en pligt til at give de studerende en så bred og alsidig uddannelse som muligt.”

”Panserkrydseren Potemkin er sovjetisk propaganda og samtidig en vanvittigt god film, mens En nations fødsel både er et filmhistorisk mesterværk og en forherligelse af Ku Klux Klan. Og at vise en film med et politisk budskab, man måske ikke er enig i, er ikke det samme som at promovere et synspunkt. Det må de studerende indse. Man kan jo heller ikke uddanne medicinstuderende, der ikke vil se blod.”

– Men er der ikke noget befriende over, at en ny generation er deres ansvar som kunstnere bevidst?

”Det er fint med debatter om film, som man ikke kan lide. Men der er for tiden en debat i filmverdenen, jeg ikke bryder mig om, fordi den ligger bånd på den kunstneriske ytringsfrihed.”

”Her tænker jeg også på diskussionen om, hvorvidt en skuespiller må spille en rolle som minoritetsperson, hvis vedkommende ikke selv tilhører den minoritet. Det er helt forfejlet. Skuespil handler jo om at spille et andet menneske end den, man er.”

Censur fra USA
Jan E. Jørgensen fremhæver Gus Van Sants Milk, hvor Sean Penn spiller den autentiske, homoseksuelle politiker Harvey Milk og vandt en Oscar for sin præstation.

”Jeg tudbrølede. Og min forståelse for det svære ved i 1970’erne at være homoseksuel og samtidig stille op i politik for at gøre op med tidens normer, bliver ikke svækket af, at Sean Penn ikke selv er homoseksuel,” mener politikeren fra Venstre.

”Debatten lige nu er bekymrende, fordi den risikerer at føre til dårligere kunst, når man skal følge nogle politiske dogmer. Det er dybest set ikke anderledes end tidligere tiders censur, som i USA typisk er kommet fra højrefløjen med forbud mod bandeord, nøgenhed og den slags.”

”Jeg er ligeglad med, om kristne vil forbyde film med bandeord, eller om kritikere er ude efter Tarantinos film, fordi n-ordet bliver sagt. Begge dele er forkert, fordi det lægger bånd på kunsten. Og hvis der kun må være historier, som bakker et bestemt verdensbillede op, bliver det et fattigt samfund. Jeg tror heller ikke, der vil komme så mange i biografen.”