Debat om Filmskolen
14. jan. 2022 | 00:20 - Opdateret 14. jan. 2022 | 10:43

”Jeg kæmper for det samme som antiracister”

Foto | Jesper Tøffner
Magnus Millang spiller i Dan Dream fra 2017 den enarmede mekaniker Vonsil, som for nylig fik flere elever på Filmskolen til at udvandre fra undervisningen, fordi karakteren taler groft racistisk.

Magnus Millang forsvarer humor som et redskab til at påpege fejl i samfundet. Men han er i dag i tvivl om Dan Dream, der har fået elever på Filmskolen til at udvandre på grund af racisme.

Af Claus Christensen

Casper Christensen og Frank Hvams Dan Dream om et autentisk elbil-eventyr i 1980’erne gik hurtigt i glemmebogen. Men nu er komedien blevet en del af tidens varmeste kulturdebat.

”Intet er helligt, anstændighed er en by i Rusland. Alt kan der gøres grin med, tages gas på og udstilles i det mest groteske lys,” skrev Ekkos Bo Tao Michaëlis ved premieren i 2017 og gav to stjerner.

Mere begejstret var Berlingskes Kristian Lindberg, der hæftede sig ved, at filmen byder på en ”uendelig stribe neger-vitser”. Alligevel vurderede han, at filmen både tilgodeser ”de politisk ukorrekte” og ”nutidens mere sensitive gemytter”.

Noget kunne dog tyde på, at filmen ikke længere er en brobygger, hvis den nogensinde har været det.

Skolens nye agenda
Henrik Vincent Thiesen blev i september ansat af rektor Tine Fischer som skolens faste klippelærer. Da han i sin undervisning i oktober viste fraklip fra komedien, som han selv har klippet, gik det galt.

Magnus Millang spiller den enarmede mekaniker Vonsil, og karakterens racisme blev simpelthen for meget for flere elever på skolen. De valgte i protest at udvandre fra undervisningen.

Udvandringen mødte forståelse hos skolens nye rektor, Tine Fischer, der vil gøre antiracisme, inklusion og minoritetsforståelse til en del af skolens kulturpolitiske agenda.

Dan Dream og andre værker, som kan opfattes at reproducere eksempelvis racisme og kvindehad, vil skolen øjensynligt i fremtiden afholde sig fra at vise.

”Det er klart, at vi ikke skal vise film, som vi ved kan krænke elever,” siger prorektor Kim Leona til Filmmagasinet Ekko.

Den udmelding er ikke faldet i god jord hos især en række borgerlige debattører.

Senest skriver opinionsredaktør Palle Weis i Jyllands-posten: ”Filmskolens knæfald og leflen for tidsånden er et enormt svigt af kunsten,” der skal ”udfordre, bryde grænser, provokere, skabe modsætninger og nye, overraskende erkendelser”.

Forskellen på grin
Skuespilleren, som med sine grove replikker var årsag til elevernes udvandring, har læst Ekkos artikler.

”Tiden er gået meget hurtigt siden 2016, hvor vi optog Dan Dream,” siger 40-årige Magnus Millang.

”Jeg tror, at jeg taler både på min egen og manuskriptforfatternes vegne, når jeg siger, at vi ville have kigget på det anderledes i dag. De havde muligvis ikke lavet filmen på en anden måde, men vi ville have reflekteret mere over det.”

Dan Dream er tænkt som et tidsbillede og en satire over, hvordan det var dengang i 80’erne, forklarer Magnus Millang.

”Det er afgørende, at publikum griner af personerne – ikke med dem. Jeg griner heller ikke af de vittigheder, Vonsil siger i filmen. Det er slet ikke min humor. Og jeg fortæller i øvrigt aldrig jokes – jeg skaber karakterer, som er latterlige.”

Satirens sandhed
Han fremhæver en scene i slutningen af filmen, hvor Casper Christensens karakter siger til Vonsil: ”Nu bliver du nødt til at ændre dig, for du sårer mennesker!”

”Filmen er os, der reflekterer over et livssyn i start-80’erne. Det kan man synes er forkert, men det er i hvert fald hensigten,” siger Magnus Millang og fortsætter:

”For mig at se står antiracister og jeg på samme side og kæmper samme sag. Jeg prøver at vise, hvor latterlige racister er. Jeg latterliggør en bestemt type. Hvis jeg derimod gjorde det dramatisk, ville det være propaganda og alt for voldsomt.”

”Humor og satire er et redskab til at vise nogle sandheder. Satire påpeger fejlene i samfundet, så man kan grine af det. Og politisk satire er nogle gange mere sandfærdig end journalistik i medierne. The Daily Show og Jonatan Spangs Tæt på sandheden kan sige nogle ting på en skarpere måde.”

