Q&A: Ruben Östlund

Svenske Ruben Östlund er kendt for at udforske individets forhold til fællesskabet, og i den henseende er hans Scen nr: 6882 ur mitt liv ingen undtagelse.

Kortfilmen fra 2005 er Östlunds bidrag til dvd’en Nordic Short Films, og den viser noget om effekten af gruppepres, da en ung vovehals skal bevise, at han tør springe ud fra en bro.

Ruben Östlund er født i 1974 og har instrueret to spillefilm. De ufrivillige fra 2008 blev valgt som Sveriges kandidat til en Oscar, og for sin kortfilm Händelse vid bank modtog han i 2010 en Guldbjørn på Berlinalen. Til næste år er der premiere på hans tredje spillefilm Play.

- Hvordan startede filmen, og hvilke omstændigheder blev den til under?

”Jeg blev interesseret i en hændelse, jeg så i et ’Caught On Tape’-program, hvor et amatørkamera fangede en lavine, der blev udløst, da en fransk skipatrulje udførte en dynamit-sprængning. Kameramanden filmede på sikker afstand fra en restaurants solterrasse. I baggrunden kunne man høre restaurantens gæster, der heppede af begejstring. Lavinen voksede sig større og større, og pludselig kom den over en bakke, tæt på restauranten. På et øjeblik skiftede de glædesfyldte tilråb til panikagtige skrig. Det pludselige skift ville jeg gerne skabe i Scen nr: 6882 ur mitt liv også. Begejstring, der på et splitsekund forvandler sig til panik.”

- Hvad var intentionerne?

”Ud over at fremhæve en bestemt slags menneskelig adfærd var målet at lave en prisvindende film.”

- Hvad var den største udfordring - både kunstnerisk og teknisk?

”Filmen er bygget op omkring tre scener, og vi havde tre dage til at filme i. Den ungarske fotograf Tibor Gent og jeg havde en spektakulær idé til kameravinklen i den anden scene. Holdet brugte halvdelen af en dag på at bygge et seks meter højt tårn på broen. På tårnet placerede vi en kranarm, som kameraet blev monteret på. Da det hele var klart, og jeg endelig kunne se, hvordan kameravinklen så ud i monitoren, vidste jeg med det samme, at jeg aldrig ville bruge den optagelse. Det var helt forkert. Jeg brugte megen energi på at overbevise Tibor og holdet om, at vi var nødt til at pille tårnet ned igen uden at optage noget overhovedet. Tibor blev rigtig sur, og desværre har vi aldrig arbejdet sammen siden.”

- Hvordan ser du på resultatet nu?

”Jeg genså filmen her for nylig og var ret overrasket over, hvor intelligent og morsom den faktisk er.”

- Hvad var det vigtigste, du lærte i forbindelse med filmen?

”At jeg skal være i stand til at genoverveje mine beslutninger gennem hele processen.”

- Hvad har filmen betydet for din karriere?

”Jeg tror, at det vigtigste ved Scen nr: 6882 ur mitt liv var, at jeg og produceren Erik Hemmendorff begyndte at arbejde i den konstellation, der skulle blive til vores produktionsselskab Plattform Produktion.”

- Synes du, at film fra de nordiske lande besidder en særlig stemning eller tone?

”Nej, som film i almindelighed synes jeg, at nordiske film for det meste handler om at efterligne stemninger og toner fra succesfulde, amerikanske film. Men der er selvfølgelig også undtagelser.”

- Anser du dig selv for at være en nordisk manuskriptforfatter - kunstnerisk set - og føler du dig forbundet med en særlig nordisk fortælletradition?

”Nej, det kan jeg ikke påstå, at jeg gør. Plattform Produktion er for nylig begyndt at samarbejde med to andre selskaber, Third Films fra Storbritannien og Borderline Films fra USA. Da vi så Duane Hopkins’ Better Things fra Third Films og Antonio Campos’ Afterschool fra Borderline, følte vi os forbundet til deres værker. Det sker ikke særlig tit.”

- Hvilken nordisk film fra samtiden har gjort det største indtryk på dig?

”Jeg vil hellere nævne en instruktør end en bestemt film: Roy Andersson, uden tvivl. Men faktisk ikke hans stil. Det er i virkeligheden hans indstilling til sit arbejde, som inspirerer mig. Jeg synes, at han og produceren Kalle Boman er to af de mest interessante og inspirerende mennesker i den nordiske filmindustri i dag.”