Regeringen kommer aviser til undsætning
Folketinget åbnede traditionen tro i tirsdags, hvor politikere var tilbage på tinge og klar til at debattere landets fremtid.
Der er dog blevet arbejdet hårdt i kulissen af både politikere og embedsmænd. I hvert fald udgav Finansministeriet i går et forslag til finansloven for 2020 på intet mindre end 3.600 sider!
I den del af teksten, der omhandler finansieringen i Kulturministeriet, fremgår det, at den nye regering ruller nogle af de tiltag tilbage, som den forrige regering med støttepartiet Dansk Folkeparti ellers havde sat i søen med medieaftalen fra sidste år.
Den planlagte besparelse på mediestøtten er til dels trukket tilbage, så der med de nu 392,4 millioner kroner kun er tale om to millioner mindre end i år. De penge skal blandt andet bruges til at bevare støtteloftet på 17,5 millioner til landsdækkende dagblade, som ellers var blevet sat ned til elleve millioner.
”Vi har besluttet ekstraordinært at bevare den økonomiske ramme for mediestøtten i 2020, indtil vi kan forhandle en nye medieaftale på plads. Det betyder, at vi styrker dagbladene i 2020, da de ud over gevinsterne fra nulmomsen kan se frem til en uændret økonomisk mediestøtteramme,” udtaler Joy Mogensen til MediaWatch, hvor hun henviser til nulmomsaftalen, som trådte i kraft 1. juli.
”Vi holder med dette finanslovsforslag hånden under de mindre dagblade, som stod til at blive særligt hårdt ramt af, at den tidligere regering ikke fik gennemført de ændringer, de havde lagt op til på mediestøtteområdet.”
Uafklaret fremtid
Den nye medieaftale bliver efter planerne først forhandlet på plads til næste år, oplyser Kulturministeriet til Filmmagasinet Ekko.
Dermed er situationen stadig uafklaret i forhold til mange af de andre punkter, som var en del af sidste års smalle medieaftale.
Det gælder eksempelvis støtten til såkaldte nichemedier, der ifølge et lækket notat udarbejdet af Kulturministeriets embedsmænd tæller Computerworld, Forbrugerrådet Tænk og Filmmagasinet Ekko.
I sidste års medieaftale stod der, at støttekravene skulle skærpes, så et medie skal ”rette sig mod en bred kreds af brugere” og at ”det redaktionelle indhold skal omhandle en flerhed af emneområder med en vis ligelighed i behandlingen”.
Hvordan det punkt vil blive behandlet i en kommende medieaftale står derfor hen i det uvisse. Men det er værd at bemærke, at den pulje på 25 millioner kroner til ugeaviser, som blev oprettet i den seneste medieaftale, ikke er blevet til noget.
De penge er derfor gået til hovedpuljen og har været med til at finansiere opretholdensen af det nuværende niveau for mediestøtte.
Kommentarer