Interview
02. feb. 2017 | 09:31

Palads må vige for fremtiden

Foto | Nordisk Film
Den pastelfarvede Palads-bygning har prydet Axeltorv i København siden 1918, men nu kan det elskede vartegn blive revet ned til fordel for nybyggeri.

Øget konkurrence på biografmarkedet fordrer nye rammer for Palads-biografen i København, siger Nordisk Film-direktør John Tønnes.

Af Julie Mai Laursen

”Jeg tror ikke, at der er nogen i vores virksomhed, som arbejder med Palads, som ikke har meget veneration for den her bygning.”

John Tønnes, direktør i Nordisk Film Biografer, er trist ved tanken om at sige farvel til Palads-bygningen, der har været i Nordisk Films eje siden 1929. Men han ser ikke en større fremtid for biografen i den gamle bygnings farvestrålende mure.

”Tiden står ikke stille, og det gør udviklingen i biografmarkedet heller ikke. Vi erkender, at Den Gamle Dame, som vi siger, ikke vil være konkurrencedygtig, når vi når hen i slutningen af det næste årti. Det er vi nødt til at begynde at planlægge efter nu,” siger John Tønnes.

Palads-bygningens skæbne er blevet diskuteret ivrigt, efter det forleden kom frem, at Nordisk Film har udvist interesse i en ny kæmpeplan for ombygning af Vesterport-området.

Det er grundejeren DSB Ejendomme, som sammen med en endnu ukendt byudvikler har taget initiativ til planen. Den indebærer nedrivning af Palads-bygningen, en delvis overdækning af banegraven og opførelse af en 24 meter høj karré og fire tårne i 50 til 100 meters højde med parkeringshus under.

Ud over biografen er det planen, at byggeriet skal indeholde boliger og erhvervslejligheder samt caféer, restauranter og et lille teater.

Ny biograf i verdensklasse
Med diskussionen om nedrivningen genoplives debatten, der opstod, da Poul Gernes’ festlige udsmykning af bygningen delte vandene i 1989. Men i dag er det ikke bare en diskussion om pænt eller grimt, men også om nostalgi eller fremsyn.

Blandt fortalerne for nostalgien er Antboy-instruktøren Ask Hasselbalch, som på sin Facebook-side kalder forslaget en skandale og spørger: ”Hvem vil med ind og stå i ring om bygningen?”

Karen Magrethe Olsen, der er formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, deler Hasselbalchs bekymring. Hun mener, at Palads-bygningen er bevaringsværdigt og påpeger vigtigheden i at holde fast i byens kendetegn og særpræg.

– John Tønnes, hvad er baggrunden for Nordisk Films interesse i ombygningsprojektet?

”Vi har meldt ud, at vi er interesseret i projektet på længere sigt. Vi vil gerne have en tilstrækkelig fremtidsorienteret biograf, så København igen kan få en biograf i verdensklasse i centrum, som er sikret en ny hundredårig historie svarende til den, Palads har haft.”

Hvad er det, der nødvendiggør nye, fysiske rammer for biografen?

”Der sker løbende en udvikling i biografmarkedet. Det kan den nuværende bygning godt tilpasses med nogle store investeringer over de næste fem-ti år, men på et tidspunkt udvikler koncepterne til den moderne biograf sig i en sådan grad, at Palads-ejendommen ikke kan følge med længere. Det er den fremtid, vi kigger ind i.”

”Hvis man virkelig vil bygge noget, der er fremtidsorienteret, så er man nødt til at bygge nyt,” forklarer Tønnes.

– Er Palads presset økonomisk, og er planerne del af en større nedskæringsrunde for Nordisk Films ældre biografer?

”Vi laver absolut ikke nedskæringer! I biografmarkedet er der tværtimod en øget investeringslyst og øget lyst til at konkurrere. Så følger vi selvfølgelig med.”

Udkant bliver centrum
De mange nye biograftilbud betyder, at man som biografaktør er nødt til at investere i fremtiden, forklarer John Tønnes.

”Palads har ikke lige så mange gæster, som den havde for femten år siden – alene af den grund, at der er mange flere nye biografer i København i dag. Og selv om vi har investeret 60-70 millioner kroner i Palads over en tiårig periode, så konkurrerer vi hårdt om gæsterne.”

–Har nye biografer som Big Bio i Herlev og Atlas i Rødovre trukket publikum væk fra centrum?

”De mange tilbud i nærområderne betyder, at det ikke længere er nødvendigt for biografgæsterne at tage ind til centrum for at gå i biografen. Men du kan ikke definere centrum, som du gjorde for femten-tyve år siden. Fisketorvet var dengang et lettere afsides shoppingcenter. I dag er det en del af byen.”

”Generelt i biografmarkedet er konkurrencen skærpet væsentligt. Det er sket over femten-tyve år, men det er blevet særligt tydeligt de seneste år. Tempoet er øget i investeringerne, og det kommer ikke til at tage af igen, tror jeg.”

”Netop af den grund har man virkelig behov for radikal bygningstilpasning,” fastslår John Tønnes.

Han fremhæver Big Bio i Herlev, der har satset på færre og mere luksuriøse sæder.

”Hvis vi for eksempel vil lave noget som Big Bio i Palads, bliver vi udfordret af de bygningsmæssige begrænsninger. Det kan lade sig gøre, men det vil blive dyrt.”

”Allerede i dag ofrer vi tæt på tocifrede millionbeløb på investering i Palads hvert eneste år for at holde den up to date. Det kommer vi også til at fortsætte med. Vi kommer til at lancere nye projekter i Palads – men på et tidspunkt vil vi støde på muren.”

Hvad er det for nogle projekter, I planlægger at lancere i Palads?

”Det vil jeg ikke afsløre. Vi kommer både med noget, der er kendt, og med noget, som ikke er kendt i de nordiske lande på nuværende tidspunkt.”

Hvordan ser tidsperspektivet ud for den nye biograf?

”Vi er givetvis inde i det næste årti.”

Hvad er planerne for indretningen?

”Det er for tidligt at udtale sig om sals- og sædeantal. Hvis vi skal åbne en ny mega-biograf på Vesterport, vil det være så langt frem i tiden, at jeg ikke i dag præcis ved, hvilke koncepter vi kommer til at bygge der. For der vil om fem-syv år være nogle koncepter, som vi ikke kender i dag.”

Høj bevaringsværdi
Palads-bygningens fremtid ligger ikke kun i John Tønnes’ hænder.

Ifølge Politiken, der har fået indsigt i Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningens indstilling af forslaget, forholder forvaltningerne sig positivt til idéen om at overdække banegraven. Men de er kritiske over for nedrivningen af Palads-bygningen.

Det påpeges i indstillingen, at bygningen har ”høj bevaringsværdi”, og at forvaltningerne ønsker nedrivningen taget af bordet.

Dog angives det, at bearbejdning af forslaget kan medføre, at punktet bliver genovervejet, skriver Politiken.

Bygningens skæbne kan blive afgjort mandag 6. februar.

Dér vil politikerne i Københavns Teknik- og Miljøudvalg og Økonomiudvalget på et møde tage stilling til forvaltningens indstilling, og anbefaling om, at projektet skal bearbejdes yderligere, før man går videre.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko