Producenter tjener håndører på Netflix & co.

Blockbuster er død, og dvd-salget skranter, mens Video on Demand-tjenesterne vinder også herhjemme mere og mere indpas.

Foreningen Danske Filminstruktører – bakket op af Det Danske Filminstitut – foreslog i gårsdagens Politiken, at man bør udsende de mere kunstneriske film på internettet hurtigere, end man gør i dag.

Men hvor mange af de penge, vi lægger for film hos online-tjenester som Netflix, YouBio, ViaPlay og iTunes, går egentlig til de producenter og kreative kræfter, der laver filmene?

En tredjedel til producenten
På tjenester som YouBio, ViaPlay og iTunes betaler man cirka 40-50 kroner for at kunne streame nye film i 48 timer. Efter nogle måneder ryger filmene ned på 20-30 kroner.

Ekko har talt med en række større danske producenter, og de tegner et ensartet billede af afkastet: Kun lidt over en tredjedel af pengene går til producenten.

Video on Demand-udbyderen snupper omkring 20 procent (30 procent for Apples vedkommende) af hver leje.

Distributøren skal også have tyve procent, ti procent ryger i moms, og så er der omkostninger forbundet med at få filmen markedsført og gjort klar teknisk.

Koster filmen 19 kroner at leje – som danske film som Den skaldede frisør og Kapringen (begge fra sidste år) lige nu gør på YouBio – vil der være cirka syv kroner tilbage til dem, der har lavet filmen. Og antallet af udlejninger er langt fra nok til, at det batter i kassen.

Engangsbeløb til Netflix
Endnu værre står det til, når filmene bliver lagt op på abonnementstjenester, hvor man betaler et fast månedligt beløb for adgang til et uendeligt antal film.

Netflix holder antal abonnenter tæt ind til kroppen, og det samme gælder, hvor mange der ser de enkelte film. De betinger sig også, at deres samarbejdspartnere holder de enkelte kontrakter hemmelige, men ifølge Ekkos oplysninger er Netflix langt fra nogen guldgrube for den danske filmbranche.

Distributørerne sælger filmen for et engangsbeløb for en bestemt periode, og der er således ikke ekstra gevinst, selvom filmen bliver et veritabelt online-hit. En typisk betaling fra Netflix kan ligge på 50.-100.000 kroner for et-to år.

Sammenholdt med udviklingen i dvd-salget betyder det, at indtægterne er faldet faretruende, lyder det fra flere producenter.

Armadillo til spotpris
”Omsætningen på dvd-markedet for vores Far til fire-film er faldet fra 8 til 3,5 millioner kroner. Og vi henter i dag kun 3.-500.000 fra Video on Demand,” siger Henrik Møller-Sørensen, adm. direktør hos Asa Film.

”Folk er vant til, at prisen er lav, og det er meget svært at forhandle særaftaler med VoD-udbyderne. Man kan jo se på de forskellige tjenester, at prisen mere eller mindre er den samme, uanset om det er en blockbuster eller smal film,” fortsætter han, mens Ronnie Fridthjof fra Fridthjof Film kommer med et soleklart eksempel:

”Armadillo var en de mest sete dokumentarfilm på den nordamerikanske udgave af Netflix, da den kom ud. Det har vores amerikanske distributør fået cirka 180.000 kroner for, siden filmen blev lagt op for to år siden. Og det er jo så kun en del af det beløb, der går tilbage til os som producent,” siger han.

Fra eje til leje
Problemet for filmbranchen er ikke mindst, at salget af dvd’er ikke er blevet erstattet af et lignende salg på nettet, men af netop leje eller abonnementsbetaling. Det forklarer Bo Ehrhardt, producent hos Nimbus Film.

”Det var salget af dvd’er, der gav penge, for der var god omsætning i at sælge en dvd til 179 kroner. Mens udlejning via Blockbuster gav forsvindende lidt,” siger han.

