Q&A: Jens Jonsson

To skilsmissebørn skændes i en bil. Den ældre bror piner og plager den yngre bror, men der er ikke nogen til at gribe ind. Uden for bilen er deres forældre nemlig travlt optagne af at skændes.

Svenske Jens Jonssons Bror min er en intens og ubehagelig skildring af moderne familieliv. Kortfilmen vandt en Sølvbjørn på Berlinalen i 2002 og er nu inkluderet på dvd’en Nordic Short Films, som følger med det nye nummer af Ekko.

Jens Jonsson er født i 1974 og uddannet på Dramatiske Institutet i Stockholm. Her fortæller han om arbejdet med Bror min fra 2001. En film, som han i 2008 har fulgt op med spillefilmen Kongen af ping pong.

- Hvordan startede filmen, og hvilke omstændigheder blev den til under?

”Den blev skrevet hurtigt på to dage, øvet én dag og optaget på ti rullers film en anden dag. Det hele skete i løbet af en uge, hvor jeg og min kameramand havde lånt et kamera fra vores filmskole.”

- Hvad var intentionerne?

”Jeg ville prøve at arbejde med børn. Jeg havde fået at vide, at det var umuligt at arbejde med børn og dyr. Det viste sig at være det rene vås.”

- Hvad var den største udfordring - både kunstnerisk og teknisk?

”At få det til at virke ægte. Vi havde en rulle sort-hvid råfilm, så jeg var nødt til at finde ud af, hvordan den kunne bruges i kortfilmen.”

- Hvordan ser du på resultatet nu?

”Jeg kan ret godt lide det. Jeg har forsøgt mig med forskellige stilarter som instruktør - både realistisk og abstrakt - og nu vil jeg rigtig gerne vende tilbage til en mere realistisk stil.”

- Hvad var det vigtigste, du lærte i forbindelse med denne specifikke film?

”Enkelhed er ikke altid enkel.”

- Hvad har filmen betydet for din karriere?

”Jeg modtog mange priser for den. Og nogle folk kan stadig huske den.”

- Synes du, at film fra de nordiske lande besidder en særlig stemning eller tone?

”Realismen er stærk i de nordiske lande. Selvfølgelig er der undtagelser som Bergman, Roy Andersson, Aki Kaurismäki og et par andre instruktører. Hvert land producerer deres egne komedier, og politidramaer er populære i Sverige. Men nu og da bryder en interessant film igennem, og jeg tror, at der er potentiale for flere interessante ting i fremtiden.”

- Anser du dig selv for at være en nordisk manuskriptforfatter - kunstnerisk set - og føler du dig forbundet med en særlig nordisk fortælletradition?

”Ja, det gør jeg. Jeg elsker Strindberg, Bergman, Roy Andersson, Jan Troell og en masse fantastiske kunstmalere som for eksempel Lars Lerin.”

- Hvilken nordisk film fra samtiden har gjort det største indtryk på dig?

”Det er svært at sige. Jan Troells Her har du dit liv kan jeg huske, gjorde et stort indtryk på mig. Og Bergmans Persona og Tystnaden gjorde det også.”

- Hvad er det bedste og værste ved at producere film i et nordisk samarbejde?

”Støtten fra alle partnerne - tv, fonde, Det Svenske Filminstitut, regionerne og så videre - er fantastisk i de nordiske lande. Men på den anden side er det svært at lave dyre film.”