Kvinderne sætter sig på drengerøvskomedie

Kan en mand være en kælling?

Det spørgsmål burde rapmusikken vel efterhånden have svaret endegyldigt ja til, når amerikanske gangsterrappere kalder deres mandlige konkurrenter ”bitches”.

Men Bodil Jørgensen kom alligevel i vanskeligheder, da hun skulle finde det rette kraftudtryk til oplæsningen af Blinkende lygter på Nørrebro Teater i forbindelse med Cph Pix.

Her forsøgte hun sig i rollen som Tordis – den kvindelige udgave af Søren Pilmarks alfahan Torkild – med ordet ”orne”, da det blev tid til at opføre den berømte puste æg-scene fra den danske nyklassiker. Stefan var blevet til Stefanie og kæresten Hanne til Hans, men hånlatteren af de ringe pusteevner kostede stadig én på kassen.

Hele pointen med aftenen var, at kvindelige skuespillere overtog de mandlige roller, som der er flest af i Blinkende lygter, mens mænd blev hentet ind til de få kvindelige roller.

Til gengæld var arrangementets vært en mand: Oliver Zahle, aktuel i biografen som instruktør af Iqbal & Den Indiske Juvel, bød velkommen til publikum og skuespillere og stod derudover for at læse scenebeskrivelser op. Han lovede, at eksperimentet ville være som at se ”et trapeznummer uden sikkerhedsnet”.

Helt så sindsoprivende blev det dog sjældent, men der var da flere underholdende øjeblikke.

Blodig barbering
Meget er sket, siden Cph Pix forsøgte sig med eksperimentet sidste år.

#MeToo-bevægelsen holder i dag jubilæum efter et år med anklager mod nogle af filmbranchens mest fremtrædende mænd. Spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er blevet heftigt debatteret, og det smagte derfor lidt af kønskamp, da festivalen igen inviterede til Blinkende lygter med omvendt kønsfortegn.

Men var der en større, kønspolitisk dagsorden med arrangementet, forsvandt den på aftenen i Nørrebro Teater. Også selv om Anne Sofie Espersen, der gav den med tyk accent i rollen som skurken Færingen, trådte på scenen iført en t-shirt med teksten ”Sut min klit” – en henvisning til rapperen Nikolines sang af samme navn.

Til gengæld viste der faktisk at gemme sig humor i eksperimentet med at gøre mænd til kvinder og omvendt. Et af aftenens største grin opstod tidligt, da Ulrich Thomsens Peter – som i dagens anledning havde fået navnet Petra og stemme af Lisbeth Wulff – blev ramt af et skud.

”Det er et overfladisk sår. Jeg bløder mere, når jeg barberer mig,” sagde Signe Egholm Olsens skydegale Anne, der i filmen hedder Arne og har skikkelse af Mads Mikkelsen. Det fremkaldte uundgåeligt et indre billede af, hvor Anne mon har barberet sig og bløder fra, hvilket fik skuespillerne på scenen til at bryde ud i grin og publikum i salen til at kvittere med klapsalver.

Der var i det hele taget ikke mangel på latter, men oftest blev der mere grinet af det sjove manuskript med replikker – ”Nåh ja, jeg tæskede dem også, så han ikke skulle tro, at han var mærkelig” – end af selve leveringen og de ombyttede kønsroller.

Klumper i sovsen
Blinkende lygter er en af denne skribents favoritter. Den er måske ikke certificeret højkultur som Dogme-90’ernes Festen og Idioterne samt Pusher, men jeg har set Anders Thomas Jensens komedie fra 2000 flere gange end nogle af de mesterværker.

Foruden de fire mænd i hovedrollerne huskes særligt Frits Helmuth og Ole Thestrup for deres hylemorsomme præstationer som henholdsvis alkoholiserede Carl og Alfred Jæger.

De blev under dagens event til Carla og Alberte Jæger, og selv om ingen kan erstatte de afdøde skuespillere, var Petrine Agger og Tina Gylling Mortensens levering blandt aftenens højdepunkter. Men det er næsten også svært at ødelægge en replik som: ”Derfor skal du stadig ikke lære mig, hvordan jeg laver en sovs, lille Anne.” Den er sjov, uanset hvilket navn der siges til sidst.

Til gengæld løb arrangementet et godt stykke længere end filmens spilletid på knap to timer, og det kunne man godt mærke.

I starten morede publikum sig med at rette Oliver Zahle og skuespillerne, hvis de sagde ”han” i stedet for ”hun”. Mod slutningen var dampen dog gået af den joke.

Om ikke andet så viste øvelsen, at et manuskript sagtens kan være sjovt i sig selv. Det skal danske filmproducenter måske holde sig for øje, når de kaster sig over den næste komedie!