Rygter om dansk filmsensation i Cannes

Den store drøm for de fleste filmskabere i Danmark er at blive udtaget til det officielle program på Cannes-festivalen i Sydfrankrig.

Det er ikke noget, som der bliver talt højt om, men en lang række håbefulde danske instruktører og producere har sendt deres nye film til festivalen i håbet om at slippe gennem nåleøjet (sikkert de fleste af dem, som er nævnt i denne artikel).

Det lykkes dog så sjældent, at der nærmest skal være tale om et mirakel. I dette årtusinde har kun Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Nicolas Winding Refn haft film i hovedkonkurrencen.

Det er meget sandsynligt, at de i år vil få følgeskab af svensk-iranske Ali Abbasi, der bor i Danmark og er uddannet på Den Danske Filmskole. Han har skabt den samfundskritiske seriemorderfilm Holy Spider om en religiøs familiefar, der vil rense en iransk by for prostituerede.

Efter at Abbasi i 2018 vandt den næstbedste konkurrence i Cannes, Un Certain Regard, med Grænse, vil det ikke være nogen overraskelse, hvis Abbasi avancerer til hovedkonkurrencen. Det vil bringe ham i samme liga med de førende, kunstneriske instruktører i verden.

Men spørgsmålet om den danskproducerede Holy Spider får følgeskab af en anden dansk film.

Norsk triumfkort
Efter at vi bragte vores artikel med branchebladet Varietys forudsigelser af udtagne film, er vi blevet kontaktet af en filmperson, der mener at vide, at endnu en dansk film er udtaget.

Hvis det drejer sig om hovedkonkurrencen, vil det være en stor sensation. Men selv hvis der ”kun” er tale om Un Certain Regard, vil der være tale om en gedigen overraskelse.

Hvilken film? Det er, som man siger, et godt spørgsmål.

Amalie Næsby Fick har denne sommer premiere på animationsfilmen Lille Allan, som efter Ficks bidrag til hittet Den utrolige historie om den kæmpestore pære er ventet med spænding.

Talentet Puk Grasten har filmatiseret Leonora Christina Skovs succesroman Den, der lever stille, som skildrer forfatterens opgør med sine kontrollerende forældre.

Teaterinstruktøren Christian Lollikes filmdebut med den barokke Danmarks-fortælling Kagefabrikken må siges at være en dark horse, og det samme er en anden spillefilmdebuttant, Alexander Bak Sagmos Esthers orkester, om et parforholds op- og nedture.

Martin Skovbjerg (Brakland) er også snart aktuel med København findes ikke, der handler om en ung fyr, der har levet tilbagetrukket med sin kæreste, som nu er forsvundet. Filmen er skrevet af ingen ringere end norske Eskil Vogt, der sidste år var i Cannes med gyseren De uskyldige og – som manuskriptforfatter – Joachim Triers Verdens værste menneske.

Alene Eskil Vogts navn garanterer en forhåndsinteresse fra Cannes-festivalen, der er kendt for at holde fast på filmfolk, de sætter særligt højt.

Comeback til Bille August
Der er også Susanne Biers søn, Gabriel Bier Gislason, som debuterer med gyseren Natten har øjne. Den har et jødisk-religiøst tema, der kunne have festivalens interesse.

Veteranen Annette K. Olesens Ingen kender dagen med Trine Dyrholm blev pludselig flyttet fra 3. marts til 29. september. Den handler om fem forskellige mennesker, der i løbet af 24 timer står ved et af livets skæbnesvangre skilleveje. 

Der er også Martin Zandvliets film om Tove Ditlevsen, Toves værelse, som der har været påfaldende stille omkring, og Paprika Steens komedie Fædre & Mødre.

Men ingen af de instruktører har tidligere været udtaget til Cannes, og det er sjældent, at festivalen pludselig rækker ud til en instruktøre, der for længst er etableret.

Festivalen kunne sikkert også være interesseret i Lars von Triers Riget Exodus, men så vil der typisk være tale om en visning uden for programmet.

Endelig kan Bille August, der i 1987 og 1991 vandt Guldpalmen med henholdsvis Pelle Erobreren og Den gode vilje, gøre comeback i Cannes. Han er snart aktuel med det romantiske drama Kysset, der er baseret på en Stefan Zweig-roman og foregår i tiden op til Første Verdenskrig.

Stille eksistenser i Sønderjylland
Det efterlader os med Frelle Petersens Resten af livet, der handler om en sønderjysk familie, som pludselig rammes af en stor sorg, da de mister et nærtstående familiemedlem.

Det er instruktørens opfølger til den overraskende succes Onkel, der skildrer forholdet mellem en ung kvinde og hendes halvinvalide onkel på en gård i Sønderjylland.

Frelle Petersen har en særlig sans for at se det store drama i de små hverdagsting. Hans brug af amatører og ægte, sønderjysk dialekt i et autentisk lokalmiljø går perfekt i spænd Cannes-festivalens kunstneriske præferencer. Petersen gør det ekstremt specifikke universelt, fordi han rammer os i hjertekulen.

Om Frelle Petersen rent faktisk er sluppet igennem nåleøjet og i dag torsdag kl. 11 bliver præsenteret i enten hovedkonkurrencen eller Un Certain Regard, kan vi kun gisne. Men det vil være lige så fortjent som en kæmpe overraskelse.

Vi krydser fingre og kipper med dannebrog, når Cannes-festivalen offentliggør filmene på årets festival her.