Tendens: Ny filmgeneration er journalistbørn

”Så Thomas er del af en trend?”

Det undrende og muntre udsagn stammer fra journalist, forfatter og redaktør på P4 Lars Daneskov, da vi henvender os for at høre, om han vil tale om sin indflydelse på sønnen Thomas Daneskovs vej til filmbranchen.

Trend er måske ikke det rette ord, men den unge Daneskov – dansk kortfilms nye komet, der står bag den skæve komedie Ud, spring over, ind – er ikke den eneste instruktør, der hitter på Ekko Shortlist og er søn af kendte stemmer i den danske presse.

Opvæksten i et journalisthjem deler Thomas Daneskov nemlig også med flere andre mandlige Shortlist-instruktører i tyveårsalderen.

Toneangivende journalister
David Metz indtager den fornemme førsteplads på All Time Shortlist med trekantsdramaet In absentia. Han er søn af Georg Metz, der har en lang karriere bag sig som mangeårig vært på TV Avisen over filmkonsulent på Filminstituttet til chefredaktør på Information.

Anton Breum har med en kandidat i Statskundskab ligesom sin far, Deadline-værten Martin Breum, en interesse i samfundsforhold. Men det er filmen, han brænder for, og det kan man se i Skrå brædder, hvor han bringer film og teater sammen.

Kristian Sejrbo Lidegaard, der går på Super16 og ligger lunt placeret på All Time Shortlist med Millennium, er søn af historiker og chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard (som af princip ikke udtaler sig om sine nærmeste og derfor ikke citeres i artiklen).

Endelig er Aske Bangs onkel Ekstra Bladets garvede filmjournalist Kim Kastrup, der endda gerne optræder i de mere alternative roller i nevøens film – for eksempel i Ladyboy, hvor han med paryk og dametøj spiller transvestit.

Er det et rent tilfælde, eller er der noget særligt i opvæksten, som har ført journalistbørnene ind i filmbranchen?

Opflasket til filmens verden
Kim Kastrup er ikke i tvivl om, at han og broren – manuskriptforfatter Ib Kastrup, som er Askes far – har påvirket den 26-årige instruktør.

”Aske er ligesom blevet opflasket til filmmediet. Siden han var lille dreng, har han jo hørt min bror og mig tale om film i ét væk. Og jeg startede jo med at tage Aske med i biografen til et hav af film, da han var ti år gammel,” siger Kim Kastrup.

”Det var film som Donnie Darko og The Royal Tenenbaums, drenge i den alder normalt ikke ville se. Vi brugte ham faktisk også som filmanmelder på Ekstra Bladet til børnefilm og Ringenes herre, hvor han og vennerne i et panel skulle give deres mening på tre linjer,” fortæller Kastrup, der i de seneste ni år har haft nevøen boende hos sig.

Georg Metz nikker også genkendende til sin søns tidlige interesse for filmmediet og er heller ikke overrasket over, at det er gået den vej.

”Som ganske lille, måske otte år gammel, fik David et videokamera, og lige siden har han ikke villet lave andet end film. Det er jo meget stærkt at have den passion fra så tidlig en alder. Men det overrasker mig heller ikke. Jeg tror, det har betydet meget, at han kommer fra et hjem, hvor omgangskredsen har været knyttet til medier og kunstnerisk virksomhed,” siger Georg Metz.

Låner film af farmand
Hjemme hos familien Daneskov har filmens verden været med til at knytte bånd mellem far og søn, forklarer Lars Daneskov.

”Vi har altid set mange film sammen, det har været en god måde for os at bonde på. Jeg har en masse klassikere stående på hylden, og Thomas spørger tit, om jeg har fået noget nyt, og om han må låne nogle film.”

”Han var ikke særlig gammel, før han begyndte at kommentere på kvaliteten af film. Det handlede meget om special effects og brug af green screens i starten – om det var godt lavet eller ej. Så han var tidligt bevidst om, at film ikke bare var noget, man så, men også noget, nogle lavede.”

Men interessen kom dog først snigende med alderen, erindrer den erfarne radiovært.

”Det voksede ligesom med årene. Thomas brændte ikke for noget decideret, indtil han opdagede, at film var en ventil, han kunne bruge til at fortælle de historier, han gerne ville af med. Men siden da, har han brugt al sin tid på det og været enormt dedikeret,” siger Lars Daneskov.

Faldet langt fra stammen
Anderledes forholder det sig hos familien Breum. Filmmediet er ikke noget, der synderligt optager nyhedsværten, som har skrevet flere bøger om forandringerne i Arktis.

”Jeg har ikke det ringeste forstand på fiktion, og hvorfor Anton vælger den vej, når begge hans forældre er journalister, har jeg ingen anelse om. Men Anton har et naturtalent for at lave film,” siger Martin Breum.

Sønnike spørger heller ikke sin far til råds, når han skriver på sine manuskripter, fortæller Martin Breum.

