Nyhed
15. dec. 2009 | 18:00

Mulligan nomineret til Golden Globe

Up in the Air fører Golden Globe-ræset, mens Lone Scherfigs An Education må nøjes med én nominering.
Af Henrik Østergaard

 
Den kun 24-årige Carey Mulligan regnes for et af Hollywoods nye stjernefrø. Det blev der sat en tyk streg under, da hun tidligere i dag blev nomineret til en Golden Globe for Bedste Kvindelige Skuespiller i et drama.
 
Nomineringen er desværre — set med danske øjne – den eneste til Lone Scherfigs coming-of-age drama An Education, der får premiere i Danmark 23. april næste år.
 
Selv blev Lone Scherfig forbigået i kategorien Bedste Instruktør på trods af amerikanske kritikerroser og priser fra blandt andet Sundance Film Festival.
 
38 nominerede film
I feltet, der kappes om de gyldne glober, er det lidt overraskende Jason Reitmans Up in the Air med George Clooney, som fører med i alt seks nomineringer i dramakategorien — blandt andre Bedste Film, Bedste Instruktør, Bedste Skuespiller og Bedste Manuskript.
 
Men nomineringerne er i år fordelt mellem mange forskellige film. Hele 38 film er blevet nominerede.
 
Musicalen Nine ligger indtil videre på anden pladsen med fem nomineringer, mens James Camerons Avatar og Quentin Tarantinos Inglourious Basterds er nomineret fire gange hver — begge både for Bedste Instruktør og Bedste Film i dramakategorien.
 
Stjernerne dominerer
I skuespilkategorierne er billedet derimod præget af få stærke navne.
 
Meryl Streep kan således glæde sig over at være nomineret to gange i musical- og komediekategorien for henholdsvis It’s Complicated og Julie & Julia.
 
Matt Damon er ligeledes nomineret to gange for Invictus og The Informant!, ligesom Sandra Bullock er det for The Blind Side og The Proposal.
 
Alligevel blev der også plads til den forholdvis ukendte skuespiller Michael Stuhlbarg i kategorien Bedste Mandlige Skuespiller — den eneste nominering til Coen-brødrenes kritikerroste A Serious Man. 

Det er også værd at bemærke, at Tobey Maguire er nomineret for Brothers, den amerikanske genindspilning af Susanne Biers Brødre.  
 
Stadig Oscar-chance for Scherfig
Golden Globe-priserne, som uddeles af den udenlandske presses repræsentanter i Hollywood, anses for at være de næstfornemste i USA. De plejer at være et pålideligt forvarsel om nomineringerne til den mere prestigefyldte Oscar.
 
Lone Scherfig og An Education har dog stadig en mulighed for at snige sig med, når Oscar-nomineringerne offentliggøres 2. februar. I år har Oscar-akademiet nemlig fordoblet antallet af nominerede til ti i kategorien Bedste Film.
 
Golden Globe-uddelingen vil foregå ved en ceremoni 17. januar på Beverly Hilton Hotel, hvor den britiske komiker Ricky Gervais vil være vært.

Golden Globe-nomineringer 2010


Bedste Film – Drama
Avatar
The Hurt Locker
Inglourious Basterds
Precious: Based on The Novel ”Push” by Sapphire
Up in the Air

Bedste Film – Musical eller Komedie
(500) Days of Summer
The Hangover
It’s Complicated
Julie & Julia
Nine

Bedste Mandlige Skuespiller – Drama
Jeff Bridges – Crazy Heart
George Clooney – Up in the Air
Colin Firth – A Single Man
Morgan Freeman – Invictus
Tobey Maguire – Brothers

Bedste Kvindelige Skuespiller – Drama
Emily Blunt – The Young Victoria
Sandra Bullock – The Blind Side
Helen Mirren – The Last Station
Carey Mulligan – An Education
Gabourey Sidibe – Precious: Based on The Novel ”Push” by Sapphire

Bedste Mandlige Skuespiller – Musical eller Komedie
Matt Damon – The Informant!
Daniel Day-Lewis – Nine
Robert Downey Jr. – Sherlock Holmes
Joseph Gordon-Levitt – (500) Days of Summer
Michael Stuhlbarg – A Serious Man

Bedste Kvindelige Skuespiller – Musical eller Komedie
Sandra Bullock – The Proposal
Marion Cortillard – Nine
Julia Roberts – Duplicity
Meryl Streep – It’s Complicated
Meryl Streep – Julie & Julia

Bedste Mandlige Birolle
Matt Damon – Invictus
Woody Harrelson – The Messenger
Christopher Plummer – The Last Station
Stanley Tucci – The Lovely Bones
Christoph Waltz – Inglourious Basterds

Bedste Kvindelige Birolle
Penélope Cruz – Nine
Vera Farmiga – Up in the Air
Anna Kendrick – Up in the Air
Mo’nique – Precious: Based on The Novel ”Push” by Sapphire
Julianne Moore – A Single Man

Bedste Instruktør
Kathryn Bigelow – The Hurt Locker
James Cameron – Avatar
Clint Eastwood – Invictus
Jason Reitman – Up in the Air
Quentin Tarantino – Inglourious Basterds

Bedste Manuskript
Neil Blomkamp og Terry Hatchell – District 9
Mark Boal – The Hurt Locker
Nancy Meyers – It’s Complicated
Jason Reitmann og Sheldon Turner – Up in the Air
Quentin Tarantino – Inglourious Basterds

Bedste Originale Score
Michael Giacchino – Up
Marvin Hamlisch – The Informant!
Jomaes Horner – Avatar
Abel Korzeniowski – A Sinlge Man
Karen O, Carter Burwell – Where the Wild Things Are

Bedste Originale Sang
”Cinema Italiano” – Nine
Musik & tekst af: Maury Yeston

”I Want To Come Home” – Everybody’s Fine
Musik & tekst af: Paul McCartney

”I Will See You” – Avatar
Musik af: James Horner, Simon Franglen
Tekst af: James Horner, Simon Franglen, Kuk Harrell

”The Weary Kind (Temaet fra Crazy Heart)” – Crazy Heart
Musik & tekst af: Ryan Bingham, T Bone Burnett

”Winter” – Brothers
Musik af: U2
Tekst af: Bono

Bedste Animerede Film
Cloudy With a Chance of Meatballs
Coraline
Fantastic Mr. Fox
Prinsessen & Frøen
Up

Bedste Fremmedsprogede Film
Baaria (Italien)
Brudte favntag (Spanien)
La nana (Chile)
A Prophet (Frankrig)
Det hvide bånd (Tyskland)

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko