Top 10
02. mar. 2021 | 07:40

Top 10: Mest ventede musikdokumentarer

Foto | uoplyst
Den tyske sanger Nico sidder i centrum for kultbandet The Velvet Underground, som den hæderkronede instruktør Todd Haynes er på vej med en dokumentar om.

Der er en lang række fede musik-doku’er på vej. Vi sorterer godterne og fremhæver de ti, vi venter på med samme spænding som lige før, bandet går på.

Af Anders Højberg Kamp

I disse streaming- og skærmtider bliver dokumentarer om musikere spyttet ud, og vi æder dem råt.

Netop nu er en rigtig sladdersag populær, nemlig den om Britney Spears’ forfærdelige liv, som kan ses på TV 2 Play. En yngre popprinsesse, Billie Eilish, bliver skildret i The World’s a Little Blurry på Apple TV+.

Og kræsne kendere har for længst streamet Zappa, portrættet af det skælmske rock-ikon Frank Zappa.

Men mange andre film er på vej, og i nedenstående top 10 peger vi på lækkerier om hiphop, techno, afrikansk punk og et af rockhistoriens mest betydningsfulde bands.

Nogle har lige akkurat haft premiere i USA, andre er på vej. Desværre har der ikke været plads til alle.

I det kommende år ser vi også frem til doku’er med gamle kendinge som Tina Turner, for nylig afdøde Little Richard, levende Jerry Lee Lewis, en miniserie om Tupac, endnu en doku om Biggie, et portræt af System of a Downs armenske oprør og endelig en om Sparks, som Ekkos udsendte på Sundance-festivalen kaldte for et ”uforfalsket og begejstret nørderi”.

10. Supervillain: The Making of Tekashi 6ix9ine

#Metoo eller ej, intet har ændret sig siden 50’ernes rock’n’roll. De unge vil ha’ sex, drugs og badboys.

Den nyeste på stammen er en af verdens mest populære rappere.

Den 24-årige newyorker, kaldet 6ix9ine, har mere end en milliard streaminger på Spotify, han topper Billboard og har et cv fuld af våbenbesiddelse, kvindevold, bandevirksomhed, stoffer og en dom for et seksuelt overgreb på en trettenårig.

Hvorfor har han fået lov til at blive så stor, spørger dokumentarserien.

 

9. The Beatles: Get Back

Selv om de er musikhistoriens største, kan man godt blive lidt metaltræt af at høre om The Beatles. Ikke nok med, at de har sat sig solidt på retro-radioen, er der også lavet uanede mængder af film.

Men det er sgu pirrende, at Bad Taste- og Ringenes herre-instruktøren Peter Jackson har hele 55 timers usete optagelser fra tilblivelsen af Let It Be. Og ifølge instruktøren giver de et langt mere positivt billede end den borgerkrigsagtige fortælling, der ellers dominerer svanesangen.

Forhåbentlig bliver kvaliteten lige så imponerende som Jacksons dokumentar om Første Verdenskrig, They Shall Not Grow Old.

 

8. Billie

Billie Holiday (1915-59) giver stof nok til et dobbeltnummer af Ekstra Bladet.

En af verdens største jazzsangere var prostitueret og stofafhængig. Hun havde også en affære med Orson Welles. Hun sang protestsange, som vakte ramaskrig og gjorde hende til fjende af staten. Hun fik skrumpelever. Og døde 44 år gammel.

Når biograferne åbner igen, er der premiere på Billie, som portrætterer hende fra vugge til grav.

Filmen er skabt af en journalist, der aldrig blev færdig med sin bog. Den bygger på 200 timers optagelser med venner, kollegaer, familie, advokater, pushere, medfanger og FBI-agenter.

 

7. The Prodigy

Electro-rave-punkerne fra The Prodigy er en fuckfinger til pænheden.

De hittede i 1990’erne med pulserende Firestarter og den kontroversielle Smack My Bitch Up, hvis tekst i dag ville betyde afbrænding på bålet.

Den aggressive energi tog den excentrisk udklædte Keith Flint altid med på scenen, men han tog desværre også sit eget liv i 2019.

”Filmen bliver lige så vild som bandet,” siger filmens instruktør, Paul Dugdale, og de resterende bandmedlemmer lover også et råt og ærligt portræt.

 

6. Long Live Rock ... Celebrate the Chaos

Doku’en om det hårde rockmiljø er det rene Copenhell. Så headbangere, crowdsurfere og moshpittere … det er tid til at drømme sig til festival!

En blåhåret kvinde i kørestol surfer oven på skoven af hænder, og langhårede ekvilibrister tæmmer spader med de tungeste riff. Mens publikum stiller sig over for hinanden i to store grupper og vælter ind i hinanden.

”Rockmusikken er ikke død, den er bare misforstået,” lyder det. For der hersker fred i heavymiljøet, selv foran scenen. Som Lars Ulrich siger i dokumentaren: ”Heavy handler om solidaritet.”

 

5. Hip Hop Uncovered

”Når det lykkes en rapper at komme væk fra gaden, er det, som om hele nabolaget kommer med,” hører vi i den socialrealistiske hiphop-serie, som FX Networks står bag.

De interviewede fortæller om ghettoen, våbnene, stofferne, graffitien, hiphoppen – og om, hvordan gaden hjalp de kvikke med at komme videre og få succes.

Hovedpersonerne er en blanding af knap så kendte personer som manager og hiphopmor Debra Antney og den tidligere bandeleder Big U. Henley, der nu er social aktivist. Og så er der gæstestjerner som Snoop Dogg og Dr. Dre.

Nogle af afsnittene kan allerede streames, og vi ser frem til fede fortællinger og sort-hvid-fotos fra hiphoppens fødselskvarterer.

 

4. This is National Wake

”Vi var outlaws. Vi levede uden for loven,” lyder det i traileren.

Punkbandet National Wake er fra Sydafrika. De blev dannet i 70’erne som en protest mod apartheid, og der var risikabelt nok både sorte og hvide i gruppen, som spillede på undergrundsklubberne i Johannesburg.

Det var i sig selv stærkt ulovligt under raceadskillelsen, som de bekæmpede med den elektriske guitar.

Bandets version af punk bestod også af afropop, reggae, ska og funk. Og fuck, hvor er det fedt!

Bare tag et lyt til Walk in Africa eller den Talking Heads-agtige Wake of the Nation.

Bandet medvirker i øvrigt også i dokumentaren Punk in Africa.

 

3. God Said Give ’Em Drum Machines

Detroit er blues og Motown, den er garagerock med bands som The Stooges, MC5 og langt senere The White Stripes. Og så er byen techno.

”Techno blev født i Detroit,” står der på en merch-t-shirt for dokumentaren.

Og den kommer helt sikkert omkring pionerer som Juan Atkin, Derrick May og Blake Blaxter, alle sorte unge dj’s, som i 80’erne skabte den nye lyd, den dansevenlige techno.

Genren blev senere en verdensomspændende milliardindustri, ført af hvide dj’s og pengemænd, der komplet ignorerede de sorte ophavsmænd. De kalder historien for en velbevaret hemmelighed.

 

2. Summer of Soul (… Or, When The Revolution Could Not Be Televised)

I 1969 på samme tid som Woodstock fandt The Harlem Cultural Festival sted. Mere end 300.000 tog del i koncerterne, men ingen snakkede om den, og ingen snakker om den i dag.

Det laver denne dokumentar, som vor anmelder skrev begejstret om ved verdenspremieren, forhåbentlig om på. Der var et væld af klassenavne som Sly and The Family Stone, Nina Simone, B.B. King, The Staple Singers, The 5th Dimension, Gladys Knight & the Pips og Stevie Wonder.

Bag doku’en står Questlove, en af de to frontfigurer i The Roots, og han har haft adgang til 40 timers uset materiale fra en tid, hvor sorte stadig kæmpede for basale borgerrettigheder.

 

1. The Velvet Underground

Bandet er enhver rock-elskers våde drøm: Lou Reeds punkede, energiske sange og hans lyrik om stoffer og transseksuelle sømænd blev blandet med John Cales avantgardistiske og ekstremt støjende univers.

Der findes ikke meget visuelt materiale, så det bliver noget af en udfordring for Todd Haynes – manden bag de mesterlige Carol og I'm Not There – at få de spraglede optagelser fra Andy Warhols Factory til at give mening.

Lou Reed forlod os i 2013, men heldigvis deltager blandt andre John Cale med interview.

Og ét er sikkert: Samtlige rocknørder vil se med.

Man siger jo om Velvet Underground, at den berømte bananplade kun solgte 30.000 eksemplarer på fem år, men at alle, der købte den, gik ud og startede et band.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko