Top 5: Serier på Netflix

Mens de forrige ugers serie-lister blot har peget på fem gode serier – ganske vist rangeret – hos henholdsvis HBO Nordic og C More Play, hæver vi denne gang indsatsen.

Gode serier er der nemlig en overflod af på Netflix, men tjenesten har indtil nu selv lavet en ti-tolv originale fiktionsserier – altså fraregnet den glimrende dokumentar Making a Murderer – som fortjener betegnelsen ”gode”.

Listen tæller hverken Bloodline eller Narcos, der har mange fans rundtomkring, men som desværre også har et typisk problem for mange af Netflix’ dramaserier: Afsnittene smelter sammen, fordi man glemmer, at det serielles styrke er at fortælle mange små historier i stedet for en stor.

Derfor skal fårene nu skilles fra bukkene, når et par håndfulde gode bliver til fem fremragende i rangeringen af de bedste egenproduktioner på Netflix.

Vi er mere fænget af røvklapsningen i Daredevil end af detektivarbejdet i Jessica Jones, men i anden sæson tabte den blinde superhelt pusten, og derfor er ingen af Marvel-serierne med blandt de fem bedste.

Måske vil nogle også undre sig over, at den nye darling Stranger Things ikke optræder på top 5. Det er uden tvivl en herlig gang 80’er-nostalgi og en serie, der klart hører til blandt de gode, men serien er stadig for ny til, at vi tør vide os sikre på, at de charmerende børn og uhyggelige monstre bliver hængende i bevidstheden.

5. House of Cards, 2013-

Det lyder måske overdrevet, men anciennitet er faktisk en af grundene til, at House of Cards lige akkurat sniger sig med i denne Top 5.

Det må nemlig have sine privilegier at være den, der startede det hele. Og selv om tredje sæson var lidt af en dødssejler, er serien kommet stærkt tilbage i fjerde sæson.

Alene slutbilledet, hvor ægteparret Underwood kigger publikum dybt i øjnene, føles som en saltvandsindsprøjtning, der giver håb for fortsættelsen. For når House of Cards er bedst, hører den trods alt stadig til blandt de bedste serier på Netflix.

4. Lady Dynamite, 2016-

Valget stod her tæt mellem Judd Apatows Love, Tina Feys Unbreakable Kimmy Schmidt og så den, der trak det længste strå: Lady Dynamite med komikeren Maria Bamford i hovedrollen.

Vi kan ikke afvise, at det skyldes, at Lady Dynamite som den nyeste står klarest i erindringen. Men det kan også være, fordi serien simpelthen bare er så mindeværdig i sin innovative måde at fortælle historien om en kvindes mentale sammenbrud på. Ekstrem psykisk mørke blandes med åndssvag fjollehumor og meta-jokes en masse.

Kort sagt: en krævende, men yderst givende serie til både hjerne og hjerte.

Interessant nok skildrer både Lady Dynamite, Unbreakable Kimmy Schmidt og Love en kvindes mentale kamp med varierende succes, men det er befriende, at Netflix går i kødet på det stærke køn, efter at mændene er blevet dissekeret i evigheder.

3. Master of None, 2015-

Hvis Master of None ikke var den bedste nye serie sidste år, så var den i hvert en af de mest nyskabende.

Aziz Ansari spiller trods navnet Dev en mindre succesfuld udgave af sig selv, nemlig en ung indisk-amerikansk skuespiller – ligesom det er opskriften i Louie og et hav af andre serier.

Men i stedet for at svælge i det private formår Master of None at gøre det personlige universelt, når serien fortæller om Devs forældres immigration og forskellen mellem mænd og kvinder. Frem for alt er serien bare sjov på en helt naturlig måde, så selv dem, der ikke er fan af Ansaris til tider overgearede standup-komik, bør give den en chance.

2. Orange Is the New Black, 2013-

Ligesom House of Cards tabte Orange Is the New Black momentum i tredje sæson. Hvorfor dette sære problem i Netflix-serier?

Historien om de kvindelige indsatte i Litchfield falder dog aldrig helt til jorden, og de tre andre sæsoner holder et overmåde højt niveau af intelligent, morsom dialog samt knugende indre smerte, når vi møder kvindernes fortid.

I et tv-landskab, hvor folk altid er på udkig efter det næste store hit, skal der ikke mange sæsoner til, før man begynder at se statisk ud.

Denne skæbne er til dels også overgået Orange Is the New Black, fordi der helt naturligt er den begrænsning, at kvinderne er spærret inde på et enkelt sted. Serien forstår dog at arbejde kreativt med begrænsningerne. Og den er på samme tid politisk aktuel og morsom med sin skildring af det indespærrede liv, hvor kvinde er kvinde værst, men indimellem også bedst.

1. BoJack Horseman, 2014-

Ja, en animationsserie om en alkoholiseret og depressiv hest er til dato det bedste, Netflix selv har produceret.

BoJack Horseman er en knivskarp komedieserie, der satiriserer kendiskulturen ved hjælp af sit farverige univers befolket af både mennesker og antropomorfe dyr. Og når den skildrer sin selvhadende, men også opmærksomhedskrævende titelkarakter, er den mere bevægende end selv de dybeste dramaserier.

Det er i dette troværdige personlighedsportræt, at hestemanden bliver menneskelig. Serien er nemlig ikke bange for at tage livtag med de mørkeste emner, hvad enten vi taler døden eller psykologisk kompleksitet, og når det så kan mikses med smålatterlige dyrejokes, kan det vel ikke gøres meget bedre.