”Min fagforening hjalp ikke mod krænkelser”

Den 23. oktober 2020 udsender fagforeningen Danske Filminstruktører en vigtig mail til sine omkring 400 medlemmer.

”Det er alvorligt – alle er ramt,” står der i emnefeltet.

En undersøgelse viser, at der er en række alvorlige problemer med grænseoverskridende adfærd i filmbranchen.

Danske Filminstruktører har arbejdet på højtryk for at komme problemet til livs, og nu vil forkvinde Christina Rosendahl sammen med næstformændene Klaus Kjeldsen og Rasmus Kloster Bro på et webinar præsentere en række initiativer for medlemmerne.

”Der er desværre få tilmeldte, og i betragtning af problemernes omfang og det fokus, der er på grænseoverskridende adfærd, opfordrer vi til, at I tilmelder jer!” skriver foreningen.

Instruktør og lærer Pia Bovin er en af dem, som ikke har tilmeldt sig webinaret. Det er der en grund til.

”Tak for opfordringen,” skriver hun tilbage til foreningen.

”Jeg rakte ud til netop Christina Rosendahl og må med beklagelse meddele, at jeg blev mødt med en arrogance, der er meget typisk for magtmennesker. Og jeg har ikke meget til overs for, at det er de selvsamme personer, der nu står klar på prædikestolen.”

Pia Bovin får intet svar på denne mail.

Hun søgte i februar 2020 hjælp hos Christina Rosendahl og Danske Filminstruktører. En lærer havde gennem en længere periode udsat de unge elever for sexchikane og magtmisbrug på European Film College, hvor hun selv var ansat som lærer.

Bovin råbte vagt i gevær om, at ledelsen med forstander Ellen Riis i spidsen havde lukket øjnene for lærerens krænkelser og derfor var uegnet til at komme krænkelseskulturen til livs.

Men hverken foreningen eller Rosendahl, som var på vej ind i højskolens bestyrelse, havde lyst til at gå ind i sagen. Tværtimod forsøgte foreningen ifølge Bovin at lægge låg på sagen, fordi man har nære relationer til højskolens bestyrelsesformand, Ole Christian Madsen.

”Christina holder hånden over sin gode ven Ole Christian, som holder hånden over sin forstander Ellen, som holder hånden over sin krænkende lærer. De beskytter deres egne interesser, samtidig med at de over for medlemmerne og i medierne trutter i trompeterne for et opgør med krænkelseskulturen,” siger Pia Bovin til Ekko.

”Det er hyklerisk. Når det kommer til stykket, er de ligeglade med de unge, vordende filmfolk og mest optaget af deres karriere. De er selv en del af den krænkelseskultur, de hævder at bekæmpe.”

Frarådet at sende klage
Det var Pia Bovin, der henvendte sig til Ekko om højskolesagen, og efter talrige artikler gør hun nu status.

Bovin går for alvor ind i sagen, da elever på European Film College i starten af 2020 fortæller hende om deres oplevelser med læreren, som vi kalder ”Diego”. Bovin sætter sig ned og formulerer et flere siders langt brev til skolens bestyrelse.

”Jeg føler et ansvar for at beskytte kommende kvindelige og mandlige elever imod magtmisbrug og uetisk opførsel,” skriver Pia Bovin og fortsætter:

”Jeg vil gerne dele nogle af mine oplevelser som lærer på denne skole, også selv om det kommer til at koste mig mit arbejde.”

Ud over sagen med den krænkende lærer handler klagebrevet også om et psykisk dårligt arbejdsmiljø på højskolen i Ebeltoft.

I første omgang sender Pia Bovin brevet til jurist Lars Kragh i sin fagforening Danske Filminstruktører, hvor hun har været medlem i mere end tyve år. Kort efter bliver hun ringet op af foreningens sekretariatsleder Sandra Piras.

”Hun fraråder mig på det kraftigste at sende brevet til bestyrelsen, for så risikerer jeg at blive fyret, som hun siger. Lars Kragh ringer lige efter og siger det samme.”

Pia Bovin sender efterfølgende statements fra de krænkede elever til foreningen, og Lars Kragh skriver tilbage, at det er en alvorlig sag. Men foreningen finder øjensynlig ingen anledning til at kontakte højskolen om sagen eller på anden vis gribe ind.

”Sådan er den her branche”
På det tidspunkt er Christina Rosendahl på vej ind i højskolens bestyrelse. Hun er derfor inhabil og kan ikke tale med Pia Bovin, lyder det fra Danske Filminstruktører.

Nogle uger senere fortæller Lars Kragh, at Christina Rosendahl endnu ikke formelt er indtrådt i bestyrelsen, og derfor er hun alligevel ikke inhabil. Samme dag, den 6. marts, taler Pia Bovin i telefon med forkvinden.

”Christina Rosendahl vil ikke gå ind i sagen og ønsker ikke at læse elevernes statements. Hun siger, at hun har tillid til ledelsens håndtering. Jeg spørger hvorfor, og hun svarer, at den elev, der flyttede ind hos Diego, ikke var elev mere og er et voksent menneske, så der er ikke noget problem. Hun har tydeligvis købt Ellen Riis’ historie.”

Skiltet med vejangivelse til Filmhøjskolen i Ebeltoft er blevet skrevet på af en person, der øjensynligt mener, at højskoletanken ikke lever i bedste velgående på stedet (foto: uoplyst).

Flere elever har bekræftet, at Diego havde et forhold med en kvindelig elev i 2017/2018-skoleåret, men Ellen Riis har holdt fast i, at hun ikke kendte til forholdet, før eleven flyttede ind i sommeren 2018.

”Jeg insisterer over for Christina på, at Diego og eleven selvfølgelig havde et forhold, inden hun flyttede ind. Men hun stopper mig. Hun siger, at jeg skal tale med bestyrelsesformand Ole Christian Madsen. Ham kan hun få fat i, for ham kender hun rigtigt godt. Jeg spørger: ’Hvad skal man gøre, hvis man ikke lige kender de rigtige?’ Christina svarer: ’Sådan er den her branche!’”

De små er magtesløse
Christina Rosendahl opfordrer Bovin til at benytte branchens såkaldte hotline for krænkelser.

Den har imidlertid kun åbent fire timer én gang om ugen, og telefonen besvares af en rådgiver fra Sex & Samfund uden kendskab til filmbranchen.

”Christina tilføjer, at jeg ikke kan bruge foreningens jurister til min sag på højskolen, for det er kun til instruktørarbejde. Hun prøver at slippe af med mig. Jeg oplever, at hun med vilje tager skyklapper på, så hun slipper for at tage et ansvar.”

I en senere mail til Pia Bovin har Sandra Piras gjort det klart, at undervisere har ret til juridisk støtte på lige fod med medlemmer i regulært instruktørarbejde.

”Jeg synes ikke, at det er sympatisk for en forkvinde at sige til et medlem, at man er nødt til at kende nogen i den her branche. Det udstiller jo problemet, at du skal have personlig forbindelse til dem med magt for at lykkes med noget.”

”Christina Rosendahl er en af de få i dansk film, der faktisk har magten til at ændre tingene. Alligevel accepterer hun et udemokratisk system, hvor de små er magtesløse, mens de store beskytter hinanden. Hvis du ikke er et navn eller kender de rigtige, er du lost.”

Krænkelser fortsætter
Efter at have talt med Rosendahl kommer Pia Bovin på telefonen igennem til Ole Christian Madsen.

”Han siger, at det bare er noget med nogle lidt upassende sms’er, som Diego har sendt. Læreren forlader nu højskolen, og Ole Christian betragter derfor sagen som lukket. Han bakker Ellen Riis op. Det er tydeligt, at han ikke gider bruge tid på mig,” siger Pia Bovin.

