Shortlist: Elskende igennem et langt liv

Som trofaste læsere vil have bemærket, har der været en mindre pause i Shortlist-reportagerne.

Det skyldes, at bestyreren for en stund har måttet hellige sig bijobbet som redaktør af det trykte Ekko – ja, sådan ét findes stadig – der kommer på gaden på onsdag og som vanlig har krævet blod, sved og mange tårer.

Men nu er jeg tilbage fyr og flamme, med brask og bram, dobbelt skrue og andre klicheer. Og lad mig ikke spilde tiden, men straks komme til sagen uden small talk, irriterende svinkeærinder, kunstneriske digressioner, angstfyldte overspringshandlinger, for da slet ikke at tale om den rene og skære træden vande ...

I dag klokken 12 offentliggøres top 10 for uge 46, og spændingen er lige så stor, som spørgsmålene er mange.

Vil rengøringsvanviddet i Dirtbusters holde førstepladsen for tredje uge i træk? Vil korkproppen Thy som tilstand endnu engang i sidste øjeblik dukke op til overfladen og dermed opnå de maksimale tretten uger på top 10? Og vil årets Oscar-shortlistede 9 meter omsider tage springet ind på listen i sit tredje og definitivt sidste forsøg?

Den svære afsked
Siden sidst har vi fået fem nye boblere, som jeg skylder at præsentere: Den tid vi har, The Trail, Beate og viceværten, The Reward og The Curse.

Den tid vi har er Mira Jargils eminente afgangsfilm fra Det Danske Filmskoles dokumentarlinje i 2011. Ruth og Arne har levet sammen, siden de forelskede sig som unge. Men nu ligger Ruth for døden, og Arne skal tage afsked med den kvinde, han har elsket igennem 67 år.

Med stor ømhed skildrer Mira Jargil parrets sidste tid sammen, og især bevægende er sekvensen, hvor de ældre mennesker ser lysbilleder fra deres unge år – et langt liv i hele sin svimlende udstrækning. Og det gør ikke instruktørens bedrift mindre bemærkelsesværdig, at Ruth og Arne er hendes egne bedsteforældre.

32-årige Mira Jargil – pt. Cph:Dox-aktuel med den Ekko-roste Drømmen om en familie – er datter af dokumentar- og reklameinstruktøren Jesper Jargil, der blandt andet har lavet Per Kirkeby. Vinterbillede og De ydmygede, som skildrede optagelserne af Idioterne og var mindst lige så spændende som Trier dogmefilm.

Og hun er kæreste med en anden af tidens mest talentfulde dokumentarister, Christian Sønderby Jepsen (Blodets bånd, Testamentet og Side om side), så mon ikke, at der bliver talt en del om dokumentarfilm over middagsbordet?

Gotisk uhygge og æterisk skønhed
The Trail er en ordløs fortælling fra 1800-tallet. En mand vågner op. Hans kone er væk, og sengen er fyldt med blod. Han forfølger blodsporet i det store hus, langs gangene og ned i kælderen, hvor den grufulde sandhed venter.

Det er drama og patos for alle pengene, og den gotiske stemning understreges af scenografien og Toni Martin Dobrzanskis storladne underlægningsmusik, der forener regulær uhygge og æterisk skønhed. Det er i det hele taget et eklektisk værk, hvor Edgar Allen Poe, Polanskis Repulsion og Kubricks The Shining blot er nogle af de kunstnere og værker, som spøger i kulissen.

”Det er kun cirka 50 procent af dem, der ser filmen, som fuldt forstår slutningen, og de fleste af dem er kvinder. Det fortæller mig, at kvinder er bedre til at lægge mærke til detaljer, hvilket ikke er en overraskelse,” skriver instruktøren Phillip Berg til Ekko med et smart træk, der stryger den ene del af publikum med hårene og sætter den anden halvdel skakmat.

Den 34-årige instruktør er uddannet på animationsskolen i Viborg og arbejdede i fem år på det i 00’erne toneangivende animationsselskab A.Film, hvor han blandt andet byggede sets, satte lys og lavede den Se7en-inspirerede introsekvens i dundersuccesen Terkel i knibe.

Herefter gik turen til London, hvor han lavede visual effects på remaket af Total Recall og Ron Howards Rush. I dag er han bosat i Thailand, hvor han instruerer forskellige tv-serier for LEGO.

”Ved siden af laver jeg hele tiden mine egne film, fordi jeg simpelt hen ikke kan lave være, og fordi jeg brænder for at få mine historier ud af systemet,” skriver Phillip Berg, som er et spændende nyt bekendtskab på Ekko Shortlist.

