Nyt Ekko med klapjagt på de blå
Åbenhed og tolerance er værdier, der løber som en rød tråd gennem dansk film. Men når det kommer til anderledes tænkende, kniber det tilsyneladende med åbenheden og tolerancen.
”Jeg tror næsten, at det værste, man kan sige, er, at man stemmer på Dansk Folkeparti. Så vil man formentlig komme bagerst i køen. Og blive slagtet på Facebook,” siger instruktøren Hella Joof til Ekkos René Fredensborg i det nye nummer.
Hun er ikke selv venstreorienteret, og det er et problem. For i filmbranchen – ligesom på den øvrige kunstscene – er der et kodeks om, at man skal være rød.
”Hvis man ikke er rød, så siger man ikke noget. Rød er jo lig god og blå lig med ond,” fortæller Hella Joof, der i en anmeldelse – nærmest ud af det blå – hånligt blev kaldt ”Liberal Alliances nye postergirl”.
Skræmmende totalitært
Instruktøren Niels Nørløv Hansen (Klassefesten) er en af de meget få, som godt tør indrømme, at han stemmer på de blå. Han bekræfter Joofs opfattelse af, at der ikke er plads til politisk forskellighed i filmbranchen.
”Man skal i hvert fald være ret hårdhudet for at være borgerlig. Hvis man under frokosten for eksempel lufter sin skepsis over for flygtningesituationen, skal man vide, at ens frokostpause ikke vil gå til at slappe af,” siger han og tilføjer:
Landets førende producent gennem årtier, Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa, går så langt som til at kalde Film-Danmark for et totalitært og meningsundertrykkende system.
”Jeg har aldrig set den borgerlige fortælling på mit skrivebord. En bestemt type holdninger og en bestemt type filmprojekter vil ikke kunne realiseres i dagens Danmark,” siger Peter Aalbæk Jensen, som tidligere var socialdemokrat, men i dag stemmer på Liberal Alliance.
”Men det mest skræmmende er, at projekter, der har en anden observans end centrum-venstre, ikke engang bliver formuleret,” tilføjer producenten, der pryder det nye Ekkos forside.
Småborgerlige svindlere
Men måske er de røde i filmbranchen mere blå, end de tør indrømme.
”Filmbranchen er udadtil venstreorienteret, men indadtil dyrker man enerens ret til at få det bedste ud af sin egen karriere og gøre, hvad fanden man vil. For dét skal andre ikke forhindre! Og de andres fiasko er ens fordel, så derfor er der ingen fællesskabsfølelse,” siger manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig.
Han afslører, at man heller ikke går af vejen for at snyde fællesskabet i en branche, der lever af offentlig støtte.
”Der er ikke den café latte fra Lagkagehuset, som ikke bliver henført til et morgenkaffemøde eller placeret under set-design i budgettet. Vi er nogle småborgerlige svindlere og kan takke de borgerlige for, at de har smadret skattevæsenet, så vi nu frit kan lave alt det skattefusk, vi kan komme i tanke om.”
Læs den store feature i Ekko #72, hvor vi jagter de blå og i værste McCarthy-stil forsøger at få dem til at angive hinanden.
Magasinet kan købes fra hjemmesiden eller i kiosker og biografer rundt om i landet.
Kommentarer