Debat om Filmskolen
09. jan. 2022 | 20:37

Rungende spørgsmål i Ekkodalen

Foto | Destination Bornholm
Ekkos artikler om racisme på Filmskolen har givet genlyd i andre medier. Nu stiller komponist kritiske spørgsmål til magasinet.

Hvorfor tillader Ekko en elev fra Filmskolen at være anonym, når vedkommende tarveligt smider navngivne elever under bussen? Chefredaktøren svarer.

Af Lasse Aagaard

Den 22. december bragte Filmmagasinet Ekko et læserbrev fra en nuværende Filmskoleelev med optegnelser af en daglig skoleundervisning båret af ”gamle, hvide dinosaurer”.

De er ikke opdateret med tidens krav om inklusion, og deres kulturelle arvegods består primært af andre gamle, hvide, mandlige kunstnere.

Ekko har grundet skribentens frygt for repressalier valgt at anonymisere denne.

Den gestus har Ekko dog kun forundt skribenten. For i brevet rettes skytset eksplicit mod en håndfuld af Filmskolens andre elever – alle fremhævet ved navn og værk – med anklager om, at deres skolefilm frem for alt gengiver undervisernes tonedøve og racistiske tankegods.

Det er en hård og alvorlig anklage.

Men i dette tilfælde er den mest af alt diffus. For alle de beskrevne filmeksempler kan lige så vel læses som udtryk for diametralt modsatte ideologiske intentioner alt efter øjet, der ser.

Med andre ord så fik jeg bag kritikken primært indtryk af film, der forsøgte at give stof til eftertanke.

Under bussen
Men hvad der for alvor problematiserer brevet er, at ingen af de benævnte film er offentligt tilgængelige. Det er heller ikke meningen, at de skal være det.

Det er nemlig såkaldte midtvejsfilm, der er skabt til Filmskolens afgrænsede forum. Stopprøver, hvor eleverne kan få lov til at prøve tanker og idéer af uden at skulle frygte for offentlighedens dom.

Ekkos læsere har altså ikke andet at vurdere filmene og anklagerne ud fra end skribentens egen læsning påklistret de navngivne elever. Og det fremgår ikke heraf, hvorfor elevernes individuelle filmsprog skulle være ukritiske ekkoer af undervisningen og ikke repræsentationer af deres personlige kunstidealer.

Kort fortalt smider en anonym skribent altså navngivne kunstskoleelevers ikke-offentlige skoleopgaver under bussen i landets største filmmagasin som værende ukritiske eksemplificeringer af skolens angiveligt diskriminerende undervisning.

Kan man forestille sig et tarveligere scenarie for en kunstskoleelev?

Udfordrer vedtagne normer
Filmskolens rektor, Tine Fischer, er efterfølgende blevet interviewet af Ekko. Det samme er to af skolens lærere og tre af de fire navngivne elever.

De udtrykker alle en overraskende grad af forståelse for eleven med læserbrevet. Det giver da anledning til håb, at der er grundlag for samhørighed (i hvert fald den ene vej).

Men når forståelsen for skribenten er så udtalt, som den åbenbart er, hvorfor er der så overhovedet behov for at anonymisere brevet til at starte med?

Diskussionen om undervisningens forpligtelse til at forholde sig til nye tankesæt forekommer i forskellige varianter rundt omkring på landets kunstskoler i disse år.

Den er væsentlig, principiel og bringer alle tænkelige holdninger til bordet. Og som alle vigtige diskussioner har den kritiske faldgruber i hver en lejr. Personligt bliver jeg altid begejstret – provokeret og håbefuld – når nye kunstnere forstår at sætte spørgsmålstegn ved de antagne normer og lægge skinnerne mod en ny og forhåbentligt bedre fremtid.

Skyttegravskrig
Men jeg synes, at det er decideret bekymrende, at Ekko helt ukritisk vælger at publicere brevet i dets nuværende form.

Ekko, der hylder den spirende filmkunst side om side med den etablerede. Ekko, der i årevis flot og fornemt har dannet platform for unge filmskabere som en startrampe til karrieren og udstillingsvindue til branchen.

