Nyhed
24. feb. 2021 | 15:14

Martin Scorsese i krig mod streamingtjenester

Foto | Niko Tavernise
Martin Scorsese instruerer Robert De Niro og Joe Pesci under optagelserne af The Irishman, som Netflix købte til at være en del af streamingtjenestens enorme bibliotek.

Scorsese laver selv film sammen med Netflix og Apple, men han frygter det værste for filmmediet, når streamingtjenesterne gør kunst til indhold.

Af Rune Abildgaard

Martin Scorsese er en af de største, nulevende amerikanske instruktører.

Han er kendt for film som Taxi Driver, Raging Bull og Goodfellas. I 2007 vandt han en Oscar for bedste instruktør med krimifilmen The Departed.

Scorseses seneste epos om organiseret kriminalitet, The Irishman, lavede han i samarbejde med streamingtjenesten Netflix.

Det er ligeledes takket være streamingtjenesten Apple TV+, at den 78-årige instruktør nu er i gang med sin kommende film, Killers of the Flower Moon.

Alligevel kritiserer instruktøren i skarpe vendinger streamingtjenesterne, som han mener underminerer filmkunsten.

”Film bliver systematisk devalueret, sidestillet, nedværdiget og reduceret til dens laveste fællesnævner: indhold,” skriver Martin Scorsese i et essay udgivet i Harper’s Magazine med titlen Il Maestro – og undertitlen Federico Fellini and the lost magic of cinema.

Miskmask af formater
Martin Scorsesebruger ordet ”indhold” som fællesbetegnelse for alle medieprodukter fra YouTube-videoer over spillefilm til reality-programmer på streamingtjenesterne.

Instruktøren beskriver det som ”forretningstermen” for alle levende billeder.

Ud over et miskmask af formater, der gør filmmediet til en blandet landhandel, er det mere specifikt algoritmerne, som Scorsese har set sig sur på.

Algoritmerne kategoriserer tjenesternes indhold og giver forbrugeren forslag til lignende underholdning fra samme kategori som de film, forbrugeren senest har set.

Ved kun at basere sammenligningen af produkter på forbrugerens historik reduceres filmene ifølge Martin Scorsese til deres emne og genre. De små detaljer overses af algoritmerne, og filmkunstens historie, betydning og kontekst går tabt.

Det lover ikke godt for filmkunsten, mener instruktøren. Han ser med nostalgi tilbage på en tid, hvor instruktører som Ingmar Bergman (Persona) og Jean-Luc Godard (Åndeløs) ”genopfandt filmmediet for hver ny kamerabevægelse og for hvert nyt klip”.

”Vi kan ikke regne med, at filmbranchen, som den er i dag, vil redde filmkunsten. I filmbranchen, der er blevet til en visuel masseunderholdningsbranche, er værdien bestemt af, hvor mange penge man kan tjene på et produkt,” skriver Scorsese.

Kuratering
Artiklen er en hyldest til den italienske instruktør og manuskriptforfatter Federico Fellini, som i sin levetid stod bag film som La strada, Det søde liv og 8 ½. Scorsese bruger Fellinis film som eksempler på ægte filmkunst.

Det er dog ikke alle streamingtjenester, han er ude efter. Scorsese udpeger The Criterion Channel, Mubi og TCM som gode løsninger på problemet, da de kuraterer deres film.

”Kuratering er ikke udemokratisk eller elitært (…) Det er en generøs handling – I deler det, I elsker, og det, som har inspireret jer,” skriver Scorsese.

”Algoritmer er per definition baseret på udregninger, der behandler seeren som forbruger og intet andet,” argumenterer instruktøren.

Største kulturskatte
Der er ikke første gang, at Martin Scorsese offentliggør sine bekymringer for filmkunstens fremtid.

Sidst var det de succesrige superheltefilm fra Marvel, Scorsese langede ud efter. Han sammenlignede dem med forlystelsesparker og mente ikke, at de kunne betegnes som rigtige film.

De var i stedet med til at udvikle industrien i en retning, hvor filmkunsten ikke kunne overleve.

For Scorsese er kuratering en mulig løsning på problemet. Han opfordrer alle, som kender til filmhistorien, til at dele ud af deres kærlighed og viden med så mange som muligt.

”Vi bliver nødt til at gøre det krystalklart for filmenes nuværende juridiske ejere, at filmene er meget mere end blot ejendom, der kan udnyttes og blive låst væk. De er blandt vores største kulturskatte, og de bør behandles derefter.”

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko