Rungende spørgsmål i Ekkodalen

Den 22. december bragte Filmmagasinet Ekko et læserbrev fra en nuværende Filmskoleelev med optegnelser af en daglig skoleundervisning båret af ”gamle, hvide dinosaurer”.

Ekko har grundet skribentens frygt for repressalier valgt at anonymisere denne.

Den gestus har Ekko dog kun forundt skribenten. For i brevet rettes skytset eksplicit mod en håndfuld af Filmskolens andre elever – alle fremhævet ved navn og værk – med anklager om, at deres skolefilm frem for alt gengiver undervisernes tonedøve og racistiske tankegods.

Det er en hård og alvorlig anklage.

Men i dette tilfælde er den mest af alt diffus. For alle de beskrevne filmeksempler kan lige så vel læses som udtryk for diametralt modsatte ideologiske intentioner alt efter øjet, der ser.

Med andre ord så fik jeg bag kritikken primært indtryk af film, der forsøgte at give stof til eftertanke.

Under bussen
Men hvad der for alvor problematiserer brevet er, at ingen af de benævnte film er offentligt tilgængelige. Det er heller ikke meningen, at de skal være det.

Det er nemlig såkaldte midtvejsfilm, der er skabt til Filmskolens afgrænsede forum. Stopprøver, hvor eleverne kan få lov til at prøve tanker og idéer af uden at skulle frygte for offentlighedens dom.

Ekkos læsere har altså ikke andet at vurdere filmene og anklagerne ud fra end skribentens egen læsning påklistret de navngivne elever. Og det fremgår ikke heraf, hvorfor elevernes individuelle filmsprog skulle være ukritiske ekkoer af undervisningen og ikke repræsentationer af deres personlige kunstidealer.

Kort fortalt smider en anonym skribent altså navngivne kunstskoleelevers ikke-offentlige skoleopgaver under bussen i landets største filmmagasin som værende ukritiske eksemplificeringer af skolens angiveligt diskriminerende undervisning.

Kan man forestille sig et tarveligere scenarie for en kunstskoleelev?

Udfordrer vedtagne normer
Filmskolens rektor, Tine Fischer, er efterfølgende blevet interviewet af Ekko. Det samme er to af skolens lærere og tre af de fire navngivne elever.

De udtrykker alle en overraskende grad af forståelse for eleven med læserbrevet. Det giver da anledning til håb, at der er grundlag for samhørighed (i hvert fald den ene vej).

Men når forståelsen for skribenten er så udtalt, som den åbenbart er, hvorfor er der så overhovedet behov for at anonymisere brevet til at starte med?

Diskussionen om undervisningens forpligtelse til at forholde sig til nye tankesæt forekommer i forskellige varianter rundt omkring på landets kunstskoler i disse år.

Den er væsentlig, principiel og bringer alle tænkelige holdninger til bordet. Og som alle vigtige diskussioner har den kritiske faldgruber i hver en lejr. Personligt bliver jeg altid begejstret – provokeret og håbefuld – når nye kunstnere forstår at sætte spørgsmålstegn ved de antagne normer og lægge skinnerne mod en ny og forhåbentligt bedre fremtid.

Skyttegravskrig
Men jeg synes, at det er decideret bekymrende, at Ekko helt ukritisk vælger at publicere brevet i dets nuværende form.

Ekko, der hylder den spirende filmkunst side om side med den etablerede. Ekko, der i årevis flot og fornemt har dannet platform for unge filmskabere som en startrampe til karrieren og udstillingsvindue til branchen.

Hvad er grundlaget for, at Ekko vælger at tillade fuld anonymitet for skribenten, men ikke giver den til de omtalte kunstnere, der rent faktisk har ret til den? Og hvad er Ekkos egen holdning til den overordnede problemstilling, når mikrofonen ikke holdes i strakt arm?

Ville en anonym kunstner fra den politiske højrefløj eller en filmskoleunderviser for eksempel også nyde samme beskyttelse i bladet, hvis de havde brug for at sende svadaer mod navngivne konkurrenter og politiske modstandere?

Hvis der ikke skal gå kluddermor, skyttegrav og ekkokammer i debatten om kunstskolerne, er det bidende nødvendigt, at den altid foregår på et fair grundlag, hvor alle har lige ret til at artikulere, kritisere og ikke mindst at skabe – fri af frygt for repressalier eller offentlige snigskytteangeb fra hvem som helst.

Det burde Ekko af alle platforme være sig bevidst.