Forfærdelige Jeppe K
Magnus Millang fik sit gennembrud i TV 2 Zulu-serien Danish Dynamite, hvor hans ejendomsmægler Jeppe K er et selvoptaget, sexistisk og homofobisk røvhul.

”Når jeg laver sådan en karakter, er det ikke, fordi jeg synes, det er fedt med en fyr, der brænder 1000-kronesedler af med sin lighter. Jeg tænker: ’Fuck, hvor er det menneske nedtur!’”

– Jeppe K bliver flittigt citeret på det sociale medie TikTok. Bruger nogle af dine fans figuren på en måde, som du ikke havde tænkt dig?

”Der vil jo nok være nogle, der søger ind på ejendomsmæglerstudiet og tænker: ’Jeg skal være sådan der!’ Gordon Gekko fik også nogle mennesker til at ville være finansmand.”

”Men når jeg møder folk, siger de oftest, at Jeppe K er forfærdelig. De har en onkel eller en kollega, der er på den måde.”

”Når ejendomsmæglermarkedet kun er til fordel for ejendomsmæglerne, og folk opfører sig røvet, skal det have en kommentar med på vejen. Det samme gælder, at vores samfund engang har været så forkert på den i forhold til racesynet. Selv om vi er nået længere i dag, er det værd at huske, at folk var helt forkert på den. Også så man ikke igen falder i den grøft.”

Den blinde vinkel
Magnus Millang kender ikke baggrunden for brugen af fraklip fra Dan Dream i undervisningen på Filmskolen.

”Jeg synes ikke, det er fedt, at det drejer sig om scener, som ikke kom med i filmen og derfor ikke skulle være blevet vist for andre,” siger han.

”Der er jo sikkert en grund til, at de ikke er med i filmen. Måske er det improvisation, hvor Casper og jeg har snakket os op i et gear. Men jeg ved det ikke, og kan heller ikke udtale mig om det.”

Hvad mener du om, at lærerne på Filmskolen er blevet mere opmærksomme på at undgå film, der kan krænke elever?

”Man kan kun vise, at noget er forkert, ved at vise det. Hvis nogle elever føler sig stødt, skal man lytte og have en debat om det. Man viser vel ikke en film som En nations fødsel for at støde nogen, men for at huske, at sådan et racistisk værk er blevet lavet på et tidspunkt. Det er det samme med holocaust-film. Vi må aldrig glemme, at den slags grufulde ting er sket.”

– Men er der ikke en risiko for, at man kan dvæle så meget ved et dårligt menneske, at det får den modsatte effekt, og vedkommende faktisk bliver fascinerende?

”Det kan jeg sagtens se, og det skal man passe på med. Det er en balance, og meget af det handler også om smag. Når man dyrker humor, er der mange, der siger, at man må gøre grin med alt. Det vil jeg ikke lægge hovedet på blokken for, men vi skal heller ikke censurere for meget.”

– Er der emner i forhold til satire, som du vil tænke mere over i dag end for fem år siden?

”Ja, racisme. Jeg kender mange af anden etnisk herkomst, men jeg har ikke haft følelsen af, at racisme har gennemsyret vores samfund, ligesom jeg ikke har tænkt, at der har været semi-voldtægtsforbrydere på den tv-station, jeg har arbejdet for.”

”Men dér har jeg tydeligvis haft en blind vinkel. Jeg forstår først nu, hvordan bevidst eller ubevidst racisme har såret mange mennesker, og derfor vil jeg heller ikke lave sjov med det.”

Ekko har været i kontakt med Henrik Vincent Thiesen og forelagt ham Magnus Millangs kritik.

”Jeg vil ikke kommentere på en fortrolig undervisningssituation, da der i en sådan undervisning kan forekomme ikke-offentligt tilgængeligt materiale,” skriver han i en mail.

Casper Christensen har ikke lyst til at kommentere udvandringen til Dan Dream på Filmskolen. Frank Hvam er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Trailer: Dan Dream

Kommentarer

Debat om Filmskolen

I et debatindlæg skriver en elev, der ønsker at være anonym, om problemer på Den Danske Filmskole.

Skolen kritiseres for at have racistisk undervisning og en lærerstab ude af trit med tiden.

Rektor Tine Fischer har i et interview erkendt problemer, men forandring er ifølge hende på vej.

Lærerne siger, at de ikke skal vise film, der krænker eleverne.

Elever bakker op om racismeanklagen og fortæller om deres midtvejsfilm, som også er blevet kritiseret.

© Filmmagasinet Ekko