The Secret Society of Fine Arts

Et undervisningsforløb i The Secret Society of Fine Arts vil logisk bestå af to elementer: et element, hvor filmens æstetik og form behandles, og et element, hvor filmens indholdsside behandles og debatteres.

I det følgende gives en introduktion til filmen, og der følger en række noter, som forhåbentlig kan inspirere til at arbejde med filmen.

The Secret Society of Fine Arts egner sig til at indgå i forløb mellem flere fag. Det drejer sig for eksempel om fag som dansk, billedkunst, filosofi, samfundsfag og historie.

Billedkunst og dansk vil kunne arbejde med filmens æstetik. Og man vil kunne perspektivere til og sammenligne med andre kunstværker, der udfordrer kunst og æstetik, for eksempel Chris Markers originale stillbilled-film La Jetée, der er med på Ekkos dvd med The Secret Society of Fine Arts.

Dansk, filosofi, samfundsfag og historie vil i højere grad kunne samarbejde om de emner og problemstillinger, filmen tematiserer på indholdssiden.

Referat
En undergrundsgruppe har sprunget Berlins zoologiske museum i luften. En af gruppens kvindelige deltagere er blevet taget af politiet, der afhører hende dels med henblik på at afsløre gruppen og dels med henblik på at forhindre en ny aktion.

Umiddelbart fremstår The Secret Society of Fine Arts derfor som en thriller/spændingsfilm. Men filmens form og dialog peger på, at filmen vægter noget andet end det rent spændingsmæssige. Kvinden fortæller, at der ikke er tale om terror, men om kunst. Og det argumenterer hun for over for den betjent, der afhører hende.

Formen
The Secret Society of Fine Arts består af en lang række stillbilleder med dialog og lydside. Stillbillederne er blevet tilført bevægelse gennem 3D-bearbejdelse. Vi ser blade bevæge sig i byrummet, tog passere og så videre.

Det gør filmen til en æstetisk oplevelse, og indimellem er der billeder af en stor skønhed.

The Secret Society of Fine Arts udfordrer definitionen af, hvad film er. Normalt vil man definere film som ”levende billeder med lyd”. Og med levende billeder menes billeder, der er i bevægelse, og hvori der er bevægelse. Lydsiden er tale, dialog, underlægningsmusik og andre former for lyd.

Film – der er 24 billeder, som passerer øjet pr. sekund – er en illusion på den måde, at vi som tilskuere ofte opfatter det, vi ser, som virkelighed. Især Hollywood-traditionen gør meget ud af, at vi som tilskuere skal opleve det, vi ser på film, som den skinbarlige virkelighed.

Det udfordres af The Secret Society of Fine Arts,der med sine stillbilleder ikke umiddelbart skaber en illusion om virkelighed. Illusionen om ”virkelighed” opløses. Og det er derfor andre elementer, vi som tilskuere lægger mærke til, og disse andre elementer træder mere frem.

Form og indhold
Når vi analyserer (film, romaner, noveller, digte, malerier og så videre), skiller vi form og indhold ad. Indholdet er ”hvad”. Hvad omhandler kunstproduktet, hvad er udsagnet, er der et tema? Formen er ”hvordan”. Hvordan er udsagnet formidlet?

Form og indhold kan imidlertid ikke reelt skilles ad. Form og indhold spiller sammen. Ofte siger man, at det samme kan siges på forskellige måder. Men måderne vil spille ind på indholdet, så indholdet aldrig bliver helt det samme.

Den valgte form i The Secret Society of Fine Arts er meget markant og får stor betydning for indholdet. Spørgsmålet er hvilken betydning. En række markante citater fra filmen kan hjælpe én på vej:

– Jeg har et problem med bevægelse.
– Desto hurtigere vi bevæger os, desto mindre mærker vi.
– Ved du, hvad kunst gør, når den gør det godt? Den standser verden
   omkring dig og flår en lille åbning i hverdagens tykke tæppe.
– Man skærer i nutiden, så siver fremtiden ud.
– En revolution, der ikke udspringer af væbnet konflikt, men af vore
   sanser.

Som citaterne antyder, tematiserer filmen den moderne kulturs forhold til hastighed. Og dermed tematiseres også hele den moderne kultur og livsform.

I et arbejde med filmens form kan man se på følgende elementer:

- Hvordan er forholdet mellem billedside og lydside/dialog?
Filmen består af stillbilleder, hvori der indimellem er tilføjet bevægelser. Hvad gør det ved oplevelsen af filmen og filmens billeder? Hvilken forskel gør det i forhold til ”almindelig” film?

- Hvad gør lydsiden generelt ved filmen?
Filmen rummer meget dialog. Hvordan fremstår denne dialog, når der ikke er almindelige levende billeder?

- Hvorfor opbygning?
Historien er fortalt til politifolk efter sprængningen af Berlins zoologiske museum, samtidig med at fortællingen indhenter en ny begivenhed (en ny ”terrorhandling”). Hvordan er filmens fortælling bygget op? Hvordan er denne opbygning i forhold til andre film? Hvilken effekt giver den valgte opbygning?