Ole Christian Madsen og forstander Ellen Riis skjuler dog den egentlige grund til, at Diego stopper.

På et møde for hele højskolen læser Ellen Riis en erklæring op, hvor hun understreger, at sagen ikke handler om sexchikane eller magtmisbrug, selv om det netop er årsagen til, at Diego er blevet fyret.

Hun fortæller heller ikke skolen, at læreren rent faktisk er blevet afskediget.

Senere kommer det frem, at European Film College forud for ansættelse af Diego i 2016 blev tippet om, at han havde en sexchikanesag på University of Texas. Men daværende forstander Nadia Reich Kløvedal valgte at overhøre advarslen.

Ellen Riis endte med at fyre den krænkende lærer, men da der dukkede en nyere krænkelsessag op, trak hun sig som rektor på European Film College (foto: Helle Arensbak).

Pia Bovin ender i 2020 med aldrig at sende sit brev til bestyrelsen. Kort efter sin samtale med Ole Christian Madsen bliver hun fyret af Ellen Riis.

Da Ekko tager krænkelsessagen op i 2021, dukker der en ny sag op. En kvindelig elev er i efteråret 2020 blevet fysisk krænket af en mandlig elev, uden at Ellen Riis har følt anledning til at irettesætte den unge mand.

Ifølge en kilde blev den krænkede opfordret til selv at sige fra. Det minder om Ellen Riis’ behandling af eleven ”Nadine”, som klagede over Diego. Riis sagde, at det hele kunne bunde i en misforståelse, og eleven fik at vide, at hun selv kunne sørge for at undgå at være alene sammen med læreren.

Det tangerer victim blaming, mener erhvervspsykolog Ditte Darko, der har været med til at stå for et arrangement om #MeToo for Danske Filminstruktører.

Taler med to tunger
Da den nye sag kommer frem, beslutter Ellen Riis sig for at trække sig som højskoleforstander.

Alligevel udsender bestyrelsen, som Christina Rosendahl nu er blevet en del af, en pressemeddelelse, hvor Ellen Riis roses i høje vendinger. Samtidig anklages Ekko for at have været ”urimeligt personforfølgende”.

Meddelelsen adresserer ikke de mange tidligere elevers kritik af ledelsen, og kun en enkelt krænket elev bliver omtalt, selv om mange har fortalt deres historie i Ekko.

Pressemeddelelsen chokerer Pia Bovin.

”Det er blevet dokumenteret, at Ellen Riis svigtede eleverne i en krænkelsessag, som jeg gjorde Christina Rosendahl opmærksom på for et år siden. Dengang forsøgte hun at lukke mig ned med det resultat, at eleverne blev ladt i stikken. Alligevel vælger hun offentligt at bakke Ellen Riis op. Det er forræderisk over for både eleverne og mig, som hun skulle repræsentere,” siger den tidligere lærer, som i dag er filmkonsulent på Filmværkstedet i København.

– Bestyrelsen har kritiseret Ekko for at være personforfølgende, og nu retter du et hårdt angreb på Christina Rosendahl. Er det egentlig i orden?

”Jeg har intet personligt imod Christina Rosendahl og ønsker selvfølgelig ikke at forfølge nogen. Men jeg vil gerne bidrage til at stoppe krænkelseskulturen, og vi kommer ikke udenom, at krænkelsessager drejer sig om specifikke personers adfærd og beslutninger. Det er ikke et system, der har krænket eleverne på højskolen, det er et bestemt menneske. Og det er ikke et system, som har ansvaret for at lade ham gøre det, men bestemte ledere og beslutningstagere.”

”Hvis vi skal komme til bunds i problemerne, bliver vi nødt til at kunne tale åbent om dem, og personer på magtfulde positioner skal kunne tåle kritik.”