”Han har aldrig antydet at have brug for journalistisk assistance til sine produktioner. Det forstår jeg såmænd også godt. Anton laver den rene og skinbarlige kunst, og det ligger fjernt fra noget, jeg har forstand på.”

Aske Bang holder også gerne kortene tæt ind til kroppen. Men Kim Kastrup fortæller, at han nogle gange får forevist et råklip og bliver spurgt til råds.

En hyggelig sparring
Thomas Daneskov er mere åben omkring sine idéer, fortæller faren, der nyder det forhold til sønnen.

”Thomas er heldigvis ublufærdig. Ud, spring over, ind læste jeg flere gange og var også med en aften, da han klippede filmen. Han spørger og retter sig så efter det, som giver mening for ham,” siger Lars Daneskov.

”Skabelsesprocessen er en sjov samtale at dele og en hyggelig ting at have med hinanden. Jeg har været redaktør på Politikens forlag og siddet og redigeret bøger, og på den måde skulle forholde mig til andres historier. Det er selvfølgelig uden billeder, men arbejdet ligner hinanden i at formidle en historie, så den bliver så klar og interessant for alle andre som muligt.”

Det professionelle arbejde som redaktør kender Georg Metz bedre end nogen anden. Han har da også tænkt over, hvorvidt han skulle tage fortidens benhårde rolle som filmkonsulent på sig over for sin søn.

”Nu har jeg jo siddet i den professionelle rolle i det, som Anders Fogh Rasmussen kaldte for smagsdommer, og der skal man være meget hård i filten, fordi midlerne er så få. Men det ville være at gå for vidt, at være lige så hård over for sit eget afkom. Det har heller ikke været nødvendigt. In absentia er en meget vellykket film med en stærk og tragisk historie,” siger Georg Metz.

Lunefuld og glubsk satan
Som tidligere filmkonsulent har den 68-årige Georg Metz dog ikke opmuntret sin søn til at gå efter en karriere i filmbranchen.

”Jeg har ikke lagt skjul på, at det er en besværlig verden at gå ind i. Især finansieringen er vanskelig. Og det er altså en hård nyser, når man kommer ind i branchen som autodidakt. Men så længe det ikke afskrækker ham, er han allerede kommet et godt stykke af vejen. De fleste ville løbe skrigende væk, hvis de vidste hvor utroligt vanskeligt og besværligt det hele er,” fortæller Georg Metz.

Bekymringen over sønnens karrierevalg kan Lars Daneskov godt nikke genkendende til.

”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg som far ikke havde tænkt tanken, at det ville være rart, hvis Thomas havde en uddannelse at falde tilbage på. Filmbranchen er en enormt lunefuld og glubsk satan.”

”Men den følelse bliver langt opvejet af glæden over, at han bare forfølger sin drøm og er fyldt af det, han laver. Han vil lave film, så det gør han, og dermed skal jeg jo bare sænke min voksne pegefinger og være glad og stolt,” siger Lars Daneskov.

Kim Kastrup har ingen bekymringer på vegne af sin nevø, der som den eneste af journalistbørnene går på Den Danske Filmskole. Anton Breums liv i filmbranchen er heller ikke noget, der giver Martin Breum dårlige nerver.

Som han uden tøven i stemmen siger: ”Er der en ting, jeg ikke er på Antons vegne, så er det bekymret. Det tror jeg ikke nogen behøver være.”

Masser af anerkendelse
På spørgsmålet, om de fire journalister selv har gået rundt med en filminstruktør i maven, er svaret nej. De brænder for at formidle og fortælle historier, men trangen til at gøre det i levende billeder har aldrig meldt sig.

De tre fædre og onklen kan også godt blive enige om at mane en velkendt kliché til jorden. Nemlig sønners evige jagt på anerkendelsen fra ophavet. Den har de fire unge instruktører allerede fået.

”Det er jo sindssygt for mig at opleve, hvor godt det er gået for Thomas med Ud, Spring over, ind. Han har vundet flere priser og holdt foredrag om den, så det har været sjovt at følge med i, for nu at sige det med sådan et rigtigt far-udtryk,” lyder det fra Lars Daneskov.

Han har naturligvis også været inde og stemme på sønnens film til Ekko Shortlist Awards.

Det samme har Kim Kastrup gjort på Aske Bangs Ladyboy. Georg Metz har også stemt i de kategorier, som In absentia er nomineret i, og Metz er ”saftsuseme stolt af”, at filmen ligger nummer et på All Time Shortlist.

Anton Breums Skrå brædder er lidt overraskende ikke nomineret til nogen priser på fredag, men i stedet har han samme aften premiere i Cinemateket på sin nye kortfilm Ambrosia.

Martin Breum glæder sig til at se den, for som han siger:

”Jeg husker tydeligt, hvordan jeg var ved at klappe hænderne af mig selv, da jeg var inde at se Skrå brædder. Og så tog jeg mig pludselig i at tænke, at her sidder jeg og klapper, fordi det er en fantastisk film og ikke, fordi det er min søn, der har lavet den. Altså, hold da kæft mand, min søn er jo blevet kunstner!”