Man kan nå dybere med humor

Hvorfor kan hoveddøren ikke lukkes? Efter at hovedpersonen mister sin mor i kortfilmen Døren som ikke smakk, står døren på magisk vis åben hele døgnet, og flere ubudne gæster slår sig ned i boligen.

I Døren som ikke smakk fra 2000 blander Jens Lien det realistiske med det mystiske. Filmen er at finde på dvd’en Funny Films of the North , som Ekko har produceret i samarbejde med tre andre nordiske filmmagasiner.

Den tidligere rockmusiker har studeret på The London International Film School, og som instruktør har han især gjort sig positivt bemærket med spillefilmen The Bothersome Man, som vandt en pris i Cannes-sidekonkurrencen La Semaine de la Critique i 2006.

Han har netop færdiggjort sin nye spillefilm Sønner av Norge om en ung punkrocker og hans hippie-far. Filmen får verdenspremiere på Toronto Film Festival i september.

Surrealistisk touch
— Jens Lien, hvordan kom du på ideen til filmen, og under hvilke omstændigheder blev den lavet?

”Filmen er skrevet af Per Schreiner. Vi arbejdede sammen på mange forskellige projekter på det tidspunkt. Jeg elskede den her ide, der havde et surrealistisk touch. Den her unge mand, der er komplet ude af stand til at møde livet, bliver invaderet af alle, fordi han ikke kan beskytte sig selv. Og som voice-overen siger: ’Når du står helt stille, er du praktisk talt usynlig.’ På mange måder er du summen af dine handlinger. Hvis du ikke foretager dig noget, er du intet.”

— Hvorfor valgte du at lave filmen helt uden dialog?

”Jeg kan godt lide en stil, hvor det visuelle bliver selve måden, man viser følelser på.”

— Hovedrollen i filmen har et helt fantastisk ansigtsudtryk. Hvordan fandt du ham?

”Vi havde en lang casting-proces, som jeg altid plejer at have. Vi havde mange gode bud. Trond Fausa Aurvåg, som spiller rollen, var ny i branchen på det tidspunkt. Han havde kun været med i en reklame. Jeg kan rigtig godt lide hans måde at spille rollen på. Han har en unik evne til at lave deadpan- skuespil, og resultatet er hysterisk morsomt og sårbart.”

Homage til Andersson
— Er du inspireret af nogen specifikke kunstnere eller værker?

”Jeg er inspireret af mange. Vi snakkede en del om Kafka, da vi forberedte manuskriptet, men andre instruktører, der har inspireret mig er Luis Buñuel, John Cassavetes, David Lynch og Stanley Kubrick. Jeg lærte Roy Anderssons film at kende på det tidspunkt. De gjorde virkelig et stort indtryk på mig, og filmen er meget inspireret af ham. Du kan kalde den en homage. ”

— Hvad var den største udfordring ved at lave filmen - kunstnerisk såvel som praktisk?

”Det var en udfordring at finde en location. Vi havde ikke råd til at bygge én i et studie. I lang tid ledte vi efter en passende lejlighed. Så flyttede min bedstemor ud af sin lejlighed, hvor hun havde boet i 60 år. Hun var så sød at lade os filme der. Hendes gamle tapet er fantastisk. Jeg gav skuespilleren nøglen, og han boede der et stykke tid. Han blev karakteren.”

Nordisk deadpan-humor
— På hvilken måde benytter du humor i Døren som ikke smakk?

”Jeg elsker at lave deadpan- humor. Fysisk humor med små absurde og sjove bevægelser. Eksempelvis bevæger hovedkarakteren sin finger på en sjov måde, når det ikke lykkes ham at lukke døren. Vi ser det bagfra i total, og alligevel siger det meget om hans tanker. Samtidig er det sjovt. Jeg elsker sort humor. Jeg synes også, at man kan nå dybere med humor. Du kan se det hele udefra, men kan stadig godt blive følelsesmæssigt involveret.”

— Synes du, at der eksisterer en særlig, nordisk humor?

”Ja, det synes jeg. Det er en deadpan-humor, som man kan finde hos flere filmskabere. Den er stiv, ikke-verbal, meget sort og handler mest om mænd. Det må reflektere den måde, vi anskuer selv på heroppe.”

— Hvad synes du om det endelige resultat?

”Det var en god produktion at arbejde på, og jeg føler, at jeg fik forløst mine ideer og ambitioner. Vi søgte støtte mange gange og fik mange afslag. Men vores tro på projektet fik os til at kæmpe videre for at få støtte nok til at realisere det.”

— Hvad synes du om den nuværende tilstand i norsk film?

”Jeg ser frem til det her efterår. Det sidste år har været frygteligt for norsk film. Den ene film har været værre end den anden. Og publikum er flygtet. I efteråret ved jeg, at der er flere projekter, som i hvert fald har ambitioner om at levere noget med kvalitet.”