”Når bestyrelsen kalder dækningen personforfølgende, forsøger de i virkeligheden at fralægge sig deres ansvar. De går efter budbringeren, som de gør til en syndebuk for at skjule deres dårlige håndtering af sagerne. De anklager tidligere elever, der modigt har stået frem, og de anklager mig, der har været et hovedvidne. De vender historien på hovedet, så de fremstår som ofre, men rent faktisk bliver de medkrænkere,” siger Pia Bovin.

Bestyrelsesformand Ole Christian Madsen har bakket op om rektor Ellen Riis på European Film College, som han mener har håndteret krænkelsessagen korrekt (foto: Daniel Hjorth).

Bovin undrer sig særligt over, at Christina Rosendahl har underskrevet pressemeddelelsen, når forkvinden gang på gang i medierne – Berlingske, DR, Jyllands-Posten, Folkebladet Lemvig med flere – har talt om vigtigheden af at gøre op med grænseoverskridende adfærd.

Til Kristeligt Dagblad sagde hun således den 12. oktober 2020: ”Vi skal opmuntre folk til at komme og sige det. En af udfordringerne er, at folk ikke tør komme og sige det i deres fagforeninger eller til ledere på settet. Det dur ikke.”

Pia Bovin mener, at det skriger til himlen.

”Christina Rosendahl kunne i marts 2020 have hjulpet med at sætte en stopper for krænkelsesmiljøet på European Film College. I stedet benægter hun, at der er problem for senere at angribe budbringeren og gøre ofrene – eleverne og mig – til gerningsmændene. Det sande offer bliver omdannet til at være en lovovertræder, for personforfølgelse er jo strafbart,” siger Pia Bovin.

”Danske Filminstruktører taler med to tunger. De lancerer otte indsatser mod grænseoverskridende adfærd, samtidig med at de lukker ned for en konkret sag, som et medlem kommer med og lige præcis handler om det, de ønsker at bekæmpe. Sagen kunne have givet dem en uvurderlig indsigt, men foreningen vil hellere se godt ud i medierne end hjælpe, når det virkelig gælder.”

Farlig krisehåndtering
Efter udrulningen af sagen i pressen henvender Pia Bovin sig igen til sin fagforening. Hun taler med Karen Bernheim, som er medlemmernes kontaktperson i forbindelse med grænseoverskridende adfærd. Og Bovin får bevilget samtaler hos konsulenthuset Hartmanns.

Danske Filminstruktører har købt i alt seks sessioner til den samlede gruppe medlemmer, der har oplevet grænseoverskridende adfærd.

”Jeg har fået bevilget to af timerne. Men psykologen indrømmer, at han ikke ved noget om filmbranchen. Jeg spørger ham, om det er forsvarligt at rippe op i et traume på to sessioner, og det mener han ikke,” fortæller Pia Bovin, der selv er uddannet psykoterapeut.

Psykologen, der af Danske Filminstruktører blev bevilget som terapeut for Pia Bovin, har sendt en kort kommentar til hendes oplevelse over mail.

”Min holdning til traumebearbejdning er, at det i reglen vil kræve langt mere end to sessioner. Det vil dog ofte være værdifuldt for klienter at tale med en psykolog, når de er i krise, selv om der er tale om kortere forløb,” skriver Anders Myszak.

Pia Bovin mener, at Danske Filminstruktører mangler en kompetence på dette felt.

”Danske Filminstruktører ved dybest set ikke, hvad de laver. De opretter en krisehåndtering, som faktisk kan være skadende for traumatiserede medlemmer.”

”Det er ikke ond vilje, men det her viser en enorm inkompetence. Deres initiativer ser godt ud på papiret, men de kan ikke rigtigt bruges til noget i virkeligheden.”

Ros for at stå frem
Pia Bovin har bedt om, at højskolesagen bliver taget op i Danske Filminstruktørers bestyrelse.

Efter et møde 13. april sender næstformand Klaus Kjeldsen et svar til Pia Bovin på vegne af bestyrelsen. Christina Rosendahl holdes ude af sagen, fordi hun ifølge foreningen er inhabil som medlem af bestyrelsen på European Film College.