Luddoven vicevært
Vi er tilbage i nutiden og en pæredansk virkelighed i Beate og viceværten, hvor en kærlighedshungrende Helle Dolleris gør alt, hvad hun kan for at komme i kontakt med viceværten, der imidlertid er alt andet end imødekommende.

”I min ejendom har vi den dovneste vicevært i landet. Han gør alt, hvad han kan for at slippe for at lave noget. En dag kom jeg til at tænke på, hvor langt han mon er villig til at gå for at undgå opgaver,” skriver Jacob Riewe om sin sorte komedie.

Man kan ikke beskylde den 32-årige instruktør for dovenskab. Han har gået på Den Europæiske Filmhøjskole, læst dramaturgi på Aarhus Universitet og været en tur forbi Lærerseminaret. Ved siden af studierne har han arbejdet som stuntkoordinator, og i dag passer han sit job som kulturformidler på Gentofte Biblioteker, når han ikke skriver børnebøger, laver reklamefilm, afholder kurser og workshops og altså instruerer finurlige kortfilm.

”Jeg ville gerne have lavet Beate og viceværten med et lille hold, så jeg kunne koncentrere mig om instruktionen. Men som det nogle gange sker med no-budget-projekter, hoppede folk fra i sidste øjeblik. Heldigvis fik jeg hjælp af min kæreste, der kunne holde boomstangen og lave en ypperlig frokost,” fortæller Jacob Riewe.

Viceværten spilles af Henrik Vestergaard, der er aktuel i Tarok som kusken Jørn Laursen. Også han er alsidig arbejdshest, for ved siden af skuespillet arbejder han for hæren, hvor han træner folk i at være gidsler. Og det kan man læse meget mere om i det nye nummer af Ekko!

En kriger på Baresso
The Reward fortæller historien om to mænd, som drager ud på den store skattejagt. Og der er mange farer undervejs – fra kødædende totempæle over havfruer til storbyens fristelser.

Det er et afgangsprojekt fra The Animation Workshop i Viborg, som har vundet en masse priser og gået sin sejrsgang over hele verden. Der findes hovedsagelig i USA merchandise og spil med The Reward. Men sjovt nok er filmens pointe, at den egentlige belønning ligger et helt andet sted.

”De to hovedpersoner i filmen afspejler deres to instruktører,” fortæller 24-årige Mikkel Mainz Elkjær & 26-årige Kenneth Ladekjær. ”Historien er en bromance, som handler om at nyde turen med en ven og ikke bare fokusere på målet. Og vi havde det faktisk så sjovt, som filmen viser.”

De fortæller, at de har ladet sig inspirere af den franske film Lascars, japanske Mind Game samt den ligeledes japanske tv-serie FLCL.

”Vi har gerne ville ramme en balance mellem fantasy og den moderne verden. Vi kunne godt lide tanken om en kriger, der har nakket en drage og på vejen hjem hopper ind på Baresso for at snuppe en kop kaffe. Fantasy-aspektet skulle gøres casual.”

Mikkel Mainz Elkjær og Kenneth Ladekjær har i dag selskabet Sun Creature Studio, hvor de arbejder på en serie og pilot – Tales of Alethrion – der viderefører universet fra The Reward. Og i arbejdet inddrager de publikum, der er med til at bestemme, i hvilken retning filmene skal udvikle sig. Læs mere på therewardfilm.blogspot.dk.

Agnes Obel og det surrealistiske
Den sidste bobler er musikvideoen The Curse med klaverballademageren Agnes Obel. Hun har en høj stjerne på Ekkos redaktion, og hendes nye album, Aventine, har været fast soundtrack under tilblivelsen af det nye Ekko.

Den sort-hvide musikvideo er instrueret af Alex Brüel Flagstad, der er en gammel ven af Ekko Shortlist. Hans modellervoks-gangsterfilm The Hopper kom ikke ind på top 10, men har siden vokset i popularitet og ligger pt. nummer 31 på All Time Shortlist.

”Jeg synes, at Agnes’ musik er så stemningsfuld i sig selv, at jeg ikke har villet konkretisere for meget,” skriver instruktøren, som også privat danner par med sangerinden.

”I stedet har jeg prøvet at fange nogle visuelle stemninger, som de fleste kender – som når man kigger ud over havet, ud af vinduet fra et fly eller bare ser på sneen. Jeg har forsøgt at bruge den som en dør til det surrealistiske.”

Musikvideoen er filmet på iPhone i Boston, Irland, Frankrig og på færgen Gedser-Rostock og leder tankerne tilbage på tysk ekspressionisme og surreelle eksperimenter i filmens barndom.

Klokken 12 i dag afsløres det, om brugerne har bragt nogle af disse fem boblere – plus Anders Walters 9 meter – ind på top 10.