Sidste chance for at stemme til årets filmfest
Afstemningen til Ekko Shortlist Awards 2019 lukker om fire dage, men stemmerekorden fra sidste år er allerede passeret.
Aldrig er der afgivet flere stemmer i filmfestens seksårige historie, og alligevel er feltet utroligt tæt.
I flere af kategorierne kan få stemmer være udslagsgivende for, hvem der løber med de eftertragtede priser.
Stem her indtil mandag den 25. november kl. 12.
Stemmetallet er blevet ekstra højt, fordi mange af de nominerede filmskabere har lavet kreative videohilsner for at opfordre folk til at stemme på sig.
De er lagt på Ekkos Facebook-side, så mange mennesker får mulighed for at stifte bekendtskab med de nominerede.
Gigantisk show
Den store prisfest finder sted i Bremen Teater fredag den 29. november. Her bliver vinderne i elleve kategorier fundet via en kombination af brugerstemmer og rangeringen i en stærk jury bestående af førende filmfolk.
Publikum Prisen bliver uddelt udelukkende på baggrund af brugerstemmer, mens vinderen af Shortlist Prisen kåres af juryen, der vælger den bedste blandt årets femten mest populære film på Ekko Shortlist.
Blandt de nominerede gæster ved filmfesten er både etablerede filmstjerner som Dejan Čukić og Charlotte Munck og helt nye talenter, der vil tegne dansk film i fremtiden.
Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag fra tv-serien 29-30-31 styrer slagets gang som værtspar, og de planlægger lige nu en magisk aften med masser af overraskelser.
Så der er ingen grund til at vente, hvis du endnu ikke har skaffet en billet til Ekko Shortlist Awards!
Ekko Shortlist Awards
Afholdes fredag den 29. november i Bremen Teater.
Showet starter kl. 19 (dørene åbner kl. 18).
Værtsparret er Julie og Jesper fra tv-serien 29-30-31.
Støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.
Stem på de nominerede og vær med til at bestemme vinderne.
Læs mere om priserne.
Kommentarer