Ny filmaftale sparker problemer til hjørne

I dag klokken 12.45 slog kulturministeren Marianne Jelved dørene op for pressen og præsenterede den nye filmaftale gældende i perioden 2015-2018. Alle otte partier er med i forliget.

Filmaftalen har været imødeset med spænding i hele branchen. En Deloitte-rapport for Det Danske Filminstitut har således konkluderet, at dansk film mangler 40-60 millioner kroner om året for at fastholde det nuværende niveau.

Det bliver der dog ikke rykket det store ved med dagens filmaftale, der fokuserer mere på lavbudgetfilm og talentudvikling end på det store økonomiske hul, som det dalende salg af dvd’er har skabt hos producenterne.

På dagens pressemøde blev der lagt vægt på, at filmbranchen med medieaftalen bliver tilført 70 millioner kroner. Men de penge er allerede lovet i medieforliget, som dikterer DR og TV 2 at øge deres støtte med 40 millioner kroner samt 30,4 millioner fra ubrugte licensmidler.

Med den aktuelle filmaftale er ”håndsrækningen”, som Marianne Jelved kaldte den, i virkeligheden en fordeling af allerede lovede penge. Den udmønter sig i en fordobling af støtten til computerspil, et øget tilskud til talentordningen New Danish Screen samt et ekstra beløb på 30 millioner kroner til spillefilm.

Filmbranchen skal selv på banen
I den seneste tid har det været debatteret heftigt, hvor man skulle hente de 40-60 millioner kroner, der angiveligt mangler i dansk film.

Her har telebranchen ofte været nævnt som en vigtig del af løsningen, fordi streaming og download af film er en stor del af deres forretning.

Flere politikere har da også ytret ønske om, at telebranchen betaler en større del af kagen. Hertil har teleindustrien peget på muligheden for at halvere den periode, der går fra, at filmen har premiere i biografen, til de bliver tilgængelige online, fra fire til to måneder.

Det er dog ikke noget, den nye filmaftale piller ved.

”Vi accepterer, at det er parterne i det private marked selv, der må finde ud af deres forretningsmodeller, herunder hvordan de disponerer filmens udbredelse og visning,” udtaler kulturminister Marianne Jelved.

Det er man glad for i telebranchen, som mener, at fornuften har sejret.

”Brancher hæfter jo normalt ikke solidarisk for hinandens problemer, og telebranchen skal heller ikke kompensere for nedgang i filmbranchen. Derfor er det vigtigt, at der ikke indføres en internetskat,” udtaler branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK (et branchefællesskab for it, tele, elektronik og kommunikation) i en pressemeddelelse.

Til kamp mod piratkopiering
Et centralt punkt i aftalen er, at der blæses til kamp mod den udbredte piratkopiering på internettet. I debatten er piratkopieringen blevet nævnt som den største forhindring for at skabe forretningsmodeller i den digitale tidsalder.

”Forretningsgrundlaget for dansk film eroderer, fordi der bliver solgt færre dvd’er, og fordi der bliver piratkopieret så meget. Derfor har vi lagt op til, at der nu for alvor skal sættes ind mod piratkopiering. Politiet skal gøre en større indsats, men teleindustrien og branchen må også selv medvirke,” siger kulturordfører Lars Barfoed fra De Konservative på dagens pressemøde i Kulturministeriet.

Inden sommeren 2015 mødes aftalekredsen med filmbranchen og teleindustrien for at drøfte status for piratkopieringen på internettet og for at udvikle det allerede eksisterende samarbejde parterne imellem.

Lavbudgetfilm og nye formater
Af nye tiltag i filmaftalen er en forsøgsordning for lavbudgetfilm. I aftalen lyder det, at der over de næste fire år kan ydes støtte til 12-24 lavbudgetfilm med et budget på maksimum seks millioner kroner.

Der er ingen krav til biografvisninger, og der åbnes dermed op for at lave film, hvis primære distributionskanal er internettet eller tv.

Lavbudgetfilmene kan støttes af både New Danish Screen, konsulentordningen og markedsordningen.

Netop lavbudgetfilmene er også medvirkende årsag til, at antallet af spillefilm stiger. I de kommende fire år skal der produceres 82-104 spillefilm mod 60-75 film i den indeværende aftaleperiode.

Kvalitetskrav til markedsfilm
En af overraskelserne i filmaftalen er, at der fremover også skal stilles kvalitetsmæssige krav til film, der bliver støttet på den såkaldte markedsordning.

Filmserier som Far til fire og Min søsters børn skal med andre ord ikke alene vurderes på deres publikumspotentiale, men også ”fortællekvalitet”. Derved kan Det Danske Filminstitut som noget nyt afvise potentielle blockbustere, hvis man ikke finder dem gode nok.

Til gengæld mister Filminstituttet kontrol på et andet område.

Indtil nu har man i nogen grad kunnet jonglere mellem, hvor meget man støtter via markedsordningen og konsulentordningen, men den frihed inddrages nu.

De to ordninger skal i højere grad sidestilles, så der bliver produceret lige mange film på hver ordning.

Støtte til computerspil fordobles
Mens filmbranchen i høj grad selv skal ud og finde de manglende penge i de slunkne producentkasser, er computerspilproducenterne blev aftalens store vindere.

De kan se frem til i alt 40 millioner kroner i støtte i aftaleperioden. Det er dobbelt så mange som de tyve millioner kroner, der var afsat i sidste aftaleperiode.

Beløbet er dog stadig betydeligt mindre end de 764 millioner kroner, der er afsat til spillefilm i samme periode.

De ekstra penge skal blandt andet bruges på et spilkontor, som oprettes af Det Danske Filminstitut. Målet med spilkontoret er at skabe et netværk og et innovativt miljø omkring produktionen af digitale spil.