”Først og fremmest vil vi anerkende dig for at have råbt op om problemerne og holde fast. I situationer som denne er der brug for folk, der tager ansvar og bryder tavsheden. Det har du gjort, også selv om det har skabt uro og en hel del konsekvenser omkring dig. Det er vigtigt, at der bliver sagt fra, når det er nødvendigt, som du gjorde,” skriver bestyrelsen.

Som forkvinde i foreningen Danske Filminstruktører er Christina Rosendahl en af de mest magtfulde personer i den danske filmbranche (foto: Mads Nissen).

I brevet medgiver Danske Filminstruktører også, at der på European Film College tydeligvis ikke har været en procedure på plads, som kunne sikre en ordentlig håndtering af grænseoverskridende adfærd.

”Der mangler simpelthen en ledelses-værktøjskasse at gribe fat i, når sådan noget sker,” skriver bestyrelsen. ”Det er netop den type værktøjskasse, som vi i Danske Filminstruktører er dybt involverede i at udvikle og udbrede.”

Bestyrelsen vil dog ikke offentligt kritisere andre organisationer, herunder filmhøjskolen, da de ikke er direkte involverede i deres organisation og ikke ser det som deres ansvar.

– Danske Filminstruktører anerkender dig for at råbe op, Pia Bovin. Er det ikke en ganske flot gestus?

”Tja, hvorfor vil de ikke sige noget offentligt? Det ville have en reel betydning frem for et personligt brev til mig. Og man kan altså ikke sige, at man ikke vil blande sig i andre organisationer, når foreningens forkvinde Christina Rosendahl og Ole Christian Madsen, som har en høj status i foreningen, sidder i European Film Colleges bestyrelse. Så har man blandet sig!” siger Pia Bovin.

”Det her viser, at Christina ikke både kan repræsentere Danske Filminstruktører og sidde i bestyrelsen på European Film College. Hun sidder også i bestyrelsen for Filmværkstedet og har efterhånden for mange kasketter på. Det er udemokratisk, at få mennesker sidder på alle de store poster. Især når det betyder, at man svigter sine medlemmer og trækker tavshedskortet, når der kommer kritik.”

”I denne sag har jeg mødt en mur af mennesker, som ikke vil lytte og ikke gider sætte sig ind i, hvad sagen handler om. De har bare villet lukke den ned.”

”Da jeg beslutter mig for at gå til Ekko, bliver jeg advaret af Lars Kragh fra Danske Filminstruktører mod at tale med magasinet. Han rykker flere gange for at få mig til at sende artiklen inden tryk, selv om jeg ikke har fået den. ’Hvis nu, vi har brug for, at der bliver justeret,’ skriver han. I stedet for at varetage mine interesser og tænke på de krænkede elever føles det snarere, som om foreningen forsøger at beskytte sig selv mod dårlig omtale.”

Forlis uden undersøgelse
I brevet til Pia Bovin noterer Danske Filminstruktører, at Klaus Hansen, direktør i FilmFyn og tidligere direktør i Producentforeningen, er blevet ansat som midlertidig forstander for at bringe højskolen på ret kurs.

– Ifølge vores kilder har Christina Rosendahl besøgt højskolen og stillet sig i spidsen for en proces, der skal stoppe krænkelseskulturen. Viser hun ikke her et ansvar?

”Det ved vi jo rent faktisk ikke noget om. For hun har ingenting sagt, og bestyrelsen henviser til Klaus Hansen, som heller ikke vil sige noget det. At indsætte Klaus Hansen er for mig at se en magtdemonstration. Han er en kransekagefigur fra filmbranchen, som ikke har noget som helst med højskolen at gøre.”

”Han siger som det første, at han vil beskytte eleverne mod dårlig presseomtale. Han sår tvivl om artiklerne, mens han lader, som om han vil de unge det godt. I virkeligheden handler det her om damage control og om at flytte fokus fra, hvad der er sket.”

