Mads Mikkelsen som skurk i ny Marvel-film
Ifølge det amerikanske brancheblad Variety er danske Mads Mikkelsen tæt på en stor rolle i Marvels kommende superheltefilm, Dr. Strange.
Selv om det endnu ikke er officielt bekræftet, skal Mikkelsen været udset til at spille skurken, der står over for Benedict Cumberbatch i titelrollen.
Andre store navne som Rachel McAdams (True Detective), Tilda Swinton (Hvad med Kevin?) og Chiwetel Ejiofor (12 Years a Slave) er allerede tilknyttet filmen, der forventes at få amerikansk premiere i slutningen af 2016.
Filmen er baseret på en tegneserie fra 1963, og Cumberbatch får til opgave at spille neurokirurgen Stephen Vincent Strange, der skal redde Jorden fra mystiske kræfter.
Indtil videre ser det ud, som om både Mads Mikkelsen og Chiwetel Ejiofor skal spille Dr. Stranges’ modstandere.
Senest har Mikkelsen nydt stor international succes med sin titelrolle i tv-serien Hannibal om seriemorderen Hannibal Lecter. Danskeren er også en del af den kommende Star Wars-film Rogue One, der har premiere næste år.
Kommentarer