Top 5: Mere skræmmende end It Follows

Gyserfilmen It Follows er noget af det uhyggeligste, man har set i årevis. Sådan lyder dommen fra toneangivende anmeldere over historien om en pige, der jages vildt af et mørkt, modbydeligt væsen. Det gælder også Ekkos anmelder, som kvitterer med fem stjerner.

Men ikke alle er lige skræmte.

Flere læsere har på Ekkos Facebook-side skrevet, at de slet ikke mener, filmen lever op til hypen. Heriblandt manuskriptforfatter Sissel Dalsgaard Thomsen, et af dansk films gysertalenter.

”Det langsomme monster i It Follows gør det bare ikke for mig,” siger hun og uddyber:

”I bund og grund handler uhygge om en ydre eller indre trussel mod hovedpersonen. Vi skal som publikum mærke truslen og frygten, og det gjorde jeg altså ikke.”

Timingen mangler
Sissel Dalsgaard Thomsen er mest kendt som manuskriptforfatter på Shortlist-kæmpehittet Venus, en voksdukkefilm om et par, der går i swingerklub for at få gang i sexlivet.

Men Thomsen afslørede en mørkere side, da hun tog afgang fra filmuddannelse Super16 sidste år med manuskriptet til Heiðrik á Heygums Skyld. Den fik Ekkos chefredaktør til at hoppe i stolen: ”En vaskeægte gyserfilm, som rent faktisk er uhyggelig.”

Sissel Dalsgaard Thomsen er overbevist om, at nogle elementer er strengt nødvendige for at få hårene til at rejse sig hos publikum.

”Teknikken betyder meget for at fremmane uhygge på film. Samspillet mellem foto, klip og i særdeleshed lyd er altafgørende. Og her synes jeg ikke, at It Follows leverer på disse punkter. Timingen er der bare ikke.”

Gys, man aldrig glemmer
Manuskriptforfatteren understreger dog, at uhygge er subjektiv, og hun kender adskillige gyserfreaks, som var ”ved at pisse i bukserne af skræk”, da de så den.

Men til alle dem, der ikke fik deres fix af spænding og rædsel med It Follows, har vi bedt Sissel Dalsgaard Thomsen vælge og karakterisere fem film, som efter hendes mening er meget mere uhyggelige. Vi starter fra bunden og bevæger os op til nummer et:

5. Mulholland Drive (2001)

Det er meget svært at vælge én Lynch-film som den mest uhyggelige. Listen er imponerende med film som Blue Velvet, Fire Walk with Me og Lost Highway. Alligevel er det mordmysteriet Mulholland Drive, der har genereret mest føde til mine mareridt. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Lynch er ikke så vild med at forklare sine film, så jeg vil heller ikke gøre forsøget.

4. Chok (1965)

Fortællingen om en ung kvindes traumatiske forhold til mænd, der langsomt fører til, at hun mister forstanden, gjorde et uudsletteligt indtryk på mig, da jeg så den første gang som ung teenager. Jeg har nok ikke været helt i stand til at forstå, hvad den egentlig handlede om, men den satte sig fast i underbevidstheden og drømmene i lang tid.

3. The Ring (1998)

Det her var den første jap-horrorfilm, jeg så, og det var den vildeste oplevelse. Filmen handler om et videobånd, som dødsdømmer tilskueren, og det ikoniske billede af den mærkeligt kravlende kvinde med sort hår er siden blevet en kliché. Men dengang var det hårrejsende uhyggeligt. Det tog mig mange år, før jeg igen kunne gå forbi et spejl i mørke.

2. Motorsavsmassakren (1974)

Gys handler rigtig meget om stemning, og hvis der er noget Motorsavsmassakren har til overflod, så er det en foruroligende, sindssyg og uendeligt ubehagelig stemning. Allerede fra forteksterne med de skræmmende lyde, bliver man suget ind. Man sidder hele tiden med følelsen af, at der kommer til at ske noget virkelig rædselsfuldt … lige om lidt. Og man bliver ikke skuffet.

1. Martyrs (2008)

Martyrs benytter sig af virkemidler fra en masse forskellige subgenrer, og det gør den på alle fronter til topkarakter. Det er en film, som nok er elsket blandt genrenørder, men generelt er den blevet overset. Den fortjener virkelig et bredt publikum. Historien om en ung pige, der tager hævn på dem, der har misbrugt hende, er det mest uhyggelige, jeg har set på et lærred. Og det er den eneste gyserfilm, der rører mig til tårer – hver gang jeg ser den.