”Den midlertidige forstander skal sikkert også undersøge skolens lærergruppe, hvor flere lærere jo indtil for nylig har forsvaret den krænkende lærer og ment, at han aldrig burde være blevet fyret! Men det ville klæde Hansen at være transparent.”

Klaus Hansen har overtaget posten som rektor på Filmhøjskolen fra Ellen Riis, men han vil ikke forholde sig til, hvad tidligere elever har været udsat for (foto: Producentforeningen).

– Man kan vel ikke fortænke Klaus Hansen i, at han trækker en streg i sandet og nu gerne vil se fremad?

”Det er faktisk forstemmende, at han kun vil tale med de nuværende elever og slet ikke forholde sig til de tidligere elever, som har oplevet krænkelser fra den lærer, som højskolen har holdt hånden over.”

”Det svarer til, at et skib er gået på grund, og i stedet for at lave en havariundersøgelse hyrer man bare en ny kaptajn, der tror, man kan sejle videre. Men hvis skibet skal sejle, kræver det, at nogen – som Danske Filminstruktører – tør gå ind og undersøge sagen.”

”Vi skal ikke glemme, at det her handler om fire årgange af unge mennesker, som har fået deres undervisningsrum forstyrret. Det er omkring 500 mennesker. En del af dem sidder nu og undrer sig over det manglende voksenansvar. Jeg formoder, at Ole Christian Madsen og hans bestyrelse arbejder under et principalansvar, eller gælder der andre regler for filmbranchefolk?”

Naturligt med flere poster
Vi har forelagt Pia Bovins kritik for forkvinde Christina Rosendahl, næstformand Klaus Kjeldsen, sekretariatschef Sandra Piras og jurist Lars Kragh i Danske Filminstruktører.

Ingen af dem har ønsket at stille op til interview. Sandra Piras svarer på kritikken om, at hun og Lars Kragh har forsøgt at ”lukke sagen ned” for at beskytte Danske Filminstruktører og ikke Pia Bovin.

”Sidstnævnte er simpelthen ikke korrekt, men som vi også har henvist til før, er det del af en ansættelsesretlig personalesag, som vi fortsat er afskåret fra at kommentere på.”

Sandra Piras henviser på alles vegne til et tidligere svar, hvor hun oplyser, at foreningen både personligt og professionelt har forsøgt at hjælpe Pia Bovin.

”Jeg kan derfor ikke genkende Pia Bovins redegørelse over forløbet,” skriver Sandra Piras og tilføjer om kritikken af forkvinden i en dobbeltrolle:

”Den danske filmbranche er lille, og vi anser det ikke automatisk for diskvalificerende, at dygtige og erfarne filmfolk sidder på flere poster, så længe der hverken foreligger subjektiv eller objektiv inhabilitet. Med bestyrelsesposten i European Film College in mente, har vi dog sørget for, at Christina ikke deltager i vurderingen af Pia Bovins henvendelse til Danske Filminstruktører vedrørende filmhøjskolen eller modtager mails herom. Der er således ingen mulighed for inhabilitet i forhold hertil.”

Forkæmper for sundt arbejdsmiljø
For sit eget vedkommende tilføjer Sandra Piras, at hun oplever, at ”Ekko med disse udokumenterede angreb mod og personlige holdninger om vores forkvinde og vores forening har nået et nyt lavpunkt”.

”I mit årelange samarbejde med Christina har jeg set en dedikeret og passioneret forkæmper for et sundt arbejdsmiljø i den danske filmbranche (og for vores medlemmer), og jeg kan således på ingen måde genkende de motiver, Pia Bovin tillægger hende,” udtaler sekretariatschefen.

Bestyrelsen på European Film College er også blevet forelagt kritikken, men ønsker ikke at kommentere. Det samme gælder for den midlertidige forstander Klaus Hansen, som henviser til bestyrelsens pressemeddelelse i forbindelse med hans ansættelse.