Hvad er grundlaget for, at Ekko vælger at tillade fuld anonymitet for skribenten, men ikke giver den til de omtalte kunstnere, der rent faktisk har ret til den? Og hvad er Ekkos egen holdning til den overordnede problemstilling, når mikrofonen ikke holdes i strakt arm?

Ville en anonym kunstner fra den politiske højrefløj eller en filmskoleunderviser for eksempel også nyde samme beskyttelse i bladet, hvis de havde brug for at sende svadaer mod navngivne konkurrenter og politiske modstandere?

Hvis der ikke skal gå kluddermor, skyttegrav og ekkokammer i debatten om kunstskolerne, er det bidende nødvendigt, at den altid foregår på et fair grundlag, hvor alle har lige ret til at artikulere, kritisere og ikke mindst at skabe – fri af frygt for repressalier eller offentlige snigskytteangeb fra hvem som helst.

Det burde Ekko af alle platforme være sig bevidst.

Kære Lasse Aagaard.

Vi har ikke anonymiseret eleven.

Det var et krav fra skribenten, og efter at vi havde undersøgt, om debatten på Den Danske Filmskole kunne fortælles på en anden måde, accepterede vi at gøre en undtagelse og lade eleven, hvis identitet vi kender, være anonym. Fordi personen som førsteårsstuderende er nederst i Filmskolens hierarki, og fordi der desværre er en reel risiko for at blive frosset ud af filmbranchen, hvis man tager bladet fra munden. Især som ung og ny.

Ligesom andre medier benytter vi med jævne mellemrum anonyme kilder, og vi fandt, at det var relevant at viderebringe de betænkeligheder, som whistlebloweren fremlægger i sit indlæg. Det var samtidig afgørende for os at bruge indlægget som afsæt til at lade andre på skolen – rektor, lærere og elever – komme til orde.

Debatten handler ikke om at kaste nogen ”under bussen”, og som du selv noterer, så er der i Ekkos dækning, hvor eleverne har fået rig lejlighed til at reflektere over deres film, plads til en anden opfattelse af midtvejsfilmene end den kritiske elevs.

Filmene bliver vist for hele skolen og er lavet til at blive vurderet af en lang række prominente personer fra den filmbranche, som eleverne efter uddannelsen skal ansættes i. Der snakkes på kryds og tværs i branchen, og en ekstern lærer på skolen har da også indirekte givet udtryk for sin holdning til dem på sit sociale medie. Helt lukkede og beskyttede er filmene med andre ord ikke.

Vi mener, at vores dækning kaster lys over en skole, som måske er på vej i en ny retning. Hvor skolen med manusguruen Mogens Rukov i spidsen stod for en fri og fandenivoldsk kunst, der dyrker det farlige og forbudte uden moralsk fordømmelse, er der i dag en betoning af kunstnerens ansvarlighed i forhold til de politiske og sociale konsekvenser, som et filmværk kan have i samfundet.

Er det en relevant debat at føre offentligt om en af Danmarks dyreste skoler?

Ja, det mener vi, og det har da også givet genlyd i andre medier. Og som Filmskolens prorektor Kim Leona siger i vores interview: ”Det er ærgerligt, hvis vi ikke kan diskutere de her ting offentligt. Vi uddanner fremtidens filmkunstnere og filmskabere. Derfor skal vi have en åben og tryg dialog, hvor det faktisk er muligt at sige, hvad man mener. Det skal selvfølgelig også kunne tåle dagens lys.”

Venlig hilsen

Claus Christensen, chefredaktør

Kommentarer

Lasse Aagaard

Født 1986 i Faaborg.

Uddannet filmkomponist fra Syddansk Musikkonservatorium i 2018.

Fulgte gennem sin uddannelse undervisningen på Den Danske Filmskole fra 2016 til 2018.

Har en enkelt gang været gæsteunderviser på Filmskolen.

Vandt prisen for bedste originale musik ved Ekko Shortlist Awards i 2017 for Vi lader billedet stå et øjeblik og i 2020 for Viktor på månen.

Vært på Natsværmeren på P2.

© Filmmagasinet Ekko