”Det er en stor udfordring for os, at trenden går mod streaming og leje på nettet frem for download til eje. Det har fjernet en stor del af vores omsætning. Men Video on Demand-markedet er ikke faldet på plads endnu, og vi håber alle sammen på, at det en dag kan give nogle indtægter.”

Blår i øjnene
Danske Filminstruktørers opfordring om hurtigere tilgængelighed på online-tjenesterne kommer på baggrund af en stor rapport, som Deloitte har lavet i samarbejde med Filminstituttet.

Her efterlyser man nye forretningsmodeller, og en del af håbet deponeres i de digitale muligheder. Men det skal man være varsom med, mener producent Michael Obel.

”Det kan virke som at stikke os blår i øjnene,” mener han og peger på, at folk faktisk bruger rigtigt meget tid på at se film, enten i biograferne eller derhjemme.

”Man kan ikke forvente, at folk skal se flere film, og samtidig falder priserne. Så hvilke forretningsmodeller skulle så bringe os guld fra himlen? Jeg kan ikke få øje på dem,” siger han og fremhæver, at mens dvd-salget er faldet med 80 procent, har VoD-markedet kun indhentet ti procent af det forsømte.

Folk vil betale mere
Både Michael Obel og Ronnie Fridthjof fremhæver, at forbrugeren faktisk gerne vil betale en højere pris for at se film online.

”Så længe vi har store problemer med pirateri og med, at supermarkederne sælger filmene til discount-pris, er det svært,” siger Obel, der både har produceret Ole Bornedals film og de nye Min Søsters Børn-film.

”Men arbejder man med de udfordringer, vil folk gerne betale mere. Og der er det også nødt til at gå op for online-udbyderne, at der ingen grund er til at gå ned i pris, hvis en film er populær. Men de er svære at gå i dialog med, fordi dansk film bare er en lille dråbe i det store hav, som de jo står for.”

Hvad vil YouSee?
Ronnie Fridthjof mener også, at den manglende variation i priserne på VoD-siderne er gammeldags.

”Det er absurd, at prisen ikke er der, hvor forbrugerne er. Hvorfor skal alle varer koste det samme? Der er jo ingen andre markeder, der har samme mangel på differentiering,” konstaterer han.

”Alle for én kostede 79 kroner på VoD, og det ville forbrugeren gerne betale. Og hvis de vil betale for 149 kroner for en dvd i butikkerne, hvorfor skulle de så ikke ville betale noget tilsvarende på nettet?”

”Man kan nogle gange få den mistanke, at en udbyder som YouSee (der er ejet af TDC, red.) hellere vil have, at forbrugeren bruger båndbredde på at se en masse film – og dermed har brug for en stærk internetforbindelse – end at de ser færre film og betaler mere for dem.”

Amerikanerne sætter standard
Producenter og distributører er nødt til at hæve den minimumspris, de sælger filmen til VoD-udbyderne for, mener Ronnie Fridthjof. Så bliver udbyderne nemlig også nødt til at hæve deres priser.

”Vi har vænnet forbrugerne til en pris, som vi lige så stille er nødt til at tvinge opad. Men det er selvfølgelig svært, fordi amerikanerne sætter en standard, og derfor tror jeg også grundlæggende, slaget om filmøkonomien skal vindes andre steder end på det digitale område – som er blevet lidt af et buzz-ord. For eksempel ved, at flere penge går til investering i produktioner, der kan tjene penge internationalt,” siger producenten.

Han advarer således også mod, at man ved næste filmforlig laver regler i de såkaldte standardaftaler for, hvornår film skal gå fra biograferne til at være tilgængelige på Video on Demand.

”Man bør give producenten mest mulig fleksibilitet, så vi – selvfølgelig med nogle maksimumgrænser, ligesom vi har i dag – kan bestemme, hvornår filmene går fra den ene platform til den anden. Vi er jo ikke interesseret i at få en film hurtigt på VoD, hvis den er et kæmpe hit i biograferne, eller i at få den hurtigt på tv, mens man stadig tjener penge på salg og leje.”

Vi forventer senere at følge op med et interview med YouSee om filmpriserne på tjenester som YouBio.