- Hvorfor thriller?
Filmen kan indholdsmæssigt minde om en traditionel thriller, hvor en terror-/forbrydergruppe skal afsløres, og hvor den skal afsløres, inden en ny terrorhandling finder sted. Hvilken betydning får det, at filmen lægger sig op ad thrilleren som genre?

Indhold
På indholdssiden problematiserer filmen en lang række af de emner, der de sidste ti-tyve år har været i verdens centrum.

- Hvad er terror?
Ikke mindst siden terrorangrebet på USA 11. september 2001 har der været en retorisk kamp om, hvad terror er, og hvem der udøver terror.

Er det kun terror, når muslimer angriber vestlige lande? Hvordan defineres selvforsvar? Hvad sker der, når ”almindelige forbrydelser” nu kaldes terror (en del handlinger kaldes i dag terror, hvor det før 2001 ”blot” var en kriminel handling)?

Hvad er en retorisk kamp i offentligheden (man kan her sammenligne med andre retoriske kampe)? Hvilken betydning får det for vores opfattelse af ”virkeligheden” når bestemte ord/begreber har vundet hævd?

- Hvad er kunst/skønhed?
En stor del af kunsten i det 20. århundrede har udfordret definitionen af kunst. Det drejer sig om kunstnere som Picasso, Marcel Duchamp, Andy Warhol og mange flere. I sammenhæng med dette debatteres kunstnerisk skønhed og æstetik.

Hvordan påvirkes vi af de billeder af terror, vi tilbydes (der eksisterer en del æstetisk smukke billeder af fx 9/11)? Den tyske komponist Karlheinz Stockhausen blev berygtet for, at han umiddelbart efter terrorangrebet på World Trade Center udtalte, at angrebet kunne opfattes som ”det største kunstværk, der nogensinde har eksisteret” (udtalelsen skal vist nuanceres en del).

Stockhausen regnes for en af det 20. århundredes mest betydende avantgardekomponister, og selv om hans udtalelse kan virke provokerende, peger den på, at kunstbegrebet har været under kraftig forandring igennem det 20. århundrede. Er en happening for eksempel kunst? Teatergruppen Solvognens aktion Julemandshæren er på Kulturministeriets kulturkanon, hvor det hedder, at ”Julemandshæren er aktivisme på grænsen mellem ulydighed og teater. Antitesen til det normale teater”.

Vil en sprængning af Berlins zoologiske museum også være ”aktivisme på grænsen mellem ulydighed og teater”?

Det senmoderne samfund
Det vil være relevant at bruge nogle af Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund og modernitet i en analyse af The Secret Society of Fine Arts. Det drejer sig blandt andet om adskillelse af tid og rum og om skiftende identiteter.

Europas historie (fx Balkan-krigen)
Filmen inddrager flere steder begivenheder fra Europas historie. Det drejer sig blandt andet om krigene i 1990’erne i det tidligere Jugoslavien.

Spørgsmålet er, hvad krigene og voldsomme begivenheder i Europas historie har gjort ved os som europæere. Hvad har det for eksempel gjort ved den europæiske identitet og ved identiteten for enkeltindivider?

Berlin
Man kan spørge, hvorfor en dansk filminstruktør laver en film, hvor det lige præcis er Berlins zoologiske museum, der sprænges i luften. Hvorfor ikke eksempelvis Københavns zoologiske museum?

Svaret er blandt andet, at Berlin som by har en stor symbolsk kraft. Man kan påstå, at Berlin er det 20. århundredes hovedstad. Mange af de politiske, kulturelle og kunstneriske begivenheder i det 20. århundrede har udspillet sig i Berlin og/eller med Berlin som centrum. Det drejer sig for eksempel om avantgardisme, ”de brølende 20’ere”, nazisme, den kolde krig og subkulturer.

En kunstner som David Bowie har ladet Berlin være centrum for nogle af sine hovedværker (Low og Heroes). Også Bowies comeback-single (Where are we now?) udspiller sig i Berlin.

Perspektivering
The Secret Society of Fine Arts har hentet inspiration i den franske kortfilm La Jetée, der også er opbygget af stillbilleder (og kaldes en ”foto-roman”).

Filmen foregår efter 3. Verdenskrig, hvor Europa ligger øde, og de overlevende befinder sig i underjordiske gange. Her eksperimenterer nogle forskere med at sende filmens hovedperson tilbage og frem i tiden for at kunne hente hjælp. Et væsentligt tema i filmen er således tid. En grundig analyse af dette (og en præsentation af filmen) kan ses i Peter Schepelerns artikel, der henvises til nedenfor.

Det vil være oplagt at lave en perspektiverende sammenligning mellem La Jetée og The Secret Society of Fine Arts. Det kan ske i forhold til filmenes måde at fortælle deres historie på. Her er klare paralleller, men også nogle markante forskelle. Sammenligningen kan også ske på det tematiske plan, hvor tidstemaet går igen, som de tidligere citater fra The Secret Society of Fine Arts viser:

”Ved du, hvad kunst gør, når den gør det godt? Den standser verden omkring dig og flår en lille åbning i hverdagens tykke tæppe.”
”Man skærer i nutiden, så siver fremtiden ud.”