Kommentar: Munch-Fals støtter sine egne

Meget kan man sige om Mikkel Munch-Fals, men han stikker ikke op for bollemælk.

Allerede inden han tiltrådte den magtfulde stilling som spillefilmkonsulent, hvor han årligt ene og alene skal uddele 30 millioner skattekroner, var hans ansættelse blevet vurderet som lovstridig af to uafhængige eksperter i forvaltningsret.

Ved siden af fuldtidsstillingen på Det Danske Filminstitut bijobber han nemlig med spillefilmprojektet Swinger, der produceres af Meta Film. Dermed overtræder han – ifølge eksperterne – Filmlovens bestemmelse om, at en konsulent ikke må være ”ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion”.

Sagen synes klokkeklar, men Det Danske Filminstitut har alligevel fastholdt ansættelsen. Ledelsen argumenterer med, at man har stor erfaring i at håndtere habilitetssager, og at det er svært at finde kvalificerede til stillingen, hvis de ikke må have brancheforbindelser.

To uforenelige job
Problemet med Mikkel Munch-Fals er imidlertid ikke, at han har brancheforbindelser, men at han varetager to gensidigt uforenelige job samtidig.

Han er spillefilmkonsulent og en meget aktiv filminstruktør. Han uddeler støtte med den ene hånd og arbejder med den anden på sin spillefilm nummer to, som er afgørende for hans egen karriere efter floppet med debutspillefilmen Smukke mennesker.

Og han har aldrig lagt skjult på, hvad han brænder for: ”Jeg er 100 procent kunstner.”

Man ville have forventet, at debatten havde gjort Mikkel Munch-Fals særligt agtpågivende, nemlig ved at undgå at støtte de personer og selskaber, han selv er økonomisk involveret i.

Men det stik modsatte er sket.

Støtter producer og distributør
Tidligere i denne uge kunne Jyllands-Posten afsløre, at filmkonsulenten har givet 120.000 kroner i manusstøtte til projektet Kongerne af Vesterbro. Projektet skal produceres af SAM Productions, hvis medejer er Munch-Fals egen producer, Meta Louise Foldager.

Men det står faktisk værre til. For også det andet ud af tre projekter, som Mikkel Munch-Fals har støttet, hører under et selskab, han som instruktør arbejder tæt sammen med.

Han har givet 80.000 kroner i manusstøtte til Rasmus Birch og Martin de Thurahs Down Oracle, der produceres på SF Film – samme selskab, der snart skal distribuere Munch-Fals Swinger og sammen med ham promovere filmen over for pressen og offentligheden.

Fandenivoldsk attitude
Signalet er ikke til at tage fejl af. Med de første støttetildelinger sender Mikkel Munch-Fals en fuck-finger til kritikerne:

”I kan råbe og skrige, jeg er bedøvende ligeglad. Jeg giver penge til dem, jeg har lyst til at give penge. Mine venner, mine samarbejdspartnere, mine økonomiske interesser.”

Den fandenivoldske indstilling kan man ikke fortænke filmkonsulenten i at have. Til gengæld er det ubegribeligt, at Det Danske Filminstitut negligerer Munch-Fals’ inhabilitet og end ikke stopper hans støtte til sine private samarbejdspartnere.

Det undrer også, at Kulturministeriet, som Filminstituttet hører under, ikke har udvist rettidig omhu, for da slet ikke at tale om politikerne, der i sidste ende er ansvarlig for fordelingen af deres vælgeres penge.

Selvfølgelig må vi gå ud fra, at Mikkel Munch-Fals har valgt at støtte de to nævnte projekter, fordi de rager klart op over alle de andre ansøgninger, konsulenten har modtaget. Og det er i sig selv positivt, at han forsøger at sætte skub i den ekstremt talentfulde Martin de Thurah, hvis spillefilmdebut vi har ventet på i alt for mange år.

Pointen er imidlertid, at der ikke må kunne rejses den mindste tvivl om en filmkonsulents uafhængighed, og det kan der i sagens natur, når filmkonsulenten har private interesser i to centrale selskaber i dansk spillefilm, som han samtidig uddeler statsmidler til.

Mikkel til fals
Filminstituttet har sine grunde til at bakke Mikkel Munch-Fals op.

Ledelsen er bekymret over den kunstneriske stilstand i dansk film, og efter en periode med ydmyge konsulenter, der har holdt en lav profil, håber man, at den medievante og slagkraftige Munch-Fals kan provokere branchen til at tænke i nye baner.

Men det er en kortsigtet strategi, hvor man sætter konsulentordningen på spil. Og den fornyelse, Mikkel Munch-Fals skal tilvejebringe, kan han i sidste ende selv spænde ben for.

Konsulentordningen er blevet kaldt verdens mindst ringe, men det er ingen hemmelighed, at den har et ømt punkt: Den store magt, ét menneske får til at træffe radikale og subjektive støttevalg, kan misbruges til at pleje sine egne interesser.

Modstanderne – som især findes blandt de mest kommercielle producenter – vil kunne udnytte den nye konsulent i deres argumentation for, at ordningen bør afskaffes til fordel for en mere formalistisk (og midtsøgende) støtteordning.

Mikkel er til fals, vil de kunne sige.

Det Danske Filminstitut har med ansættelsen af Mikkel Munch-Fals bragt sig selv i en uholdbar situation, der kan få alvorlige konsekvenser. Jo før, man indser det, jo bedre.